Det er svælig;rt for mig helt at sige om de uindviedes vil blive overrasket over krimigåden, men et noget uinspireret castingvalg kan spolerer det for den vakse biografgælig;nger. "Mælig;nd som hader kvinder" er en god historie, pakket ind i en dårlig, pakket ind i en kvalitets film. Lyder det kryptisk?
Lad mig forklare: Bogen er en rigtig spælig;ndende thriller. Den har spælig;ndende og farverige personer, den har et indviklet og interessant thrillerplot, den har det svenske touch, hvor krimigåden bliver krydret med lidt samfundskritik og social indignation. På film bliver historien desvælig;rre ufokuseret og flere steder urimeligt svælig;r at sluge. Der er simpelthen for mange mælig;nd som hader kvinder til én film. Scener som jeg umiddelbart slugte i bogen, virkede klodsede og utrovælig;rdigt i filmen. Tag f.eks. Lisbeth Salanders problemer med sin vælig;rge. I bogen fungerer de som et billede på den uretfælig;rdighed, der kan ramme kvinder i en mandsdomineret verden (samtidig med at de legitimerede lidt udpenslede vold og sex), på film bliver de bare et påskud for at vise voldtælig;gt og tortur. I en bog er der plads til at give et sådan sideplot legitimitet og dybde, i filmen bliver det til usmagelig sensationalisme.
Peter: Jeg tilhører skaren af uindviede mælig;nd, der om ikke hader, så i det mindste helst undgår svensk skønlitteratur. Jeg kunne derfor nyde filmen uden noget litterælig;rt sammenligningsgrundlag, og jeg indrømmer blankt, at jeg sad naglet til biografsælig;det hele vejen igennem og endda overvejer at finde lælig;sebrillerne frem og tage en tur på biblioteket. Jeg er dog samtidig enig i, at den kælig;re Stieg Larsson har vælig;ret lidt for gavmild med antallet af mælig;nd, der hader kvinder. Alle plotelementer er i det hele taget i overflod. Der er mange mistælig;nkte, masser af mord og mælig;ngder af maliciøse mælig;nd. Til tider kammer det over, og man føler sig lidt som Blomkvist, første gang han ser mælig;ngden af sagsakter. Men efterhånden som vi og Blomkvist får tygget os igennem materialet, giver alene antallet af handlingstråde en rar mælig;ttende fornemmelse.
Sune: Filmen fortolker det litterælig;re vælig;rk nøjagtig efter hensigten, nemlig med målet om at adaptere symbolik og narrativ kompleksitet indenfor hvad man i bund og grund godt kan tillade sig at kalde et ”mindre fyldestgørende medium” i den henseende. Der er en helt anden, markant mere nælig;rgående tilgang til det dybe kvindehad (og menneskehad) som portrælig;tteres via ondsindede gerninger og nedgraduerende konstruktioner. I mine øjne fungerer det fremragende, endda voldsomt aktiverende, og resultatet er en spælig;ndende, nælig;rvælig;rende og ikke mindst stemningsfyldt fortælig;lling.
Lasse: Der bruges god tid på at opbygge persongalleriet i filmen og isælig;r deres motivationer. Selvom det er en 2+ timers film er der fuld fart på når den kommer i gang med selve krimigåden. Der er mange mælig;nd der har et ”problem” med kvinder i filmen, men igen det er jo bare en historie og fra en der ikke har lælig;st bogen, så slugte jeg det hele råt.
Det var så det den gode historie pakket ind i en dårlig. Alt dette er så pakket ind i en flot og velproduceret film. Billederne af Erik Kress er smukke og kølige, med sans for den svenske natur. Budgettet har vælig;ret stort og det kan ses. Der er production value for alle pengene. Oplev har godt greb om instruktionen og alle skuespillerne yder gode prælig;stationer. Michael Nyqvist er i sit es som den joviale Blomkvist, journalisten med kvindetælig;kke, men han er også lidt kedelig. Han skal selvfølgelig stå i kontrast til den mere outrerede Salander. I bogen er hun en interessant personlighed; en indelukket, aggressiv, handlekraftig, retfælig;rdig kvinde, med en udviklet evne til at gennemskue onde mennesker og underudviklet evne til at forstå og omgås gode. I filmen må vi undvælig;re hendes indre monolog og står dermed tilbage med hvad? En surmulende punker. Stakkels Noomi Rapace har ikke meget at arbejde med her.
Peter: Selvom Noomi Rapace udadtil tangerer en punkparodi med sit ”Pippi går goth”-look, synes jeg bestemt, at det lykkes hende at brælig;nde igennem som det tavse rovdyr. Jeg har svælig;rt ved at se, at rollen kan skælig;res meget anderledes eller spilles meget bedre. Og ja, Michael Nyqvist er måske lidt småkedelig som publikums reprælig;sentant i mysteriet, og umiddelbart købte jeg ham heller ikke som den store kvindebedårer.Til tider går der lidt for meget spejderdreng i ham, omend hans humor er tilpas tør og afvælig;bnende til, at man ikke bliver trælig;t af ham. De to udgør i hvert fald et yderst originalt og velspillet makkerpar.
Sune: Jeg er meget uenig. Det kan vælig;re vanskeligt at abstrahere fra det litterælig;re vælig;rk, tror jeg gerne, men at degradere Salander til en surmulende punker virker simplistisk. Der er ingen tvivl om at hende aversion og hælig;vngerrighed overfor mælig;nd funderes i noget dybere og at hende anti-autoritælig;re adfælig;rd er et vidnesbyrd om ar på sjælig;len. I bund og grund finder jeg faktisk alle karakterer i filmens persongalleri ganske unikke og interessante på hver deres måde, og da slet ikke rudimentælig;re.
Lasse: Der er ingen tvivl om at filmen har haft et stort budget og det ses, det er en fantastisk flot film. Det er ikke kun de store scener med den flotte svenske natur, men også intensiteten i de små nælig;re scener, viser supert håndvælig;rk. Noomi Rapace leverer en fælig;nomenal prælig;station som Lisbeth Salander, der virker som utrolig hård, men hvor den skrøbelige sjælig;l ligger lige under overfladen. For mit vedkommende er der intet behov for en indre monolog, da hun formår ret tydeligt at vise den komplekse karakter. Resten af skuespillerne leverer rigtigt gode prælig;stationer, men Noomi Rapace er ekseptionel god.
Filmen er bedst når den koncentrerer sig om hovedplottet. Scenerne hvor Blomkvist stykker en handlingsforløb sammen ved hjælig;lp af gamle fotografier og en Mac-computer er decideret virtuose. Der er én som kan sin De Palma (Blow Out, hvis nogen skulle vælig;re interesseret). Men filmen har også en tendens til at blive lidt for sober og smagfuld i forhold til den meget sensationelle historie. Her ville De Palma vælig;re mere på hjemmebane. På sin vis hilser man derfor sideplottene velkommen, fordi Oplev tydeligvis har haft lidt sjov med at dyrke det sensationelle, men det fungerer bare ikke. Filmen har alt for meget plot og er alt for forhippet på, at få det hele med, så bogens mange fans ikke bliver skuffet. Men ret skal vælig;re ret, fans af bogen får prælig;cis det de regner med.
Peter: Ja, selve efterforskningen er fælig;nomenalt godt udført og godt mælig;ttet med suspense, lidt som en sitrende Twin Peaks tilsat Da Vinci-skattejagt og en knivspids Christiane F. Jeg blev begejstret over at få serveret en krimi med så meget kød på. På beskyldningen om, at der er for meget plot, vil jeg som en anden Amadeus spørge, hvilke plottråde hovedanmelderen havde tælig;nkt sig at fjerne? Jeg synes tvælig;rtimod, at Niels Arden Oplev på fremragende vis formår at holde de mange bolde i luften igennem hele den halvlange film. Også selvom vi efter den egentlige slutning bliver overdælig;nget med en del oplælig;g til de følgende film.
Sune: Filmen fungerer konsekvent for mig. Indledningsvis er tempoet afdælig;mpet og søgende og tillader både karakterer og seere at hvile i fortælig;llingen. Undervejs bliver kompleksiteten større og de inciterende ledetråde mere og mere tvistede. Den underliggende råddenskab er konstant lige under overfladen og man higer efter – og frygter samtidig – sammenstødet mellem den opsøgende journalistik og det psykopatiske og ikke mindst sociopatiske. Bortset fra en lidt langvarig afrunding, var filmen fra mit perspektiv både modvilligt forførende og fremragende eksekveret. Udråbstegn!
Lasse: ”Når mælig;nd hader kvinder” er virkelig en film om mælig;nd der hader kvinder, men aldrig til sådan en grad at det bliver upersonligt og karikeret. Selvom jeg ikke havde lælig;st bogen, var mine forventninger stadig ret høje, isælig;r efter at have hørt forventningerne fra lælig;sere af bogen. De blev uden tvivl indfriet og kan kun anbefale filmen. Og nu skal jeg i gang med at lælig;se trilogien.
354 days ago
Først og fremmest tak Mads, troede kun det var mig og til dels Christian Monggard og Per Juhl, der var blevet gale, dejligt at andre også kan gennemskue middelmådigheden i denne dansk-svenske opblæsthed af en film.
Først vil jeg dog lige udbasunere, hvor kritisabelt jeg mener det er, når anmeldere giver sig i kast med at bedømme filmen ud fra hvor godt den ligner bogen. Det er ligegyldigt! Filmens kvalitet må og kan aldrig have noget at gøre med, hvor godt den ligner det litterære forlæg.
Og så til filmen. Lidt overraskende at ingen nævner filmens største problem, musikken. Man skal lede længe efter et mere enerverende og insisterende score til en film. Irriterende ud over alle grænser. Plottet tegner lovende, men holder aldrig hvad det lover, hvor blev gåden af? Vi får præsenteret et stort familieportræt af mistænkte (hvilket ikke bliver mere mystisk og gådefuldt af at blæse op for den musikalske vomitus) uden rigtig at bruge det til noget. Først med 20 minutter igen af filmen får vi præsenteret den første mulige gerningsmand, som så 5 minutter senere bliver afløst af den rigtige skurk, tamt. Samfundskritikken er til at overse, men vi får da lige bekræftet at mænd, udover at være nazister, bare er onde og det typisk uden nogen særlig grund...wauw for en miljø og arv skildring siger jeg bare.
Til det positive, for det er der bestemt. Som de fleste meget præcist antyder, så er Salander en meget interessant karakter og endog meget velspillet af Rapace. Generelt er hele castet vellykket, dog er selve karakteren Blomquist meget intetsigende og kedelig, men det skal Nyquist naturligvis ikke klandres for.
Hypen omkring filmen er helt skudt ved siden af og minder på mange måder om anmelderkorpsets modtagelse af den fjerde Indiana Jones sidste sommer. Folk vil så gerne elske denne film og tvinger så åbenbart sig selv til det, men dette kan aldrig være en film til mere end 4 stjerner, jeg er på 3. Jeg bedømmer den heller ikke ud fra en dansk-skandinavisk vinkel, men udelukkende filmisk og falder derfor ikke på halen over, at en dansk instruktør kan lave en dyr krimi. En instruktør som slutteligt skal have en hilsen med på vejen. Hvornår er alle lige pludselig blevet enige om at Oplev er en god instruktør og at en film som Drømmen er en god film? Det er rystende læsning, hvordan denne solide håndværker er blevet ophøjet til den måske bedste danske instruktør, jeg forstår det ikke.