Pigen Der Legede Med Ilden er prælig;get af, at folkene bag har taget en masse dårlige beslutninger. Den første er at putte dette nedkog af en TV-serie i biografen. Da bøgerne udkom, vidste man ikke hvilken kælig;mpe succes de ville blive, derfor fik man kun en kontrakt i hus på at lave den første, Mælig;nd som Hader Kvinder, som biograffilm, de to andre bøger i trilogien solgte man til tv, som lavede dem til en tv-serie. Men da først bøgerne og siden filmen blev kælig;mpe succeser besluttede man at klippe serien ned til spillefilmslælig;ngde og putte den op på det store lælig;rred. Det skulle man aldrig have gjort.



Filmen følger bogen meget nøje. En journalist fra bladet Millineium bliver sammen med sin kælig;reste fundet myrdet, sandsynligvis pga. deres arbejde med at optrælig;vle en forbryderring, der beskælig;ftiger sig med kvindehandel. Sporene peger mod den mystiske Zala, som viser sig at vælig;re mere end en gemen forbryder. Snart mistælig;nkes heltinden Lisbeth Salander for mordene og den eneste der kan hjælig;lpe hende er journalisten Blomkvist.



Der er flere ting galt med filmen, men vi kan ligeså godt kaste os ud i den vælig;rste: denne film og efterfølgeren, Luftkastellet Der Blev Sprælig;ngt ,burde have vælig;ret én film. Nu vil alle bøgernes fans (jeg er selv én af dem) straks begynde at få grå hår af alle de ting som ikke ville kunne komme med og ja, den helt store plælig;neklipper burde have vælig;ret fremme for at barbere dette monster ned til noget, der kan arbejdes med. I virkeligheden er tv og film to meget forskellige medier. Tv er nemlig skabt til serie-formatet, her har man tiden og pladsen til at beskrive et stort udvidet univers, fordi så lælig;nge hver afsnit er spælig;ndende og stramt fortalt, kan man bruge langt mere tid på historier og personer som ikke nødvendigvis flytter det overordnet plot så hurtigt frem. Det kan forklare, hvorfor de første to tredjedele af filmen er virkelig kedsommelige. Der bruges en masse tid på at introducere den ene person efter den anden, på at vælig;ve tråde, kun for at skynde sig videre fordi der er så mange tråde og personer der skal nås.



Et andet problem er at Blomkvist på film er en fuldstælig;ndigt intetsigende karakter. En underlig passiv person, der virker passiv selv når han handler. Han mangler den snuhed og den målbevisthed, der skal til for, at man kan tro på, at han virkelig er en god journalist. Heldigvis er Noomi Rapace meget bedre i denne omgang end i Mælig;nd som hader Kvinder. Bedre er også dialogen. Da Mælig;nd som hader Kvinder udkom, klagede svenske anmeldere over at manuskriptet havde et dårligt øre for svensk (det var skrevet af to danskere). Det var ikke noget jeg kunne høre, men jeg kan i hvert fald høre at det virker som om replikkerne denne gang ligger bedre i munden på de svenske skuespillere.



Som film har den ikke samme format som Mælig;nd der hader kvinder,” Visuelt er den langt mere flad, men det er hvad man kan forvente, med en film som er lavet til TV. Det er producenterne der bælig;re skylden og de burde faktisk skamme sig. Filmen er på ingen måde billetprisen vælig;rd, men jeg har på fornemmelsen, at tv-serien bliver vælig;rd at følge.

Filminformation:

Originaltitel: Flickan som Lekte med Elden

Instruktion: Daniel Alfredon

Medvirkende: Michael Nyqvist, Noomi Rapace m.fl.

spilletid: 129 min.

Produktionsår: 2009

Premiere: 18/9-09

Distributør: Nordisk Film