Det er med at vis skepsis, at man sætter sig til at se en film som ”127 Hours”. Mange vil nok undre sig over om en film som denne mon kan holde underholdningsværdien kørende – for helt ærligt – hvordan kan en film om en enkelt person fastklemt i en kløft på nogen måde være spændende? Filmen handler om den vovede og uansvarlige bjergbestiger Aron Ralston (James Franco), som kommer til at sidde fast mellem en kæmpemæssig sten og en klippevæg i et øde bjergområde. I løbet af de næste 127 timer gennemgår han en bemærkelsesværdig personlig rejse, hvor han læner sig op ad minder om familie og venner – såvel som sit eget mod og opfindsomhed – for at vende sin modgang til triumf.

”127 Hours” ligger hårdt ud med festlig musik, hurtige klip og fart over feltet som klart og tydeligt opsummerer Arons’ liv i en nøddeskal – latter, sjov og ballade. Han har en stor kærlighed til at udforske bjerge og klipper, fordi han som det eneste sted finder sin helt egen fred. Når man overværer filmen er det svært at bebrejde ham, for billederne af det enestående ”Blue John Cavern”, hvor dele af filmen er blevet optaget, er virkelig blændende. Selv om Aron kommer til at sidde fast forholdsvis tidligt i filmen, så får vi som publikum alligevel en klar idé om hvordan han er som person. Aron bliver beskrevet med omhu og man føler helt at man kender ham ud og ind, blot få minutter inde i filmen.

James Franco viser omsider at han kan andet end at spille den stenede type, som han gjorde i ”Pineapple Express”, ”Date Night” og ikke mindst som vært til oscar-showet tidligere på året, hvor han også selv var nomineret for bedste mandlige hovedrolle med sin præstation i ”127 Hours”. Han er skræmmende ægte som Aron Ralston og det virker i høj grad som om at han har haft en stor interessere for projektet. Efter sigende så han de originale bånd som den rigtige Aron Ralston optog tilbage i 2003 under sit ophold i kløften, simpelthen bare for at leve sig mere ind i rollen. Et langt stykke af filmen er Franco på egen hånd og kameraet fokuserer kun på ham. Han har ikke nogen andre medspillere end de myrer som kravler rundt i kløften. Alligevel forstår man desperationen og intimiteten for en mand, fanget alene på ét eneste sted. ”127 Hours” balancerer smukt mellem det bevægende, det intense og overraskede også det morsomme. Man følger både hans nedture, men også hans få opture ind i mellem – som da han taber sin lommekniv og fisker den op med sin fod, for derefter at udbryde ”Sweet!” og siger det som om at det værste nu er overstået.

På samme måde som ”Buried” så fint gjorde, benytter ”127 Hours” sig af sjove påfund, smarte filmtricks, interessante kameravinkler og det giver filmen en fuldstændig unik stil. Instruktøren Danny Boyle viser atter sin kærlighed til film og giver os en demonstration i hans leg med mediet. I stedet for at give os en kedelig film med en fyr der sidder fastklemt i en kløft i halvanden time, så forvandler Boyle ”127 Hours” til en følelsesmæssig rejse om en mand som længe har taget sit liv forgivet og omsider må se sig selv i øjnene. ”127 Hours” var uden tvivl et af sidste års stærkeste filmoplevelser. Filmen er opløftende, opfindsom, underholdende og gør én opmærksom på ikke at tage de små ting i livet forgivet, for i sidste ende er disse øjeblikke fantastisk vigtige og afgørende for vores egen struktur. Se den, for pokker!

Filmen 5/6

Billede og lyd:
Billedformat: 1.85:1. ”127 House” ser markant bedre ud på Blu-ray, end den gør på dvd. Det meste ser forbavsende godt ud og især overfladen på det fotogene ”Blue John Cavern” fremstår smukt.

Lydformat: 5. 1 DTS-HD-MA. Diskens lydspor er lige så godt som transferet. Både musikken, lydeffekterne og replikkerne gengives med iørefaldende klarhed. Atmosfæren er også dejligt nuanceret, og overstyring forekommer aldrig.

Ekstramateriale:
Disken indeholder samlet tre timers fremragende ekstramateriale. Først og fremmest er der hele 34 minutters slettede scener, som bl.a. viser hvad der skete efter Aron Ralston blev hentet af helikopteren. Det er svært at sige om disse scener havde været bedre for filmen eller ej, men de er bestemt et kig værd. Så er der ”127 Hours: An Extraordinary View”, som fortæller os hvordan filmen blev stablet på benene og også indeholder en masse interessante overvejelser fra Danny Boyles’ side. Boyle har også sammen med sine to producenter Christian Colson og Simon Beaufoy indtalt et særdeles fascinerende kommentarspor til filmen. Der er også en kort dokumentar på 15 minutter, ”Search and Rescue”, som giver os lov til at møde den rigtige Aron Ralston som fortæller om sine oplevelser. Udover det indeholder disken også den oscarvindende kortfilm, ”God of Love” af Luke Matheny, som jeg varmt kan anbefale. Sidst men ikke mindst er der det sædvanlige trailershow som består af ”Love and Other Drugs”, ”Water for Elephants” og ”Black Swan”. Det skal også siges at Blu-ray-udgaven indeholder hele tre versioner af filmen – Blu-ray, dvd og en digital kopi, hvor filmen kan downloades direkte til PC’en. Alt ekstramaterialet er undertekstet på dansk.

Konklusion:
”127 Hours” er en lille perle som viser, at ethvert menneske har brug for håb, hjælp, opmuntring og inspiration – specielt i svære perioder i livet. Det er naturligvis ikke lige hver dag at man bliver fanget i en kløft, men simpelthen i det hele taget. Der er sorg, tab og traumer i alles liv og på disse tidspunkter har vi brug for hjælp. Jeg vil råde enhver til at investerer Blu-ray-udgaven af “127 Hours” til filmsamlingen. Ikke nok med at pakken indeholder tre versioner af filmen og hele tre timers ekstramateriale, så er det også en livsbekræftende film som efterlader en med en følelse af taknemmelighed.