Den lidende kvinde – del 5. Som planeter der roterer om solen, har Lars Von Trier også sine darlings. Fra Björk til Emily Watson og Nicole Kidman – kvinden skal ikke forvente en positiv skæbne i Von Triers favn. Hvad der derimod skaber dragende effekt omkring den kontroversielle instruktør er hans evne til at dekonstruere og rekonstruere filmsproget. Han har heldigvis kastet sine selvskabte dogmelænker fra sig og budt alle effekter, rekvisitter og kulisser velkommen til paletten. Han har også allieret sig med de genbrugte skuespillere som accepterer hans uortodokse geled. Stellan Skarsgård, Jesper Christensen og naturligvis Udo Kier. Og så har han inviteret Kirsten Dunst ind i sit obskure univers og givet hende hovedrollen i verdens undergang: ”Melancholia”.

Bortset fra temaet om den lidende kvinde, gør Von Trier aldrig hvad man forventer. Producenterne må have fået kagen galt i halsen, da han fremlagde ideen om undergangstemaet. Men ikke desto mindre lader man tvivlen komme til gode, når der står Lars Von Trier på manuskriptet. Filmen er opdelt i to akter, hvor første del handler om Justins overdådige bryllup, hendes små dæmoner og den øretæveindbydende og egoistiske familie, der bruger hendes følelser som kasteskyts. I det andet akt har skyerne sænket sig over Justin, der nu får hjælp af sin søster til at overleve en hårdnakket depression. Imens nærmer den løsslupne planet, Melancholia, sig Jorden. Alle regner med et ’fly by’, men planeten ændrer bane og får kurs mod vores dommedag. Det er ikke noget afsløring, for sådan starter filmen.

Eller hvordan er det nu med Von Trier? Kan vi regne med det vi ser? Trier har denne gang været mere enigmatisk og lagt krummer ud for de analytiske sporhunde. Filmen arbejder med en psykologisk dualisme: Enten er dommedag virkelig, eller også repræsenterer Jordens undergang Justins totale fald i sin sindslidelse: En lidelse skabt af de mennesker som burde elske hende, men i stedet bedriver hor på hendes svækkede sjæl. Et skift fra den ydre verden til den indre. Store ord, store følelser og storladen æstetik. Von Trier har stadig en evne til at penetrere publikums hjerter og bringe kleenex pakken frem, samtidig med at han eksponerer filmsproget in your face.

”Melancholia” repræsenterer absolut en mere spændende tid for Von Triers følgere. Barokkens kraftfulde kunstart skyller gennem scenerne og lander som en triumferende forestilling på Blu-ray. Moderne i udtryk, klassisk i sjælen. Filmen er unik, en frisk sidevind og hvad filmverdenen har brug for – også selvom Trier en gang imellem må se sig tvunget til at forlade gallafesten.

Billede & Lyd:

Format: 1.85:1
Lyd: 5.1 DTS-HD Master Audio
Tekster: Dansk, svensk, norsk, finsk.

Ekstramateriale:

To features som filmens baggrund. Den ene omhandler filmens faktuelle indhold, hvor fysikere fortæller om chancen for at en planet kolliderer med Jorden. Set i forhold til filmens poetiske præmis er det nærmest komisk. Filmen kan ses med kommentarspor af Von Trier og filmhistoriker Peter Schepelern. Og sidst den obligatoriske trailer.