Du kender uden tvivl præmisset. En gammel og bitter mand bliver ung igen, kun for at finde ud af, at hvad han allerede har, er mere end nok. Disse forvekslingskomedier hvor en person er fanget i en ældre eller yngre krop, er noget 1980’erne gav os rigeligt af. Dog kommer man ikke uden om, at det er et oplagt koncept både for en masse humor, men også en glimrende morale – man skal værne om det man har. Det er nemlig en tidløs morale, da vi mennesker har en tilbøjelighed til, at tage alt for givet, blot vi har haft det længe nok. ”17 Again” prøver på ingen måde på noget som ”Freaky Friday”, ”Big”, ”Like Father Like Son”, ”13 Going on 30”, ”Mr. Destiny” og utallige andre ikke allerede har gjort. Der bliver ikke udforsket mere i dybden, og ej heller gået længere ned i detaljerne. Men hvem har også brug for disse ting i en så urealistisk fantasi som denne? Alt hvad man har brug for, er nogle interessante karakterer, et oplagt dilemma og naturligvis en masse sjove scener. Dette er et løfte ”17 Again” holder. Jeg vil til enhver tid foretrække klassikerne i genren frem for ”17 Again”, men jeg kommer ikke uden om, at have nydt næsten hvert sekund af denne film, for hovedsageligt bliver der styret uden om den sentimentale kollisionskurs, der er typisk og enerverende for Hollywood i det hele taget.

Karaktererne i ”17 Again” skaber både dilemmaet og humoren, og forfriskende nok bliver der styret udenom de store vittigheder, der i amerikanske teenagekomedier får sine personer til at træde ud af karakter blot for et godt grin. Hovedpersonen Mike O’Donnell er naturligvis helt ude af kontakt med, hvad der er in for tiden, og når en middelaldrende mand er fanget i en teenagekrop, er psyken naturligvis også fuldkomment anderledes end hans ”jævnaldrende”. Det er dog ikke Mike O’Donnell der står for de største latterbrøl, men hans nørdede stereotype af en ven, Ned, der aldrig er blevet rigtig voksen, og stadig dyrker ”Star Wars” og ”Ringenes Herre” som en fanatisk fritidsinteresse. Det er naturligvis en form for lavintelligent humor, men den appellerer bestemt til de fleste på samme måde som, at folk vil have svært ved at holde blot et lille smil tilbage ved en af de mange pruttejokes i ”South Park”.

Hollywood har fået sig en ny pretty boy, og som det som regel er med pretty boys fra Hollywood, er Zac Efron egentlig en ganske dygtig skuespiller. Ganske vist har han lang vej endnu, men efter ”High School Musical” viser han da en interesse i udvikling, som muligvis kunne blive til noget stort en dag. Hans komiske timing er ofte lige i skabet, og med hans udseende, er ”17 Again” jo nærmest et direkte hit. Mere problematisk er det med den ældre udgave af Mike O’Donnell, der bliver spillet af Matthew Perry. På trods af sin succes med ”Venner”, har Perry haft et enormt problem med ikke at blive typecastet. Dog kan man ikke klandre filmselskaberne for dette, for Perry kan tydeligvis kun håndtere en type rolle, og det nærmer sig efterhånden det pinlige for hans vedkommende.

Målgruppen er kvindelige teenagere – ingen tvivl om det. Men man kan ikke undgå at se kvaliteterne i ”17 Again” ligegyldig om man er ung, gammel, kvinde eller mand, for de er så klart til stede. Om det er humor der rammer en lige i hjertet, eller om man finder det frastødende at Mike O’Donnells egen datter forelsker sig i ham er jo fuldkomment en smagssag. ”17 Again” er proppet med kontinuitetsfejl og lignende, så det er bestemt ikke på det grundlag jeg forsvarer filmen her. Derimod har den hjertet på rette sted, en tilpas portion humor og en ganske velspillende Zac Efron, og det i sig selv burde være nok for halvanden times underholdning.
Billede Og Lyd
Billedet er nær perfekt, og klart det bedste jeg har oplevet i genren. Når jeg siger dette, er det fordi der oftest kæles en del mere for kvaliteten hvad angår de store effektfilm fra Hollywood, men ”17 Again” nærmer sig perfektion. Lyden i Dolby TrueHD er der ligeså også kun få småfejl at finde. Som helhed fungerer billede og lyd dog så tæt på optimalt, at det ville være synd ikke at tildele det topkarakter.
Ekstramateriale
Alt ekstramaterialet er ekslusivt til blu-ray udgivelsen, hvilket coveret da også meget stærkt antyder på bagsiden. Selvom der måske ikke er meget, er det da underholdende at høre om filmens casts high school oplevelser samt opleve Zac Efron danse lidt tosset rundt. Det vigtigste krydderi på denne udgivelse, er dog de slettede scener, der sammenlagt kommer op på over et kvarter. De supplerer filmen glimrende, og man kan håbe på en fremtidig udgave, hvor de væves ind i filmen. Derudover er der et trivia-program, man kan sætte til at køre, imens man ser filmen (dette anbefales ikke) og nogle korte outtakes. Sammenlagt ikke noget fantastisk, men alligevel en halv times underholdning, der går meget godt i spænd med resten af filmen.
Konklusion
En fin film i en fin udgivelse. ”17 Again” holder et højt tempo med tilpas udvikling til, at kedsomheden aldrig når at sætte sig på trods for filmens manglende originalitet. At opleve den med næsten perfekt billede og lyd, gør kun oplevelsen endnu bedre, og giver da også lyst til at udforske ekstramaterialet umiddelbart bagefter.
Filminformation
Originaltitel: 17 Again
Instruktør: Burr Steers
Medvirkende: Zac Efron, Matthew Perry, Leslie Mann, Thomas Lennon, Michelle Trachtenberg
Produktionsår: 2009
Længde: 97 minutter
Premiere: (Blu-ray) 1. september 2009
Produktionsselskab: Offspring Entertainment, New Line Cinema, SF Film