Forfatterstrejken og diverse personlige problemer for hovedrolleindehaver Kiefer Sutherland forsinkede syvende sæson af ”24”, men det kan ikke mærkes på handlingen, der fortsætter i samme opskruede tempo som tidligere. Sæsonen åbner til en senatshøring, hvor Jack Bauer skal forsvare sig mod anklager om brug af tortur, men der går naturligvis ikke længe, inden ham er midt i opklaringen af det seneste terroristplot mod USA. En opklaring der bringer han i kontakt med gamle kendinge af serien som den kronisk sure computerspecialist Chloe O’Brian, den tidligere CTU-agent Tony Almeida og hans gamle CTU-chef Bill Buchanan.

Første sæson af serien fulgte Jack i hans personlige kamp for at frelse hans familie fra terrorister. Siden er serien på godt og ondt blevet mere højtflyvende, og i løbet af de 24 timer når Jack bl.a. at blive involveret i et angreb på Det Hvide Hus, stormløbet på et våbenfirma ved navn Starkwood og opgøret med en gal afrikansk general ved navn Dubaku fra det fiktive land Sangala.

Der sker med andre ord en forfærdeligt masse i løbet af de 24 timer, og i virkeligheden ville en enkelt mand aldrig kunne nå at blive centrum for så mange begivenheder på så kort tid. Realismen har nu heller aldrig været i højsædet i ”24”, men det kan ikke undgå at irritere mig, hvor mange gange serien udnytter en tynd forklaring om en korrupt agent eller politiker til at give handlingen endnu et overraskende tvist. Særligt når man sidder og ser serien i sammenhæng og ikke kun et afsnit pr uge dosis, bliver denne mangel på troværdighed iøjnefaldende.

Kiefer Sutherland er stadig ”bad-ass” i rollen som Jack Bauer, mens Hakeem Kae-Kazim mest af alt ligner en tegneserieskurk i rollen som den gale afrikanske general Dubaku. Langt mere heldigt slipper Jon Voight fra et gæstevisit i serien som kynisk amerikansk forretningsmand, der er villig til at tilsidesætte alle love og regler for at nå sine mål.

Nye ”24”-fans vinder sæsonen næppe, men var du ”hooked” på de forrige, så kan du roligt give dig i kast med syvende omgang, for den fortsætter stilen fra de forrige.

Lyd & Billede
Lyd- og billedkvalitet er der intet at udsætte, og fås ikke meget bedre på DVD. Serien sendes på amerikansk TV med mulighed for 5.1-lyd, og det er hørbart, der er gjort mere ud af lydsiden, end det er tilfældet for de serier, hvor 5.1-sporet først er mixet til selve DVD-udgivelsen.
Lydformat: Dolby Digital 5.1: Engelsk
Billedformat: 16:9 Anamorphic Widescreen

Ekstramateriale
Ekstramaterialet er ganske omfattende, og består af kommentarspor til udvalgte afsnit og en række små featuretter. ”The Music of 24” følger Sean Callery og The Tenerife Film Orchestra under indspilningen af underlægningsmusikken, mens ”Hour 19: the Ambush” sætter fokus på det afsnit, hvor Jack og kompagni skal forsøge at storme en bygning.

Dertil kommer 25 minutter med ikke videre sindsoprivende slettede scener, og så endeligt det ganske seværdige ”24/7: The Untold Story”, der fortæller om hvordan forfatterstrejken og produktionsproblemer påvirkede serien.

Konklusion
Da jeg gik ”i krig” med syvende sæson havde jeg min oprigtige tvivl om hvorvidt konceptet bag ”24” kunne bære endnu en omgang, men trods mærkbare skønhedsfejl så holder den hele vejen til mål. Teknisk er udgivelsen mere end godkendt med fremragende lyd- og billedkvalitet og et omfattende ekstramateriale.