Hvis mit liv var blot halvt så intenst som Jack Bauers, ville mit hoved nok være eksploderet utallige gange allerede. Jack Bauer er tilbage for nu syvende men ikke sidste gang, og endnu engang udspiller et enormt komplot sig på blot 24 timer igennem 24 episoder. For dem som på magisk vis endnu ikke kender til konceptet, er ”24 Timer” en såkaldt real-time serie, hvor alt foregår i samme tidsrum som du ser serien i – altså 24 timer på 24 timers spilletid. Ligesom det også er i den virkelige verden, varer 1 time dog kun ca. 40 minutter, da der lige skal være plads til reklamepauser og rulletekster. Netop dette koncept og et abnormt højt indhold af adrenalin, er hvad der holder denne serie kørende, for hovedrolleindehaveren Kiefer Sutherland når ikke kun blot at stoppe en enkelt terroristaktion i løbet af disse 24 timer, men serien eskalerer derimod konstant, og til sidst er man kommet ud på et så ekstremt overdrev, at det nærmest udelukkende kun er de mest hardcore fans, der sværger ved denne sæsons kvaliteter. Nu skal det dog ikke lyde som om, at 7 sæson er helt håbløs, for det er den da absolut ikke, men langsomt som seriens konspirationsteori, der både omfatter infiltrering i FBI og USA’s regering, udfolder sig, bliver man mere og mere distanceret fra selve historien, og kan til sidst kan man slet ikke leve sig ind i karaktererne mere. Det hele starter dog på en høj node, og det er netop imens mystikken stadig er intakt, og man ikke helt ved hvem der holder med hvem, at sæsonen er mest velfungerende. Her opbygges og udløses det ene fantastiske spændingsmoment sig efter det andet, præcis som man kendte det bedst fra seriens første to sæsoner. Mystikken aftager dog ca. halvvejs igennem, og her begynder det hele at blive en smule fjollet. Den ene mere magtfulde fjende efter den anden afsløres, og karaktererne ændrer sig ekstremt på blot 24 timer. Nogle kommer igennem fuldstændigt utroværdige karakterforløb (så som FBI-agenten Renee Walker der starter som en uskyldig og lovlydig agent, men ender som en andenrangs Jack Bauer) imens andre har gemt på et lille twist eller to undervejs, der giver fremragende mening (såsom Tony Almeida der slet ikke er død alligevel).

Sammenlagt er ”24 Timer – Sæson 7” derfor en noget blandet fornøjelse. Det er hverken seriens bedste eller værste sæson, men der fokuseres i langt højere grad på dissideret spænding og Jack Bauers sårbarhed efter CTU er nedlagt (og som kulminerer i sæsonens afslutning) frem for de åbenlyse moralske spørgsmål og dilemmaer som sæsonen og hele serien egentlig lægger op til. Her må man vente til sæsonens allersidste afsnit for at få et mere nuanceret billede af hele hændelsesforløbet, men her bliver der naturligvis også sneget en god portion sentimentalisme samt en typisk cliffhanger ind af bagdøren. Det er ikke skidt – det kunne bare have været så meget mere.

Billede Og Lyd

Kvaliteten af billedet er meget svingende. Det ene øjeblik er billedet helt klart, hvorefter det andet øjeblik afslører en god portion grums. Det er især de mørke billeder der er problemer med, og jeg mistænker kvaliteten lidt for at være et offer af forskellige kameramænd, der arbejder med forskellige kameraer under forskellige instruktører. Det er i hvert fald ikke et konsekvent ensartet billede, vi har med at gøre her. Derimod er sæsonens 5.1 DTS-HD format blandt de bedste, der findes på blu-ray. Stemmer, musik og lyde går op i en højere enhed, og skaber sit helt eget liv undervejs.

Ekstramateriale

Der er rigeligt at gå i krig med her. Kommentarspor til udvalgte episoder (12 af slagsen) af instruktører, executive producere, co-executive producere (Gud ved hvad det job omfatter) samt seriens composer giver et find indblik i arbejdet bag sæsonen. De slettede scener udgør ca. 25 minutters spilletid, men supplerer umiddelbart ikke yderligere til sæsonen. Dertil kommer 3 programmer der går bag om kameraet. Det ene fokuserer på musikken, det andet på stunts og det sidste (og bedste) fokuserer på de problemer holdet er stødt på undervejs. Alt i alt kan man ikke bede om meget mere.

Konklusion

Er du tilhænger af ”24 Timer”, vil du ikke blive skuffet over 7. sæson. Selvom man kan klandre serien for at køre lidt i tomgang, fungerer konceptet stadig nogenlunde, og det er svært at argumentere imod sæsonens åbenlyse kvaliteter. Luften går desværre af ballonen halvvejs igennem, og netop derfor ender man med en lidt flad fornemmelse. Har du en komplet hjemmebiograf, vil du dog blive imponeret over lydbilledet på denne udgivelse, hvor billedet i sig selv måske er en smule mere skuffende. Til gengæld er der masser af ekstramateriale man kan krydre oplevelsen med.