For nyligt anmeldte jeg den atypiske western The Assassination of Jesse James som med en selvbevidst indgangsvinkel dekonstruerede westerngenrens mytologiske status. I dette format bliver westernfilmen sin egen alien, og det er en filmisk progressiv udvikling som det er mig tilfredsstillende at vidne. Men set i dette perspektiv må det nyeste skud 3:10 to Yuma betragtes som det mest radikale modoffensiv og en tilbagevenden til westerngenrens klassiske påfund. Med hurtige heste, skuddueller, eksplosioner, pansrede pengetransporter, sheriffer og onde badguys der trækker støvskyer gennem prærien er 3:10 to Yuma potent actionwestern som slet ikke kender begrænsningernes kærkommenhed. High-production, solide skuespillere og fyldte seksløbere udgør en selvskreven underholdningsfilm.

Groft styret af den gode bog, biblen, fortæller 3:10 to Yuma historien om den fattige kvægmand og eks-soldat Dan Evans (Christian Bale) hvis gode vilje og morale bliver testet af skæbnesvangre hændelser. På tværs kommer forbryderen Ben Wade (Russel Crowe) hvis snuhed og hurtige pistolhånd momentvis afbrydes af en irrationel dumhed der sender ham direkte i et par håndjern. Dan afgiver løfte om, at bringe Wade til hans endestation; toget ti minutter over tre til Yuma-fængslet. Titlen udgør historiens mål og gennem et lineært forløb må vores helte og skurke undergå en forventet sjælevandring, alt imens der ?male-bondes? til den store guldmedalje. Men med tilbedelsen af westerngenrens endimensionale mytologi og Wades irriterende lektioner om cowboy-visdom er det en personskildring, der aldrig formår andet end at kradse i overfladen.

Det hele føles en anelse nostalgisk på den fede måde. Fortællingens karikerede univers og de kontrastfulde ikonografiske totalbilleder bringer minderne tilbage til æraen for Gary Cooper, John Wayne, Clint Eastwood og John Ford. Men med påklistrede budskaber om moralens standhaftighed og de evindelige kristenreligiøse pejlemærker virker 3:10 to Yuma også som en film, der smører for det amerikanske marked. Lige lovligt meget, måske. Og mens det tekniske apparat sprøjter penge ud på betagende fotografering og særdeles krævende actionscener, så falder der måske lidt for meget af logikken. Periodisk tager man sig til panden over karakterernes dumdristige handlingsmønstre, alt for langsomme reaktionsevner og utroværdigt mange vådeskud når kugleregnen når sin klimaks.

Under nutidens selvrefleksive westerns er der langt mellem denne action-genre. Ikke siden Kurt Russel voksede overskægget i Tombstone har jeg set en western, der så rendyrket spiller med på noderne. Det eneste der mangler er de obligatoriske sortslimede spytklatter. Men det ærgerlige er, at 3:10 to Yuma indeholder en masse potentiale, som den desværre ikke ønsker at benytte. Skuespillet er ikke mindeværdigt, overraskelserne er fåtallige og den tematiske værdi er hurtigt overset. Billedet er spændstigt og breder sig godt ud til siderne, men på bagsiden ligger de tomme patronhylstre gemt godt af vejen. 3:10 to Yuma er kort sagt voluminøs western i klassisk format, som det ser ud når filmproducenterne får lov til at sprænge pengeskabet. Good, but not great.
Dan Evans (Christian Bale) er en retskaffen men fattig ranchejer, som kæmper en brav kamp for at holde sammen på sin lille familie. Lykken tilsmiler dog Dan, da den berømte røver Ben Wade (Russell Crowe) er blevet fanget. Wade skal overføres fra den lille by Brisbee til retten i Yuma i Arizona. En rejse som absolut ikke er risikofri, da Wades bande vil gøre alt for at befri deres leder. Dan melder sig derfor straks, da der efterlyses raske mænd, der mod en klækkelig betaling vil tage med på fangetransporten og forhindre et eventuelt overfald fra Wades bande. Undervejs krydser Dan og Wade klinger, og selvom de er hinandens diametrale modsætninger, viser det sig, at de har mere tilfælles end først antaget.