Dreng møder pige. Dreng bliver forelsket i pige. Pige bliver ikke forelsket. Så simpelt er oplæget til ”(500) Days Of Summer”, der i den grad vender den romantiske komedie på hovedet og tilføjer en ellers fortærsket genre et frisk og originalt pust.

Filmens hovedperson er den håbløse romantiker Tom, der lever af at skrive lykønskningskort. En dag møder han den smukke og mystiske Summer, og for Tom er det kærlighed ved første blik. Summer er ikke helt uinteresseret i Tom, og de to indleder efterfølgende et forhold. I stedet for at skildre Tom og Summers forhold i kronologisk rækkefølge, som de fleste romantiske komedier har for vane, springer ”(500) Days Of Summer” frem og tilbage i tid, mens Tom tænker tilbage på de både gode og dårlige øjeblikke i selskab med Summer. Det er ikke særligt struktureret, men kærlig er hverken logisk eller planlagt, som filmen tydeligvis forsøger at fortælle.

Joseph Gordon-Levitt er fin i rollen som Tom, og besidder både den sympatiske kvalitet, der gør ham til en glimrende hovedrolle, men også den sårbarhed, det er nødvendigt for rollen. Det er imidlertid Zooey Deschanel i rollen som Summer, der er filmens store fund. Smuk, intelligent og med en aura af mystik, der er helt essentiel for filmen. Manuskriptet spiller på, at vi som publikum hele vejen igennem sidder og venter på det øjeblik, hvor det endelig lykkes Tom at feje benene væk under Summer, og netop derfor er Deschanels charmerende, men også svært læsbare ansigtsudtryk så vigtige.

Marc Webb har tidligere instrueret musikvideoer, hvilket sjældent er noget godt tegn, men han holder på fornem vis sammen på filmen, der emmer af fortælleglæde og små finurlige detaljer. Split screen, tegnede animationer, indklippede interviews, sort-hvide sekvenser og et Bollywood inspireret dansenummer er bare nogle af de virkemidler, som er med til at løfte ”(500) Days Of Summer” op i en kategori helt for sig selv. Det er en sjældent set gennemtænkt og original film, der også kan anbefales til dem, der ellers i øvrigt har fået nok af romantiske komedier.



Lyd & Billede

Filmen er på Blu-ray en stort set perfekt oplevelse, og giver plads til en række smukke billeder af L.A., jeg ikke kan mindes tidligere at have set brugt på film. Lydsporet er i sig selv en fornøjelse at lytte til og giver plads til så forskellige bands som The Smiths, Regina Spektor, Simon & Garfunkel og sågar også Zooey Deschanel, der selv bidrager musikalsk til lydsporet.
Lydformat: DTS-HD Master Audio 5.1: Engelsk
Billedformat: 2.40:1 Anamorphic Widescreen

Ekstramateriale
Når man køber filmen på Blu-ray medfølger der også en DVD med filmen og en digital kopi til computeren, så selvom man ikke har en Blu-ray afspiller alle steder i huset, er det ikke noget argument for at springe denne udgivelse over.

Selve ekstramaterialet er ligesom selve filmen heller ikke helt traditionelt. Det består af 10 slettede scener, en musikvideo med Temper Trap og et interview hvor Zooey Deschanel og Joseph Gordon-Levitt ikke som man skulle forvente fortæller, hvordan de fik deres roller og roser instruktøren, men i stedet sidder og diskuterer emmer relateret til handlingen i filmen.

Hovedattraktionen må imidlertid siges at være de to fine kortfilm ”Bank Dance” og ”Sid and Nancy”, hvor Zooey Deschanel og Joseph Gordon-Levitt i skæve parallelunivers til filmen får mulighed for at udfolde deres talent.

Konklusion
Det er svært andet end at holde af den humoristiske og begavede ”(500) Days Of Summer”, der på blu-ray får en imponerende behandling. Lyd- og billedkvalitet er i top, og ekstramaterialet er et fint supplement uden i øvrigt at tæske langhalm på produktionen.