At beskrive historien i ”A Single Man” er fuldkomment ligegyldigt. Kun de færreste ville være interesserede, og historien er faktisk slet ikke hovedessensen i filmen. Det er stemningen kombineret med den fantastiske præstation af Colin Firth og den sublime instruktion af Tom Ford derimod. ”A Single Man” har et meget roligt og afslappet tempo, men det betyder ikke, at der ingenting sker i filmen. Tværtimod. Alt sker. Uden at være bedrevidende og kringlet, har hvert et ord og billede en filosofisk og eksistentiel værdi, og hvis man ikke efterlades med adskillige tanker efter filmens rulletekster er forbi, så har man kun en person at skyde skylden på, og det er naturligvis en selv. Der er nemlig så meget indhold og eftertanke i denne film, at den på den mest usentimentale måde berører hvad livet er, og egentlig ligger inde med en morale, der måske lyder som en kliche, men faktisk slet ikke er det – lev livet imens du har det.

”A Single Man” foregår i 1962, og omhandler en middelaldrene universitetsprofessor ved navn George, som for et halvt års tid siden mistede sin kæreste Jim, og nu har meget svært ved at komme videre i livet. Vi følger en dag i hans liv, hvor måske intet bemærkelsesværdigt sker, men selv de mindste ting kan ændre livet, og det gør de såmænd hele tiden. George er spillet af Colin Firth, og er filmens hovedperson i ordenes forstand. Alle andre fungerer som bipersoner, og supplerer til vores hovedpersons udvikling. De to andre bemærkelsesværdige roller er hans bedste veninde ved navn Charley, og en elev ved navn Kenny der pludselig får interesse for sin lærer. De er begge med i få scener, men har kun en bærende scene hver, hvilket egentligt er en meget interessant måde at lave film på. Charley bliver spillet af den altid fremragende Julianne Moore, og den unge Nicolas Hoult klarer også sin præstation som Kenny glimrende, men det er Colin Firths film. Firth blev Oscar-nomineret for sin rolle, og har vundet en del andre priser for den, og det er ganske velfortjent. Det er en af de få præstationer, jeg i fremtiden vil nævne, når der bliver snakket om godt skuespil i nyere tid. Dette er instruktøren Tom Fords debutfilm, og det er intet mindre end imponerende. Ikke alene hans arbejde med skuespillerne, men hans forståelse af filmmediet tyder på mange års erfaring. Ford har en interessant teknik i hans brug af farver, hvor han lader alt være en smule afdæmpet og gråt, for pludselig at blusse de røde farver op i ekstremerne, blot for at pointere en følelse. Ford står også for manuskriptet, og det er utroligt hvor vidt omkring han kommer. Ved blot at berøre sine emner, kommer han med blot få ord og fine præstationer fra sine skuespillere godt omkring disse emner. Naturligvis er homoseksualitet en del af filmen, men den måde det bliver berørt på, får det let og elegant til at indeholde alle minoritetsgrupper.

Billede & Lyd

Billedet i sig selv har ofte en del intentionelle gryn, men når det skal være klart, og farverne skal blusses op, så må man indrømme, at det er en fremragende kvalitet. Lyden er mere afdæmpet med en stille score, rolige øjeblikke og alligevel masser af plads til detaljer.

Ekstramateriale

Kun et enkelt program der går bag om kameraet i et kvarters tid. Desværre er der ikke meget ekstramateriale at hive fat i derude, men kommentarsporet er der altså ikke blevet plads til. Programmet er hovedsageligt interviews, og ca. halvdelen af spilletiden er klip fra selve filmen. Ikke særligt imponerende desværre.

Konklusion

Selvom man godt kunne bruge mere ekstramateriale, specielt når man netop har haft en enestående oplevelse som denne, så er dette stadig en fin udgivelse. Billede, lyd of film imponerer, og det er vel det vigtigste. ”A Single Man” er måske desværre ikke en film, der vil huskes mange år frem i filmhistorien, men for dem der ser den, er det en film, de uden tvivl vil huske resten af livet. Hvis man endelig skal sætte en finger på noget i filmen, er det den korte spilletid, for personligt så jeg gerne, at den lige varede en halv time mere.

[media id=1039 width=630 height=340]