Edina (Jennifer Saunders) bor i sit store hus i London sammen med sin datter Saffy (Julia Sawalha), barnebarn Lola (Indeyarna Donaldson-Holness) og mor (June Whitfield). Hendes eksmand har hidtil betalt for at de kan bo der, men det må stoppe nu da han skal spare sammen til sin kønsskifteoperation.
Edina tager det ikke så tungt da hun arbejder med PR for flere kendte mennesker blandt andet sangerinderne Emma Bunton og Lulu. Udover det er hun også sikker på at hun nok skal få en bogaftale og udgive en bog om sit liv. Problemet er hun har dikteret bogen til sin assistent Bubble (Jane Horrocks) og hun har ikke rigtig hørt efter. Derfor bliver hendes økonomiske redning afvist af forlaget og da hun ikke tjener nok på sine nuværende klienter skal hun på jagt efter en meget større klient.
Hendes bedste veninde Patsy (Joanna Lumley) øjner straks muligheden da hun hører at selveste Kate Moss er ved at gå fra sin nuværende PR agent. Kate Moss skal være gæst under et modeshow som Patsy er ved at arrangere for sin chef og hun sørger derfor for at Edina kan komme med og møde sin forhåbentlig kommende klient.
Selvfølgelig går det ikke helt som det skal og før Edina ser sig om er hun anklaget for mord og Patsy vil gøre alt for at redde sin bedste veninde, til og med flygte fra landet.

Inden jeg så titlen på denne film vidste jeg ikke der var en serie der hedder Absolutely Fabulous og efter jeg har set filmen har jeg ingen intentioner om at se serien. Serien har efter sigende mange fans og der var stor efterspørgsel på filmen og mange kendte mennesker har gerne ville være en del af denne filmatisering. Men selv om navne som Emma Bunton, Chris Colfer, Rebel Wilson, Kate Moss og Joan Collins er med så gør det ikke filmen bedre. Det er længe siden jeg har set så ringe en film, men den er simpelthen så plat at alt det sjove går af. Den følger sikkert seriens ånd, men det er bare ikke min kop te og det var simpelthen 1,5 times tidsspild.
Det eneste der var sjovt var ekstra materialet, der var bl.a. interview med Dame Edna og hun er simpelthen så morsom og charmerende, men det opvejer ikke ligefrem at selve filmen ikke var værd at se.
Mange af dem der er med i filmen er jo sjove i virkeligheden, men med sådan et manuskrift har de intet at arbejde med og du kan efter min mening kun fejle.
Jeg tror man skal være en meget hengiven fan af serien før man kan se det underholdende i denne film.

Billede & Lyd:
Format: 16:9 / 2.39:1
Audio: Engelsk DTS-HD Master Audio 5.1, fransk DTS 5.1, tysk DTS 5.1, polsk DD 5.1, tyrkisk DD 5.1 m.m.
Undertekster: Dansk, hollandsk, finsk, tysk, norsk, svensk, islandsk, polsk, portugisisk, tyrkisk, engelsk, fransk m.m.

Extras (ekstramateriale):
Deleted scenes
Outtakes (sjove fraklip)
On set with Dame Edna (interview med Dame Edna)
Promotional featurettes:
1) Have a look, sweetie darling! (Skuespillere, producer og instruktør fortæller om serien bag filmen, rollerne, hvordan filmen blev til samt alle de kendte der ville være med i filmen).
2) Locations (Skuespillere, producer og instruktør fortæller om London og Sydfrankrig hvor filmen finder sted).
3) Legacy US (Skuespillere, producer og instruktør fortæller om hvorfor serien blev sådan en succes).
4) Cameos (Skuespillere, producer og instruktør fortæller om alle de kendte der ville være med i filmen).
5) Drag queens (Drag queens fra scenen i drag queen klubben giver deres syn på serien).
6) Making of (Skuespillere og instruktør fortæller i klip det der allerede er blevet sagt om at lave filmen).
7) Legacy UK (Skuespillere fortæller hvor vilde de er med serien).
8) Fashion (Der bliver fortalt om de forskellige rollers påklædning i filmen).
9) Characters (Skuespillere, instruktør og producer fortæller om de forskellige roller).
Gallery
Theatrical trailer (1 trailer for filmen).