Der er i øjeblikket meget negativt at sige om Mel Gibson, men man må give ham, at han formår at rykke grænserne for, hvad man kan tillade sig med en Hollywood blockbuster. Endnu engang laver han med Apocalypto en film, hvor man ikke hører ét ord på noget sprog, man har en chance for at forstå ? denne gang maya-indianernes sprog. Det er på mange måder befriende.

Historien er egentlig ret banal; indbyggerne i en lille fredelig landsby bliver overfaldet af slemme by-indianere, der vil ofre dem til guderne. Jaguar Paw vil ikke lade sig kue og flygter for at vende tilbage til kone og barn, som han skjulte i en hule, da byen blev overfaldet. Så er der faktisk ikke meget mere i historien, men det gør egentlig ikke noget, for det er ikke så meget historien, man ser filmen for men derimod for det visuelle og for at blive hensat til en anden verden. Og dér fungerer filmen godt. At den så ikke nødvendigvis er særlig historisk korrekt gør ikke noget, for det er først og fremmest en eventyrfilm.

Filmens største force er, at den er et visuelt pragtstykke. Den er optaget i Mexicos jungle, og alene det gør den flot at se på. Ydermere har Gibsons folk skabt en Maya-by, som måske nok blander forskellige tidsperioder i mayaernes historie, men som under alle omstændigheder er utroligt flot rent scenografisk.

Og hvad ville en film om mayaerne være uden vaskeægte maya-indianere. Godt nok er de fleste af hovedrollerne besat af et sammensurium af folkeslag, men de ser såmænd ægte nok ud. Ydermere er flere af rollerne besat med ægte efterkommere af mayaerne, som desuden også taler sproget. Castingen er meget vellykket, også rent skuespilsmæssigt. Skuespillerne formår ganske simpelt at levere nogle meget overbevisende præstationer. Specielt Rudy Youngblood, der spiller hovedrollen, er talentfuld og karismatisk.

Fra start til slut går det over stok og sten. Det er hæsblæsende og underholdende, men samtidig er det også filmens største svaghed. For i bund og grund er hele filmen en lang jagtscene. Først jager landsbyboerne en tapir. Så bliver de taget til fange, og bliver drevet ind til byen. Og sidste halvdel af filmen bliver Jaguar Paw jaget gennem junglen, mens han forsøger at komme hjem og redde sin kone. Filmen får på underspillet vis vist en civilisations forfald, krydret med en kærlighedshistorie, der er meget langt fra Hollywoods vanlige sukkersødme. Det er underholdende, smukt, voldeligt og originalt.

Det eneste man kunne efterlyse er en kende mere skarphed og kant i fortællingen. Det, der mangler er lidt mere detaljerigdom omkring Mayaerne i byen – de fremstilles lidt for overfladisk, og bliver lidt en karikatur på dekadente og korrupte by-mennesker, sat op mod de uskyldsrene folk i skovene. Men det skæmmer ikke det overordnede billede.

Alt i alt er Apocalypto alligevel en vellykket, flot og medrivende film, som man bør tage ind og se. Mel Gibson viser helt klart sit værd som instruktør og har med filmen skabt et lille mesterværk. Man bør dog være indstillet på at se store mængder af ekstrem vold og blod, og bryder man sig ikke om den slags, bør man nok holde sig væk.
Mayarigets storhedstid er for længst ovre, og rigets dekadente herskere forsøger at tilfredsstille guderne og hovedstadens masser med flere og flere menneskeofre.

Historien kredser om den unge Jaguar Paw, hvis liv tager en voldsom drejning, da han og det meste af hans stamme bliver taget til fange. Han gør et desperat forsøg på at redde sig selv og finde tilbage til sin kvinde og sit barn.