Som én af de største biografsuccesser i Skandinavien, kan man tillade sig et vis forventningsniveau til efterfølgeren om den svenske korsridder Arn Magnusson. Filmens afsæt vidner om en bevist storladen produktion, som en form for forkvaklet bevis på, at vi her i Norden også kan indspille Hollywoodske megaproduktioner. Det kan vi bare ikke.
Der er noget sørgeligt og ufrivilligt komisk over Skandinaviske film som forsøger at efterabe Hollywoods 3-cifrede millionproduktioner, ofte fordi det selvhøjtidelige amerikanske fortælleapparat og den visuelt formidable kameraføring ikke kan, eller bør, imiteres indenfor en Nordisk ramme. Det kommer meget hurtigt til at virke enten påtaget eller utilsigtet og man ender med ikke at acceptere filmens præmis. Sjovt nok, er det præcis den oplevelse man får af ”Arn 2”.

”Arn 2” starter der hvor forgængeren slap. Arn befinder sig i den Mellemøstlige ørken, hvor han kæmper mod den saracenske hærfører Saladin, mens hans trolovede, Cecilia, indoktrineres under det kristelige doktrin på et kloster i deres hjemland. Arn kæmper for at komme hjem, så han kan gifte sig med Cecilia, men ved hjemkomst oplever han pludselig at stå midt i en ulige kamp mod den danske hær, der i samråd med en lokal fjende forsøger at overtage magten. Man skulle næsten tro, at det var spændende – det er det ikke.

Indledningsvis ser det faktisk rigtig gennemarbejdet og velfunderet ud det hele. De æstetiske penselstrøg er imponerende og skuespillet faktisk ligeså. Fortællingen i Mellemøsten fungerer rigtig godt, hvor den nu hærdede Arn Magnusson på overbevisende vis agerer korsridder, lige indtil det hele ender i et… hvidt lys? Ja, det gav heller ikke meget mening i filmen.
Det lader til at instruktør Peter Flinth har været meget bevist om hvad han, og kameramanden, var i stand til at kopiere fra de ”store drenge” og hvad de burde holde sig fra. Således er alle væsentlige kampscener skåret ned til absolut minimum og afsluttes ofte med mærkelige lysglimt eller sorte fades – det er mildest talt pinligt. Scenerne fortolkes i stedet som katalysatorer for hovedpersonernes personlige oplevelser (hov, der gik jeg lige ud som et lys – cue; lysglimt) det virker bare ikke. Desværre er det ikke det eneste der ikke virker.

Man bør – mest af alt fordi det er en Skandinavisk film og vi jo gerne vil rose os selv – give filmen kredit for de især indledningsvis meget flotte visuelle aspekter og det til tider velfungerende skuespil, men det er vist også det. De overordnede fortælleelementer, den forhastede narrativ og de visuelt modstridende virkemidler arbejder konstant i mod en velfungerende filmoplevelse: Narrativen virker fragmentarisk, nærmest tilskyndet, som var det en efterfølger man vidste man ville lave, man var bare ikke helt sikker på hvordan den skulle konstrueres. Derfor overstås den Mellemøstlige korsridderhistorie så hurtigt som muligt, til fordel for en markant mindre vellykket fortælling om det danske indtog på Arns hjemland. Forsøget på at imitere storslået (amerikaniseret) æstetik står i konflikt til klassisk Nordisk realisme, som når Arn og Cecilia rejser med små, sølle (garanteret virkelighedstro) vikingejoller eller når de få kampscener, der rent faktisk er, kommer til at ligne barneleg på den lokale kælkebakke. Ikke mindst de mange, oven i købet åbenlyse, kopieringer af amerikanske film (herunder især ”Braveheart”) føles nærmest parodiske, som da Arn foran den store danske hær råber sin lille flok af gæve skotter, undskyld, svenskere op til kamp i Højlandet, undskyld, svenskerkælkebakken.

”Arn 2” viser i ny og næ, at den muligvis kunne være blevet ganske udmærket, men – og det er et stort men – det bliver den bare aldrig. Det hele føles uinspirerende og påklistret, som en dårlig kopivare af en masse i forvejen gennemsnitlige ”storfilm”. Filmens punktum mangler kun at Arn råber ”Freeeedom”, så kan det vist ikke blive tydeligere. 
Billede og lyd
Billedet og lyden, som ellers kunne have hævet helhedsindtrykket, lider af klassiske blu-ray begynderfejl – den slags man ellers ikke ser meget til for tiden. Kun de lyse og farverige sekvenser fra Mellemøsten står flot, mens alle mørke sekvenser bliver grumsede og får grå overgange i fadinger. Sætter man filmens storstilede produktionsomstændigheder i relief til denne udgivelse kan man kun blive skuffet. Således har man heller ikke kredset om lyden, men det hænger nok sammen med, at filmens lydside faktisk ikke er noget særlig bedrift i forvejen.
Ekstramateriale
Intet – kun en række filmtrailere, som jeg ikke ønsker at reklamere for her.
Konklusion
Blu-ray formatet blev lavet så man langt om længe kunne kredse om filmudgivelser. Billed, lyd og ekstramateriale har uanede muligheder med de store datamængder og høje frekvenser som mediet byder på. Til trods for Arn-filmenes store fanskare har man altså valgt fuldstændig at skorte på disse ting, som var det et vidnesbyrd om det overordnede formål med filmen; at tjene penge på gennemsnitlighed. Det er simpelthen for ringe.
Filminformation
Original titel: "Arn – Riket vid vägens slut"
Instruktør: Peter Flinth
Medvirkende: Joakim Nätterqvist, Bibi Andersson, Gustav Skarsgård m.fl.
Produktionsår: 2008
Længde: 123 minutter
Udgivelsesdato:  20. januar 2009
Distributør: SF Film