Jan Guillous tre tykke og succesrige romaner om Arn hedder: Vejen til Jerusalem, Tempelridderen og Riget ved vejens ende. Filmen her bygger på de to første bøger, og der kommer en fortsættelse til efteråret: Arn – Riget ved vejens ende. Bøgerne er spændende, underholdende og interessante. De bygger på megen research, samt forfatterens gode fantasi og nuancerede syn på både korsriddere og muslimer.
Peter Flinths filmatisering, der er blevet en skandinavisk co-produktion og den hidtil dyreste film i Norden, har i høj grad bøgerne gode egenskaber. Det er flot, farverigt, spændende, dramatisk og gribende i god gammeldags storfilm-stil. Peter Flinth har for mange år siden skabt middelalder-eventyrfilmen Ørnens øje, en meget vellykket ungdomsfilm.

Her viser han, at han mestrer det helt store kostbare format. Eric Kress har som fotograf skabt meget smukke billeder fra Sverige og dramatiske ørkenbilleder, optaget i Marokko. Lige så grønt og svalt der er i Sverige, lige så hedt, støvet og goldt er der i det evigt omstridte hellige land.
Filmen starter dramatisk i ørkenen, hvor røvere forfølger den muslimske leder Saladin, som korsridderen Arn så frelser ved at slå dem ihjel. På den måde mødes de to, og de får respekt for hinanden, selv om de ellers er fjender. Så går filmen tilbage til Arns barndom, og der er en del fortællestemme på i starten, men det er her nødvendigt for at skildre de stridende småkonger i datidens svenske område. Da Arn sendes i kloster, fordi hans forældre har lovet det, hvis han overlevede, så bliver han trænet godt og grundigt i våbenbrug og sprog af en forhenværende tempelridder, der opdager hans talenter.

Da han som 18-årig møder kærligheden i form af den blonde skønhed Cecilia, som han har reddet fra et tvangsægteskab, så bliver de lyst i band af kirken, fordi hun er blevet gravid og hendes misundelige søster tilmed hævder, at Arn også har ligget med hende. Han bliver så sendt bort for at kæmpe i det hellige land for den Gud, der tilsyneladende straffer ham og Cecilie så hårdt. Filmen er både romantisk i sin skildring af den unge, korte lykke og spændende og blodig i sin skildring af krigen om Jerusalem. Spillet er rigtig godt i de fleste roller. Arn som dreng spilles kækt og rørende af Noa Samenius, som voksen af Joakim Nätterqvist, der både kan slås og elske intenst. Sofia Helin er den overmåde skønne ungmø Cecilia, der virkelig har udstråling både som lykkelig og som mishandlet nonne. Gode gamle Bibi Andersson er tilpas strid og grum som abbedissen, der plager hende fysik og psykisk. Rollelisten er jo lang om omfatter også engelsktalende munke og Milind Souman som Saladin med brændende øjne.

Det er ikke en film, der eksperimenterer med formsproget, men en stor, bredt fortællende film om krig og kærlighed i en fjern tid, men alligevel også med et ønske om at nuancere nutidens modsætninger i Mellemøsten. Musikken er præget af romantiske og kraftfulde violiner, komponisten hedder Tuomas Kantelinen, og han forstår som instruktøren at trykke på de rigtige knapper, så man især i de svenske afsnit lever heftigt med i de følelsesstærke scener mellem Arn og hans forældre eller mellem ham og Cecilie.
En ridder- og kærlighedsfilm så flot som min barndoms Ivanhoe med Elizabeth Taylor.
Det giver 5 klaptræer og håb om en lige så god fortsættelse. Arn Magnusson bliver født i 1150 som søn af stormanden Magnus. Som dristig 7-årig styrter han ned fra et vagttårn, og hans forældre lover at skænke ham til et kloster, hvis Gud vil lade ham overleve. I klosteret lærer han både at læse og at slås af en munk, der har været korsridder.
Som 18-årig bliver han vildt forelsket i Cecilia, men de må af politiske grunde ikke få hinanden.
Da hun er blevet gravid, bliver hun som straf dømt til hårdt arbejde i et kloster i 20 år, mens Arn bliver sendt til det hellige land som korsridder. Vi følger så dels Cecilias hårde tilværelse i klosteret, hvor hun bliver plaget af abbedissen, dels Arn, der er med til at forsvare Jerusalem mod muslimerne. Han har frelst deres leder Saladins liv engang, og de to helte har stor respekt for hinanden. Men først og fremmest vil han hjem til det borgerkrigshærgede Sverige og gense Cecilia.