Filmmageren Frank Henenlotter er tilbage! Efter en pause på næsten to årtier sidder han i instruktørstolen igen, og har nu skabt en film, der heldigvis kan måle sig med hans tidligere værker. Siger Henenlotter dig ingenting, er ”Bad Biology” måske ikke det rigtige sted at starte (selvom det ikke kan skade), men ringer navnet en klokke, og husker du tilbage på f.eks. ”Basket Case” med positive minder, så kan ”Bad Biology” bedst beskrives som et fremragende sted at starte igen.

Jennifer (Charlee Danielson) har et problem. Hun er født med syv klitorisser, og når hun får orgasme, er denne også forstærket syvfold. Det betyder at Jennifer er udsat for mange uheld, da hun ofte kommer til at dræbe partneren. Det hjælper heller ikke, at hun bagefter bliver gravid, og føder en mutantbaby efter blot få minutter. Igennem hendes arbejde opdager hun, at Batz (Anthony Sneed) har et lignende problem, og får hurtig en interesse for ham. Batz har nemlig en selvstændigt tænkende penis, som han pumper med adskillige stoffer, og derfor er den nu blevet enorm.

Henenlotter samler mange af sine tidligere ideer og understreger disse i ekstremiteter med ”Bad Biology”. Filmen kan vel nemmest betegnes som en splatterfilm uden alt for meget splat, eller blot en vanvittig komedie med tilbøjeligheder til splat og softcore porno. Her er nemlig utallige bare bryster, en del sexscener og et par mord undervejs – men hovedsageligt er det den usmagelige humor, der gør ”Bad Biology” seværdig. Selve plottet kan vel ikke komme meget længere ud, og der er masser af kreative initiativer undervejs. Dette er en b-film i ordets forstand. Det lave budget gør, at instruktøren ofte måtte tænke ekstra kreativt over, hvordan man nu får diverse effekter til at fungere. Hovedparten af budgettet er sikkert gået til de nøgne kvinder, som heriblandt tæller et par pornostjerner, da selve skuespillet er helt i bund. Dette er essensen af ”Bad Biology”. Det usmagelige dyrkes i en ekstrem grad, og især filmens sidste halve time, vakte en horde af latterbrøl hos undertegnede.

”Bad Biology” har dog sine problemer. På trods af filmens korte spilletid og de utallige vanvittige ideer, bevæger filmen sig langsomt fremad. Midterdelen kunne der sagtens være skåret lidt fra i, eller et par gentagelser af de skøre indfald kunne have hjulpet en anelse på tempoet og helheden. Desuden har filmen til tider en prætentiøsitet over sig, der bestemt ikke klæder den. Når Jennifer igennem den dybt elendige præstation af Charless Danielson henvender sig direkte til kameraet, kan man kun ryste på hovedet. Det samme sker når hun tager billeder af en ældre herre med en nøgen kvinde op af, og her smider han lige en lommefilosofi ud på sit publikum i en alt for lang monolog. Man kan argumentere for, at scener som disse blot understreger filmens hang for det usmagelige, hvilket vel sikkert er sandt nok, men det ændrer ikke på, at det ganske enkelt ikke fungerer filmisk. Kan man se udover dette, har man en fantastisk underholdende film, med et tema, plot og udfoldelse som man uden tvivl aldrig har oplevet før eller siden. Enhver fan af splatterfilm eller sære film generelt, bør unde sig en aften i selskab med ”Bad Biology”.

Filmen – 4/6

Billede & Lyd

Filmens billige udseende bliver blot understreget på denne blu-ray. Billedet er konsekvent knivskarpt, hvilket blot fremviser og understreger filmens små fejl og mangler. Lyden er blevet masteret helt forkert, og til tider er dialogen svær at høre for eksempelvis lydeffekterne eller musikken. Dog er transferet her af høj kvalitet, hvilket måske ikke helt bidrager eller passer til filmens kvaliteter eller mangel på samme. Det er i hvert fald en ambivalent følelse man ender med, når man erkender at transferet her knap nok kan blive bedre.

Ekstramateriale

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Konklusion

Fransk Henenlotter er en filmskaber man enten elsker eller hader. Jeg har personligt altid holdt af det usmagelige, og derfor holder jeg også af Frank. Kreativitet på film og effekter med et manglende højt budget, har altid virket inspirerende på mig, og ”Bad Biology” har bestemt talrige af interessante tiltag til begge. Filmens billede og lyd taler ikke for den. Det ser alt for poleret ud, og man burde have arbejdet en del med filmens lydniveauer, inden man begyndte at arbejde på selve transferet. Det manglende ekstramateriale trækker desværre også lidt ned, da netop programmer der går bag om kameraet, retfærdiggører film som disses eksistens. Udover det er ”Bad Biology” en film tætpakket med ideer, der bevæger sig lidt for langsomt fremad, men vækker latter og begejstring især i filmens sidste halve time. Se den hvis du er tilhænger af det usmagelige.

2 KOMMENTARER

  1. Det er ganske sikkert og vist at filmen IKKE er skudt digitalt, men derimod på 35mm, som Henenlotter sværger til på samme måde som Lloyd Kaufman. Det bliver i øvrigt ikke nævnt her at filmens soundtrack er uhyre velfungerende, til trods for den umiddelbart komplet ulogiske beslutning at lade en kendt hip-hop producer stå for det…