Når man har beundret Diane Keaton som neurotisk-charmerende i Annie Hall og andre Woody Allen-film, er det tåkrummende pinligt at se hende overspille vildt i denne mislykkede komedie om mor og døtre. Hun er hysterisk flagrende, grimasserende og irriterende som den snart 60-årige mor, der køber polkaprikkede kjoler til sin yngste datter Milly (Mandy Moore). Hun har endnu ikke fundet meningen med livet: en mand, så derfor indrykker Mor en kontaktannonce på Nettet.

Så kan hun bruge tid på at sortere i de interesserede mænd. Hun finder en smart og rig ung arkitekt, mens en mere jævn musiker følger processen interesseret. Milly møder dem begge, og hvem vælger hun mon? Alle tre døtre spiller overgearet, men dog behersket i forhold til Mor, og der er meget lidt morskab i at følge deres indkøbsture, selskabelighed, madlavning og telefonpjadder. Det hele er så forudsigeligt og fjollet, at man føler de 97 minutter som spildtid.

Instruktøren har i 1988 instrueret high-school-filmen Heathers, siden er det så gået ned ad bakke.
?En absolut stinker? lød det fra Berlingskes anmelder, da filmen omsider var færdig.
Den får premiere på Mors Dag, men fornærm ikke din mor ved at invitere hende til denne film!

Jeg har lige afsluttet et toårigt kursus på Folkeuniversitetet med film om fædre og mødre, og de var ikke lige gode alle sammen, men var dog langt bedre og mere interessante end denne meget amerikanske, meget overspillede og tåbelige film.
Et sølle klaptræ kan den få. En amerikansk enlig og emsig mor med tre voksne døtre prøver at skaffe en mand til den yngste datter ved at annoncere på Nettet og interviewe de interesserede mænd. Det får døtrene til at reagere på hendes utålelige indblanding i deres liv, men alt ender godt og lyserødt, også for mor (Diane Keaton)