Disneys ”Iron Man” fra 2008 satte virkelig noget i gang. Filmen var starten på et enormt univers af film – kendt som Marvel’s Cinematic Universe – og består i dag af hele 23 film… Og festen er langt fra slut endnu. Da Warner Brothers bevidnede dette, besluttede de sig straks for at lave deres eget univers af superheltefilm. Det skulle hedde DC’s Extended Univers og bestå af Batman, Superman, Wonder Woman og mange flere. På trods af at filmuniverset uden tvivl har sine fans, så er der vist ingen tvivl om, at det aldrig formåede at nå Marvels filmunivers til sokkeholderne. Serien har ikke været uden sine opture. ”Shazam” og ”Wonder Woman” imponerede, men ud over disse, har det været en tumult omgang. Dette ændrer ”Birds of Prey” ikke på.

Da Jokeren og Harley Quinn (Margot Robbie) går fra hinanden, mister Harley sin immunitet i Gotham, og hun har pludselig alle byens forbrydere, der har et udstående med hende, på nakken – herunder den farlige gangster Roman Sionis (Ewan McGregor). Men hun kan måske redde sig selv, hvis hun hjælper ham med at finde en særlig diamant. Det fører hende til teenageren og lommetyven Cass (Ella Jay Basco), og sammen med tre andre særlige kvinder, danner Harley en umage firkløver i kampen mod Roman.

”Birds of Prey” er den ottende film I DCEU og fungerer mest af alt som en fortsættelse til den skuffende ”Suicide Squad”. I denne omgang er den erfarne herre David Ayer, som mest af alt er kendt for barske politidramaer, blevet erstattet med den uerfarne Cathy Yan, som blot har en anden forholdsvis ukendt spillefilm på sit CV. Hun har gjort et fremragende stykke arbejde med ”Birds of Prey”. Filmen føles selvsikker og stolt af hvad den er. I modsætningen til ”Batman v Superman: Dawn of Justice”, så tager ”Birds of Prey” aldrig sig selv alt for seriøst og har et glimt i øjet hele vejen igennem.

Disse komplimenter er desværre også med til at understøtte filmens negative aspekter. Det er fedt med en film, der er så selvsikker og energifyldt, som ”Birds of Prey” er det, men til tider bliver det simpelthen for meget. Det er som om filmen kører i 5. gear lige fra start af og den høje hastighed bliver holdt lige indtil rulleteksterne kører hen over skærmen. Denne tilgang holder slet ikke og al den sprudlende energi ender med at have en søvndyssende effekt på tilskueren. Som karakter er Harley Quinn både sjov og interessant, men hun fungerer allerbedst på sidelinjen. Som hovedperson er hun for meget. Hun er fyldt med energi og lever af at tage impulsive beslutninger. Sjældent stopper hun op og kigger i bakspejlet og hun lader ikke til at lære af sine fejl. Dette gør hende svær at relatere til og endnu sværere at holde af. Margot Robbie er udmærket i rollen som Harley Quinn. Det er svært at forestille sig et bedre fit, men tingene omkring hende tillader bare ikke rigtig hendes take på karakteren. ”Birds of Prey” er bestemt ikke uden sine øjeblikke. Filmen vil ikke huskes som den, der ødelagde DCEU, men den vil heller ikke huskes som den, der reddede det. Mit gæt er, at den vil blive glemt ret hurtigt.

Billede og lyd

Billedformatet er præsenteret i Widescreen (2.39:1) HD 1080p. ”Birds of Prey” ser formidabel ud i HD. Gennem hele filmen har billedet en god dybde med en klar afstand mellem elementerne bag-, mellem- og forgrunden. Billedsiden er knivskarp hele vejen igennem, detaljerigdommen er konstant enorm og de forskellige nuancer gengives perfekt. Kontrasten er solid og der opstår hverken snavs eller edge-enchancement.

Lydformatet er præsenteret i Dolby TrueHD – Dolby Atmos. Lydsporet er lige så fejlfrit og de fremragende lydeffekter får ofte gulvet til at vibrere. Panoreringerne fungerer fortrinligt, og hverken filmens musik eller skuespillerne replikker overdøves.


Ekstramateriale

Blu-ray-udgivelsen af ”Birds of Prey” indeholder en rigtig sjov feature ved navn ”Birds Eye View Mode”, der gør at man kan se filmen mens man får fortalt sjove facts og vist easter eggs fra filmen undervejs. Det minder lidt om et kommentarspor, men det er præsenteret på en sjov og farverig måde, der lever op til Harley Quinn-karakteren. Derudover indeholder disken minidokumentaren ”Birds of a Feather”, som giver et indblik i skabelsen af filmen samt den obligatoriske gag reel.


Konklusion

”Birds of Prey” er et middelmådigt kapitel i Warner Brothers DCEU. Det høje energiniveau er sjovt til at starte med, men flowet preller hurtigt af på én. Idéen var vel at underholde, men til sidst har det den modsatte effekt og man må kæmpe med sig selv for at holde øjnene åbne. ”Birds of Prey” er fyldt med gode intentioner, men kun få af dem bliver indfriet. Filmen ser heldigvis fantastisk ud i HD og lyder mindst lige så godt og ekstramaterialet er også helt udmærket.