Elliott Anderson (Kevin Costner) mister tragisk sin kone Carol (Jennifer Ehle) i en bilulykke. Eftersom hans datter døde ved fødslen og hendes sorte kæreste Reggie Davis (André Holland) har problemer med stoffer, har barnebarnet Eloise Anderson (Jillian Estell) boet hos Elliott og Carol hele sit liv.
Reggies mor Rowena Jeffers (Octavia Spencer) som jo er Eloises anden bedstemor mener ikke Elliott kan tage vare på Eloise uden sin kone. Derfor ender familien med en retssag der skal beslutte om Eloise skal blive sammen med sin rige hvide bedstefar som har et alkoholproblem eller sin sorte bedstemor og hele den side af familien inklusiv hendes stofmisbruger af en far.

black or white 1

Black or White er en fantastisk god film hvor hele ens følelsesregister bliver kørt igennem. Skuespillerne gør det rigtig godt især Octavia Spencer er skøn i hendes rolle og pingpong sammenspillet imellem hende og Kevin Costner er utrolig underholdende.
Bill Burr som Rick Reynolds overrasker også positivt i hans alvorlige rolle som Eliotts advokat hvilket er noget helt andet end når man ser ham på hans vante scene som stand-up komiker – mere af det tak.
Filmen berører nogle emner som sætter tankerne i gang blandt andet sætter den spørgsmålstegn ved hvornår man er racist. Man hører ofte folk sige ”jeg er ikke racist, meeen…” og her er det Kevin Costners rolle der står for skud. Han bliver anklaget af Rowenas søn og advokat Jeremiah Jeffers for at have et problem med sorte og det er derfor han ikke mener at Eloise skal bo hos sin sorte familie. Det bliver begrundet med at han har kaldt Reggie for N-ordet under en ophedet skænderi. Men som Elliott selv siger så er det noget Reggie altid har kaldt sig selv så det var det ord der kom frem i kampens hede selv om det jo ikke var en undskyldning. Desuden pointere han at der er forskel på at være racist og race bevidst.
Eloises tilhørsforhold bliver vendt og drejet og fordommene går begge veje, for hvad er mest rigtigt for et barn der har 2 kulturer og hvordan sørger man for at begge kulturer bliver opvejet i barnets opdragelse?

black or white 2

Billede & Lyd:
Format: 2.35.1
Lyd: Engelsk dts 5.1, engelsk DD 5.1
Undertekster: Dansk, norsk, svensk og finsk

Special Features (Ekstramateriale):
Shades of Grey:
The making of Black or White (skuespillerne, instruktøren og produceren fortæller om at lave filmen, om hinanden og deres roller).
Kevin Costner featurette (en lidt kortere version af det der blev sagt i The Making of Black or White).
Family First featurette (endnu en kort version af det der blev sagt i The Making of Black or White).
Trailer for 4 andre film