Peter øvig Knudsens dobbelt-udgivelse af “Blekingegadebanden” faldt på et tørt sted. Det var en politisag som altid har været særdeles u-dansk, med en organiseret kriminalitet som er svær at fatte kan finde sted på dansk jord, drevet af internationale midler og metoder. Jovist, Tyskland havde deres Rote Armee Fraktion, men Danmark havde Blekingegadebanden – idealister med storstilede projekter om at fremskaffe kapital til udenlandske oprørsgrupper, underordnet omkostninger og ofre.
Taget sagens væsen i betragtning er det ganske enkelt utroligt at ingen andre før øvig Knudsen fandt på at optrevle årsagerne i sagen og de involverede. Det er en utrolig historie, både med elementer af dannelsesromaner og den klassiske fiktionskrimi. Alle de detaljer krævede to bind, hvilket fik boghandlernes arme i vejret. Blekingegadebanden var som genopstået med ny energi, så Bastard Film har utvivlsomt brændt mange nattetimer af i forberedelser og det enorme stykke pre-produktion der ligger i dokumentarfilmen “Blekingegadebanden”. Som noget nyt er dansk dokumentar kommet til Blu-ray mediet.

Det er noget af en anekdote-kolos der skal klemmes ned på de 99 minutter som filmen varer. Instruktør Anders Riis-Hansen har mest nærliggende valgt at lade Bo Weymann drive tandhjulene med et langvarigt interview, udført i et lukket, mørklagt rum uden tid og sted. Stedet hvor erkendelsen kan være komplet ufiltreret. I dette symbolske rum fortæller Weymann om hele optakten, det politiske og sociale klima, om årsagerne der ligger forud for konsekvenserne.
Weymanns dominerende figur er suppleret med biroller – aktører på begge sider af loven som har været involveret i forløbet. Dokumentarformen bestående af interviews suppleret med rekonstruktioner er på solid, velfungerende og informativ – med måske ikke synderligt original. Det første akt kan godt virke langt i spyttet. Det lykkedes ikke Riis-Hansen at forklare årsagerne og optakten på en engagerende facon, men det er tydeligvis også præget af stærkt komprimerede informationer.

Det går meget bedre i andet akt, hvor forbrydelserne sker på danske grund, internationaliseringen mindskes, kernen strammes og bandens ambitioner vokser. Det giver filmen noget mere konkret materiale at arbejde med. Naturligvis har Riis-Hansen benyttet postrøveriet og nedskydningen af en ung betjent som handlingens klimaks, men mange andre elementer er også uhyre fængende, så som den planlagte kidnapning af millionær sønnen hos den svenske Tetrapak familie. Da nettet strammes omkring banden og politiets fokus skærpes bliver historien simpelthen så enestående fantastisk at virkeligheden næsten overgår fantasien. Det er blot ærgerligt at rejsen derhen har været så ujævn og lettere søvndyssende.

Den første danske film som blev udgivet på DVD var “Festen” – og det skabte lidt undren i markedet. Hvorfor udgive en dogme-film med rystede, grynede billeder og tilfældig reallyd på et nyt medie som var kendetegnet ved sublim billedkvalitet. Spørgsmålet rejser sig igen med udgivelsen af “Blekingegadebanden” på Blu-ray – en dansk dokumentar er jo ikke just et effektshow der krænger højtalerne til sit yderste. Udover at DVD-markedet skridt for skridt flytter over til Blu-ray så er det bedste salgsargument selve ekstramaterialet – eksklusivt til Blu-ray udgivelsen. Trods kvantiteten imponerer det dog ikke. Kvaliteten er lidt ujævn og varierer fra meningsløst amatørarbejde til ret interessant indhold. Måske er det på tide at en Blu-ray udgivelse også får sin egen instruktør som kan sikre mere ensartethed i indholdet. Hovedfilmen er endnu primær – og så enestående er “Blekingegadebanden” heller ikke. God og ferm, men ikke enestående.

Lyd og billede:
Billedformat: 1.78:1
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1, Dolby Digital 5.1
Sprog: Dansk
Tekster: Dansk, engelsk

Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen reklamerer med over 4 timers ekstramateriale. Der er meget forskelligt indhold, men det er også ret fragmenteret og ikke særligt godt styret. Kvaliteten af indholdet er derfor meget varierende…
– Pressekørsel i Imperial: Kortvarige optagelser fra pressekørsel hvor Bo Weymann besvarer spørgsmål for pressen. Desværre er det lidt præget af brudstykker og tilfældige udsagn, så man bliver absolut ikke klogere.
– Bag kameraet i Købmagergade: Om optagelserne af fiktionssekvensen hvor postkontoret i Købmagergade berøves. Det er dårligt klippet, meget tilfældigt og bliver ikke kommenteret. Ret uinteressant for alle udenforstående.
– Interview med Instruktør Anders Riis-Hansen: Interview produceret for Blu-ray udgivelsen i filmisk venstrehåndsarbejde. Interviewet er kun moderat interessant.
– Bo Weymann træder frem: Program fra DR, vist 18. marts 2009 – ikke produceret unikt til Blu-ray udgivelsen.
– Filmens trailer
– Bevismaterialer og dokumenter: Tonsvis af indscannede originale dokumenter, radiokommunikation og fotos fra de henholdsvis tre mest centrale begivenheder: Røveriet i Købmagergade, kidnapningen af Rausing og lejligheden i Blekingegade. Det er præsenteret som et slideshow og er utvivlsomt mest interessant for folk som virkelig ånder for sagens detaljer.
– Ekstra Interviews: Større dele af interviews, som ikke indgår i filmen. I alt otte interviews som er ganske interessante anekdoter og dybere beskrivelser. Klart det bedste i ekstramaterialet.

Konklusion:
“Blekingegadebanden” er en ferm og velproduceret dokumentar, men holder sig til dokumentarismens bedste skabeloner. Formentlig vil den ikke skabe den samme fuzz som bøgerne gjorde. Blu-ray udgivelsen er lidt overkill – medmindre man vil fremtidssikre sin filmsamling. En DVD kunne gøre jobbet. Udgivelsen har meget ekstramateriale, men størstedelen af det har et ret ujævnt kvalitetsniveau og svingende dybde. De udvidede interviews er klart bedst, resten vil sikkert ikke opfordre til mere en et engangsvisit.