Massøren Eva (Julia Louis-Dreyfus) møder Albert (James Gandolfini) til en fest og det er ikke kærlighed ved første blik, men Albert vil alligevel gerne på en date med Eva. De er begge fraskilt og har hver deres datter som er på vej til college og de er nået til et punkt i deres liv hvor ensomheden melder sig, men dating livet virker samtidig uoverskueligt.
Til samme fest møder Eva også Marianne (Catherine Keener) som bliver Evas nye massage patient. De to kvinder kommer godt ud af det med hinanden og bliver veninder, hvad Eva til at starte med ikke ved er at Marianne er Alberts ekskone. Marianne og Albert taler ikke særlig pænt om hinanden så da Eva finder ud af sammenhængen røber hun ikke noget for nogen af dem.
Hun vil gerne vide mere om hvorfor de bliver skilt og hvad alle Alberts dårlige vaner er, men spørgsmålet er om hun i sidste ende kan skelne imellem hvad der er hendes og hvad der er Mariannes mening om Albert.

enough said 2

Enough Said er en meget sød og sjov fortælling om livet efter skilsmissen og hvad man nu skal stille op når de store børn forlader reden.
På trods af nogle af de pinlige scener i filmen, bliver man glad af at se den. Der er et rigtigt godt samspil mellem hovedpersonerne og man kan kun rose de talentfulde skuespillere som gør det rigtig godt. Det er især skønt at se James Gandolfini i en helt anden rolle end den hårde mafiatype. Det klæder ham at spille den søde forelskede Albert der viser sine følelser.
Selvom filmen har mange gode aspekter bliver nogle af vinklerne behandlet en smule overfladisk f.eks. birollen Sarah (Toni Collette) som er Evas veninde. Hun er stadig gift med faderen til hendes børn Will (Ben Falcone). De to har tydeligvis problemer i deres ægteskab da det virker som om Sarah finder sit liv en smule kedeligt. Der kunne godt været gravet lidt mere i deres historie så man fik en konklusion på hvad der er sket med dem og hvad det ender med.

enough said 3

Billede & Lyd:
Format: 16:9 / 1.85:1
Lyd: engelsk D 5.1, engelsk beskrivende 5.1, spansk D 5.1, fransk dts 5.1, tysk dts 5.1, portugesisk D 5.1, tyrkisk dolby D 5.1, m.m.
Undertekster: dansk, hollandsk, finsk, tysk, norsk, portugesisk, svensk, indonesisk, malaysisk, tyrkisk, vietnamesisk, engelsk for døve og hørehæmmet, spansk og fransk.

Extras (Ekstramateriale):
Second takes (fraklip)
Promotional featurettes (bag om filmen: instruktøren, producerne og skuespillerne fortæller om rollerne og filmen)
Theatrical trailer