Efter at have overværet Michael Bays overdådige makværk ”Transformers: Age of Extinction”, glædede jeg mig ikke spor meget til at se ”Teenage Mutant Ninja Turtles”. Bay har såmænd ikke instrueret filmen, men hans navn står skrevet med store bogstaver i samtlige trailers og tv-spots, hvilket straks fik mine forventninger helt ned i bund. Instruktøren Jonathan Liebesman har desuden et skrækkeligt CV bestående af film som ”Wrath of the Titans”, ”World Invasion: Battle Los Angeles” og ”Darkness Falls”. Jeg var derfor meget overrasket da jeg efter 100 minutter, i selskab med ninjaskildpadderne, måtte indse, at ”Teenage Mutant Ninja Turtles” slet ikke er så dårlig som man skulle tro. God er den heller ikke, men den er såmænd ganske okay.

”Teenage Mutant Ninja Turtles” foregår i New York, hvor forbrydelser og frygt kaster en mørk skygge over byen. New York har brug for helte, og da reporteren April O’Neil (Megan Fox) bliver ufrivilligt involveret i en gidseltagning, bliver hun reddet af en gruppe mystiske væsener, der viser sig at være kamptrænede, talende skildpadder. Sammen med sin kameramand, Vern Fenwick (Will Arnett), indleder hun et samarbejde med de usædvanlige redningsmænd fra kloakken. Jagten på superskurken Shredder, der holder både politi og politikere i et jerngreb, kan nu begynde.

TMNT3

”Teenage Mutant Ninja Turtles” har en del tilfælles med ”Transformers”-filmene, men alligevel er den langt bedre. Den er selvfølgelig stadig meget nem at kritisere. Der er product-placement over alt, skuespillet er tyndt, dialogerne er uinspirerede og manuskriptet er fyldt med plothuller. Ikke en eneste menneskelig karakter er unik – de er alle sammen omvandrende klichéer og det er umuligt at føle noget som helst for dem. Megan Fox er faktisk slet ikke så ringe endda i hovedrollen. Hun gør hvad hun kan med det materiale hun har fået, men karakteren April O’Neil er simpelthen så kedelig og utroværdig, at ikke engang Meryl Streep ville kunne stille noget op. Det er virkelig nemt at sable ”Teenage Mutant Ninja Turtles” ned. Der er mange ting som slet ikke fungerer, men til gengæld har filmen fire ting som ”Transformers”-filmene ikke har. Kan du gætte hvad det er? Nemlig! Raphael, Michelangelo, Leornado og Donatello.

Skildpadderne har aldrig set så godt ud før og de egner sig overraskende godt til en live-action-film. Disse fire skildpadder (samt Splinter, den faderlige rotte) er det eneste som holder filmen tilbage fra at være dårlig. Jeg var i fint selskab hver gang de var på. Nogen gange var det morsomt, andre gange var det intenst (her tænker jeg især på en blændende actionsekvens der foregår på et isbjerg) og en enkel gang var det endda rørende uden at blive alt for sentimentalt. Det er også et stort plus at filmen blot varer 100 minutter fremfor de sædvanlige 180 minutter, som Bay alt for tit udsætter publikum for. Filmen ved udmærket godt at den ikke har meget på hjerte og at en spilletid på tre timer ville være unødvendig. Jeg nåede i hvert fald aldrig at kigge på uret, hvilket er et fint tegn på at jeg var underholdt så længe showet varede. Til min store overraskelse er ”Teenage Mutant Ninja Turtles” rent faktisk en okay film.

TMNT1

Billede og lyd:

Billedformatet præsenteres i HD Widescreen 2. 40:1 (1080p). ”Teenage Mutant Ninja Turtles” ser blændende ud I HD. Billedet er knivskarpt fra start til slut, og ikke ét utilsigtet støvkorn eller sløret billede forekommer. På trods af de utallige digitale computereffekter har transferet en skøn tekstur, og edge-enhancement figurerer ikke. De kraftige, appetitlige farver forekommer aldrig tilnærmelsesvis unaturlige, og kontrasten er også fuldkommen solid.

Diskens Dolby Digital 7.1 (DTS-HD)-mix er ligeledes fremragende. Det vrimler med eksemplariske panoreringer, og sjældent har et lydspor sat subwooferen på så hård en prøve. Den auditive atmosfære er uforlignelig – det vrimler med effektive, subtile lydeffekter, der supplerer billederne perfekt. Både høje og dybe toner gengives med en forbløffende klarhed, og hvert slag og hver eksplosion har en slående slagkraft.

Ekstramateriale:

Der er også en god sjat ekstramateriale at tage hul på, hvis man efter at have set filmen, hungrer efter mere. Udgivelsen indeholder bl.a. dokumentarerne “Digital Reality, In Your Face! The Turtles in 3D”, “Turtle Rock”, “Making of the Shell Shocked”, en alternativ slutning og mere. Det er altsammen meget velproduceret og præsenteres i HD.

TMNT4

Konklusion:

Jovist, jeg rystede skam på hovedet i ny og næ, men de charmerende skildpadder sørgerede for at jeg aldrig kedede mig. Blu-ray-udgivelsen indeholder en fin bunke velproduceret ekstramateriale og der er ikke noget som helst negativt at sige om billed- og lydsiden. ”Teenage Mutant Ninja Turtles” kunne måske have været bedre, men den kunne også have været meget dårligere.