Ensemble dramaet. – Filminstruktørernes højborg. Det er ikke nemt at holde styr på et multiplot med ligeså mange handlingstråde, som fingrene tæller, og et bredt persongalleri der ikke må bestå af udhulede karakterer. Ikke mange instruktører er så kunstnerisk motiverede, at de tør påbegynde den halsbrækkende opgave der ligger i en ensemble film. Robert Altman kunne det efterhånden med hænderne på ryggen, og den yngre aspirant P.T. Anderson har lært lektien efter mesteren, og leveret nogle fantastiske multiplot film. Derfor er der begrundet bekymring når den uerfarne skuespiller og instruktør Emilio Estevez tager udfordringen, og leverer et ensemble der kredser omkring et mindesmærke i den amerikanske historie.

Robert “Bobby” F. Kennedy blev skudt i juni 1968 på Ambasador Hotel i Los Angeles, men filmen følger ikke Bobbys færden. I stedet beskrives et netværk af personers dagligdag på hotellet, fra de vågner tidligt af en falsk brandalarm, til aftenen hvor et dræbende skud frarøver dem drømmen om et forenet USA. Alt imellem er skildringer af sociale forskelle, ligheder, aldre, farver, idealister, materialister og fortabte sjæle. Fra det mexicanske illegale køkkenpersonale, til hotelchefen med kontor på øverste etage, og alt i de mellemliggende niveauer. Hotellet bruges som symbol for den multikulturelle mangfoldighed, ?the melting pot?.

Bobby kan enten ses som et filmværk i sig selv, eller som et idealistisk politisk opråb fra demokraternes borg. Estevez og Sheen familien er også velkendte for deres politiske engagement, og heri får filmen en sekundær betydning og aktualitet. Et manifest der opfordrer den amerikanske befolkning til en ny politisk æra. Men her opstår også problemet, for historiens politiske dagorden kan måske klandres for at være snæver, måske ligefrem propagandistisk. Kennedys politik bliver ikke anfægtet, og det mest rungende spørgsmål undlader filmen at besvare: Hvorfor blev han skudt? Det var vidst som følge at hans lidt hårdhændede udenrigspolitik, men det bevæger de mange handlingstråde sig let og elegant udenom.

Ret overraskende kommer Emilio helskindet gennem projektet, men en del hjælp fra ensembledramaets grundmanual. De mange karakterer får tilstrækkelig tyngde og substans. Tidsånden er skildret sublimt. Fortællingens rytme bevæger sig tempofuldt sikkert fremad gennem historiens døgn. Balancen bevares, og mest af alt efterlader filmen et fængende emotionelt indtryk, så virkningsfuldt at det næsten føles tarveligt. Det er én af den slags film, hvor man – måske – vil mærke den kolde rislen gennem rygraden, når filmens kraftfulde finale udmønter sig.

Billed og Lyd:
2.35:1 Anamorphic widescreen
5.1. Dolby digital

Tekster: Dansk, svensk, norsk, finsk.

Farverne er meget flotte og klare. Billedet er generelt meget flot, men mangler lige den sidste skarphed i overfladernes struktur. Det virker lidt for ?blødt? og glatpoleret. Lidt ujævne lydniveauer mellem film og menuer. Teksterne er placeret en smule inde i billedfeltet.

Ekstramateriale:
? Filmens trailer
? Andre filmtrailere
? Making of an american epic: Dokumentar om filmens baggrund, baseret på interviews af instruktør, skuespillere og andre fra produktionsholdet. Enkelte gode og informative detaljer, men havde potentialet for at være meget mere fyldigt. En behind-the-scenes i den svage ende af skalaen.
Bobby tager udgangspunkt i den fatale aften i juni i1968, hvor Bobby Kennedy vinder primærvalget i Californien, men bliver skudt og dræbt få timer efter. Handlingen udspiller sig i døgnet op til Kennedys sidste tale på det eksklusive Ambassador Hotel i Los Angeles. Bobby Kennedy danner rammen om Estevez? ensembledram, der trods titlen ikke er centreret omkring personen Kennedy, men indkapsler tidsånden og en stemning blandt et folk, hvis håb om en hurtig ende på Vietnamkrigen lå på skuldrene af den folkekære, demokratiske senator.