En række tyske film er skyllet ind over de danske biografer indenfor det sidste årti. Fælles for de fleste er, at de behandler og bearbejder de tyske traumer fra det 20. århundrede: det tredje riges storhed og fald og siden hen det af muren opdelte Tyskland. I flæng kan nævnes: "Der Untergang", "Sophie Scholl", "Das Leben der Anderen" og "Napola". Instruktøren af sidstnævnte, Dennis Gansel, er igen klar med en film til det danske publikum med originaltitlen "Die Welle", der er en genindspilning og genfortolkning af tv-filmen "The Wave" fra 1981. "Bølgen" stikker ud, idet det er en nutidsfortælling. Dog er tematikken, vanen tro, hentet fra det 20. århundredes tyske bagkatalog. Spørgsmålet som Gansel med "Bølgen" vil stille er slet og ret: kunne Tyskland blive et diktatur igen?
                 
Den hippe og yngre gymnasielærer Rainer Wenger (Jürgen Vogel) skal i årets temauge undervise sin samfundsfagsklasse i enevælde. Han er ikke selv begejstret for temaet, hvilket absolut heller ikke kan siges om klassen, der ikke giver meget for Wengers spørgsmål om Tyskland igen kan blive et diktatur – det afviser de prompte. Dette får Wenger til at iværksætte en ekstrempædagogisk tilgang til temaugen, der vækker minder om Stanley Milgrams sociologiske stødeksperimenter fra 1960’erne. Wenger skaber sammen med eleverne bevægelsen Die Welle, der værdsætter sammenhold, uniformering, enhed og total lydighed over for klassens nye fører, Hr. Wenger. Die Welle skaber stor begejstring blandt flertallet af eleverne. En begejstring som Wenger til sidst ikke kan kontrollere. Wengers tematiske indgangsspørgsmål bliver i løbet af ugen en sygeligt selvopfyldende profeti.
                 
"Bølgen" er en udmærket, men først og fremmest sikker film, der med solidt skuespil, pæne billeder og et simpelt og fortællevenligt narrativt sprog holder publikum sikkert i hånden hele vejen igennem. Ovenstående er paradoksalt nok filmens største styrke og på samme tid svaghed. Der er ikke rigtig noget at komme efter, som AFR ville sige det, men samtidig bliver der aldrig rigtig vist filmisk vovemod. Filmen bliver aldrig så farlig som den potentielt kunne. Fra samme øjeblik Wenger introducerer Die Welle på klassen ved vi hvor det skal ende. Rejsen mod destinationen: ja Tyskland kunne blive et diktatur igen, minder mest af alt om en gedigen god charterferie til et sted vi har været før og desværre ikke til et nyt eksotisk og ubetrådt land. Som en Helle Helle-roman er "Bølgen" som skabt til at agere undervisningsmateriale i gymnasieskolen, hvilket inspirationskilden "The Wave" allerede gør i dag. "Bølgen" fortæller således levende og dygtigt om hvordan det kunne gå så galt dengang og hvordan det, hvis ikke vi passer på, kan gå grueligt galt igen.
"Bølgen" viser med sikker hånd, hvorledes de autoritære og totalitære værdier og mekanismer kan virke tillokkende på underkuede og marginaliserede sjæle. Samtidig udviser Gansel et beundringsværdigt nuanceret syn på de autoritære dyder. Således er man som beskuer ikke totalt afvisende overfor de effekter Die Welle har på eleverne i klassen til at begynde med. Sammenholdet styrkes, de sociale skel udviskes og respekten for underviseren og undervisningen finder tilbage til klasselokalet. Disse er alle dyder, de fleste kun kan opfordre til. Uheldigvis har totalitære bevægelser det med at krydre disse dyder med ukritisk lydighed og aggression mod anderledes tænkende – her er Die Welle ingen undtagelse.
                 
"Bølgen" er en velmenende og visuel nydelig film. Et lidt ufarligt manuskript krydret med til tider lettere tvivlsomme karakterudviklinger gør imidlertid, at filmen aldrig bliver den filmiske tsunami, den kunne være blevet. Gansels seneste skvulp kan derfor bedst betegnes som et behageligt og lærerigt ophold i det sikre og aflukkede bølgebassin.
Filminformation
Original titel: Die Welle
Instruktør: Dennis Gansel
Medvirkende: Jürgen Vogel, Frederick Lau, Max Riemelt, Jennifer Ulrich m.fl.
Produktionsår: 2008
Længde: 106 minutter
Premiere: 12-09-2008
Distributør: Miracle Film Distribution