Når en amerikansk film får en så dejlig dansk oversættelse som ”Bollevenner”, vil filmen muligvis appellere til et bredere publikum, end man ellers skulle tro. Med Mila Kunis og Justin Timberlake i hovedrollerne, virker det dog også på forhånd som om, at man har forsøgt at lave en romantisk komedie, der tiltrækker både mænd og kvinder ligeligt. Markedsføringen og idéen med denne film fejler dermed intet set med pengegriske øjne, for den bør om nogen kunne tjene sine penge ind lynhurtigt. Den romantiske komedie er i forvejen en ren pengemaskine, men med et greb om mændene i selvsamme genre, ser beløbet ud til, hurtigt at kunne fordobles. Problemet er blot, at mænd typisk ikke gider romantiske komedier. Ikke engang hvis Mila Kunis er med, og den har en titel, der lover massevis af sex. Med et er hypotesen om mænds manglende intelligens og ensporede tankegang dermed slået i jorden.

Dylan (Justin Timberlake) er netop kommet ud af et parforhold, og vil nu hellere fokusere på karrieren. Derfor giver han New York en chance, og da Jamie (Mila Kunis) arbejder med at finde jobs til folk, lærer de hurtigt hinanden at kende. Jamie er også netop kommet ud af et parforhold, og hun gider heller ikke den slags længere, men da de to bliver venner, og de begge savner sex, finder de hurtigt en løsning sammen – uforpligtende sex. Det fungerer glimrende for dem i et stykke tid, men der går dog ikke længe, før følelserne bliver blandet godt og grundigt sammen, og så opstår problemerne.

”Bollevenner” har et egentligt et glimrende udgangspunkt. Ikke kun den sædvane sentimentalisme blandet med lidt grov humor søger den brede appel, men også klicheerne bliver der gjort godt og grundigt grin med. Jamie har nemlig fået nok af Hollywood-romancer, og tror ikke længere på den ægte kærlighed og de romantiske komedier med den typiske musik, den typiske humor, den typiske dialog og det typiske udfald har hun fået nok af, og på den måde vil ”Bollevenner” gerne løsrive sig fra mængden. Det at være bollevenner er ej heller decideret romantisk. I løbet af filmen begynder det dog at gå helt galt. Pludselig dukker den musik, der kritiseres op efterfulgt af vattet humor, tåkrummende dialog og en slutning der ender præcist, som man regnede med fra starten af.

Filmen er dog ikke helt håbløs. Inden det går galt, kører plottet faktisk i fint tempo, og filmens vittigheder fungerer glimrende fra tid til anden, hvor bl.a. en nærmest skizofren snowboardlegende i form af Shaun White bør nævnes, som det mest morsomme indslag. Kemien imellem Timberlake og Kunis er også fin, og det virker nærmest legende let for dem, at agere både venner, uvenner, bollevenner og kærester. Woody Harrelson har også en mindre men morsom rolle, og som sådan kan man sagtens finde masser af små positive ting ved filmen, men den ender nu alligevel som en i mængden af klichefyldte, ordinære og i sidste ende kedelige romantiske komedier, da den ikke holder fast i sit udgangspunkt med den brede appel. Det er virkeligt synd, for jeg savner lidt en romantisk komedie designet både til mænd og kvinder, uden at det føles så opsplittet som i dette tilfælde.

Billede & Lyd

Billedet har et meget poleret look med et klart billede og kolde farver. Detaljerne er bestemt til stede, men med de helt klare linjer i billedet, ser det hele generelt en anelse for poleret og koldt ud. Med det sagt er det skam også den eneste kritik. Lyden er på nogenlunde samme niveau. Imens der gøres brug af alle højtalere, og lydbilledet holder sig på nogenlunde samme volume hele vejen igennem, lyder det alligevel ofte en smule indelukket. Dynamikken udebliver i dialogen og storbysbilledet, imens sangene har fået den helt korrekte mængde dybde og bas.

Ekstramateriale

Kommentarsporet med instruktøren og de to hovedroller er ganske fint. Det er meget let at lytte igennem, da de tekniske detaljer aldrig tager overhånd. På den anden side mangler det måske en anelse dybde.  De tre featurettes der går bag kameraet, er lidt på samme måde. Ens for alle tre er den korte spilletid på ca. 5 minutter, og igen den manglende fordybelse i materialet. De fraklippede scener er skåret fra filmen af en grund, og var det op til mig, fyldte denne del en del mere, og selve filmen en del mindre, da den med næsten to timers varighed er alt for lang i forhold til indholdet. Bøfferne kunne også have været skåret lidt til, selvom de giver et fint indblik i, at folk har haft det sjovt med filmen. Til sidst kan man sætte et popop-triviaspor til filmen, med små fakta om lidt forskellige ting. Sjov idé men det tager fokus fra filmen, og det er vel næppe hensigten. Som helhed en glimrende mængde ekstramateriale, der efterlader en del ønsker om selve indholdet.

Konklusion

Med både titel, indhold og hovedroller i mente er det utroligt, at man ikke har formået at skabe en film, der appellerer så bredt, som forhåbningerne og udgangspunktet måtte have været. ”Bollevenner” rammer alle de klicheer, som den forsøger så ihærdigt at undgå, men underholder da fint et langt stykke hen af vejen imens. Til tider dukker en velfungerende vittighed op, og kemien imellem Timberlake og Kunis er også glimrende, men med en alt for lang spilletid og alt for lidt indhold, er det alligevel en film, der er svær at anbefale. Billede og lydkvaliteten på denne udgivelse består på trods af de kolde farver og den indelukkede lyd, og indholdet af ekstramaterialet fokuserer desværre mere på kvantiteten frem for kvaliteten. Det er dog alligevel en ganske acceptabel udgivelse, det er bare synd, at filmen ikke lever op, til det den forsøger på.

[youtube id=”34xfcoRceeU” width=”600″ height=”350″]