Uafhængige film også kaldet ’Indie-film’ er igennem tiden opblomstret på det store lærred, hvor instruktøren har haft mulighed for at give filmen sit helt særlige præg uden at skulle gøre forenes med de store filmselskaber. Filmene kan oftest (men ikke altid) karakteriseres ved at være lav-budgetsfilm og man kan nærmest altid genkende instruktørens personlige præg på filmens handling og visuelle side.

Bottle Rocket hører ind under denne kategori som en indie-klassiker fra 1996 og dens anderledes og visuelt alternative udformning giver tilsammen en ret interessant film om kriminalitet, venskab og kærlighed. Filmen tager sit udgangspunkt hos Dignan(Owen Wilson), som forsøger at hjælpe hans kammerat, Anthony(Luke Wilson), med at flygte fra det psykiatriske hospital – dog velvidende om, at Anthony indskrev sig selv og kun er indsat på frivillig basis. Allerede der er humoren i topform og giver nogle halvfinurlige grin, mens man samtidig får indtrykket af Dignan som en meget passioneret person, som søger spænding i livet.  Sammen med en tredje ven drager de af sted på en road-trip, hvor planen er at skabe sig et forbryderrygte, så den højtrespekterede undergrundsboss, Mr. Henry(James Caan), vil tage dem med i sin forbryderbande.

Sort humor og fantastiske skuespillere

Filmens handling lyder aldeles absurd, og selve ideen er også ret grotesk i sin form for afkølet distancering til alvorlige ting i livet. Deres road-trip byder på fantastisk sjove øjeblikke, hvor deres kluntede og uprofessionelle adfærd skaber problemer i deres røverier langs landevejen. Seeren kastes nådesløst ind midt i en handling, hvor nogle lettere uvorne mænd beslutter sig for at leve et liv med kriminalitet, og man nyder den lavmælte komik blandet med den sorte humor. De tre venner er tabere, men seeren sympatiserer med dem og kommer med det samme til at holde af dem. Mest af alle de to brødre Luke og Owen Wilson, som sammen giver en fantastisk præstation som makkerpar i tykt og tyndt. Deres mærkværdige samtaler, holdninger og ikke mindst rolige adfærd under de ellers så hektiske scenarier giver en uforglemmelig præstation. Bottle Rocket er udover at være instruktøren, Wes Andersons første store film også Luke Wilsons første møde med det store lærred. Begge giver en fantastisk debut i filmgenren og begge navne blev printet ind i folks hoveder, og gav dem desuden chancen for at bryde endnu mere frem i fremtiden.

Filmen rummer ikke blot en fortælling om tre mænds søgen efter spænding i livet, men derimod nogle underlæggende problemer og holdninger hos hver af de tre. Deres udstråling, deres væremåde og deres ytringer sporer alle sammen i vidt forskellige retninger, og i første omgang får man indtrykket af, at de alle vil det samme – men jo tættere man kommer på hver enkelt af dem, åbner der sig nogle nye sider, som peger i en noget anderledes retning. Skuespillet er helt eminent og helt sikkert også det punkt i filmen, som skal have allermest ros. Dernæst er det den fantastisk underspillede handling, som holder en kølig afstand til livet i sig selv og giver en fritænkende, smuk og underholdende komediefilm. Filmen i sig selv er æstetisk smuk i sin rå form og giver et herligt indblik i livets sider på godt og ondt fornemt leveret gennem tre idioters livsfortællinger.

Desuden er filmen bygget op omkring minimalistiske træk, hvor seeren som nævnt tidligere inddrages midt i en handling, og skal på egen hånd og med meget få hints formå at finde en sammenhæng i det hele. Nogen vil ikke kunne se dybere end filmens komiske overflade, hvorimod visse andre vil kunne se hele dybden og derved forstå de mere grundlæggende betydninger og forestillinger om livets finurligheder. Specielt kærlighedshistorien om Anthony og rengøringsdamen er helt fantastisk, da hele den romantiske seance underspilles i så voldsom en grad, at kærlighed bliver fortolket på en helt anderledes måde. Som det sidste er karaktertrækkene på de tre venner så gennemtrængende, forklarende og selvstændigt overbevisende, at dialoger nærmest er overflødige i sammenhæng med at fortælle filmens historie.

Filmen tager stort set allerede vante elementer i livet og fordrejer dem på det store lærred gennem handlings absurde distancering til virkeligheden blandet med det sortkomiske aspekt på en mere eller mindre spirituel rejse igennem livet i form af en forbryder-roadtrip med tre venner.

Samlet set  

Bottle Rocket er et fornemt eksempel på indie-filmenes karismatiske væremåde, og giver en fantastisk god introduktion til bl.a. Wes Andersons flotte instruktørkunster, men også at skuespils-generne blev ført videre til Owens bror, Luke Wilson, som brillerer i rollen som den forvirrede mandsperson, der begynder at finde sin plads i livet igennem sin kærlighed til udenlandske rengøringsdame. Filmen er spækket med smukke, filmiske virkemidler med minimalistiske undertoner og sammen med de fantastiske skuespillere og den dybdegående handling er Bottle Rocket en skøn film om liv og mennesker.

 

Ekstramateriale

Intet.