James Gunn startede sin karriere indenfor gyserfilm. Han var skribent på zombiefilmen ”Dawn of the Dead” i 2004 og instruerede sidenhen gyserfilmen ”Slither” i sin instruktørdebut. Med ”Super” begyndte han at eksperimentere med superheltegenren, men det var dog først i 2014, at han for alvor slog igennem med den spektakulære Marvel-film ”Guardians of the Galaxy”. Med ”Brightburn” har han simpelthen kombineret de to genrer og skabt en vaskeægte superheltegyserfilm. Det skal dog nævnes, at han ikke selv har stået for instruktionen, men han har været ombord som producent og efter at have set filmen hersker der heller ingen tvivl om, at ”Brightburn” i den grad minder om en klassisk James Gunn-joint. Men filmen havde nok være en tand bedre, hvis han også havde stået for instruktionen.

Gyserfilmen ”Brightburn” stiller dybest set spørgsmålet: ”Hvad hvis Superman var ond?” Ægteparret Tori og Kyle får deres ønskebarn, da en meteor pludselig lander i deres baghave, hvor der ombord er et lille spædbarn. Parret opfostrer drengen, de kalder Brandon, som deres eget. Men da Brandon bliver 12 år, begynder han at udvise nogle mærkelige tendenser – og enorme kræfter. Dette er altså historien om Clark Kent om igen – blot fortalt med et ondskabsfuldt og morderisk twist.

Da jeg første gang så traileren til ”Brightburn” var jeg øjeblikkeligt på. Den simple præmis virkede simpelthen så sjov og interessant, at det næsten kun kunne blive godt. Forventningerne var derfor høje, da jeg tidligere på året investerede i en biografbillet til filmen. ”Brightburn” leverer delvist varen, men kunne på flere punkter have været en bedre film. Først og fremmest fejler filmen ved ikke at være spor uhyggelig, hvilket er overraskende, da den ellers har en R-rating, hvilket på dansk betyder, at man skal være mindst 15 år for at se den. Hele affæren er til gengæld mere voldelig og blodig end man skulle tro og indeholder især en enkel scene, som nok skal få de fleste til at kigge væk. Men blod er ikke lig med uhygge og på sidstnævnte front leverer ”Brightburn” altså ikke varen.

Med et beskedent budget på blot 7 millioner dollars, ser filmen til gengæld utroligt godt ud. ”Brightburn” ser væsentligt dyrere ud end den egentlig er og man tvivler aldrig på Brandons væmmelige superkræfter – lige på nær i filmens afsluttende minutter, som indeholder en flyvescene, som desværre ser pivfalsk ud og som efterlader en skidt smag i munden. Men overordnet set har man fået meget ud af de få penge. Skuespillet sidder i skabet hele vejen rundt og er af højere kvalitet end de fleste low-budget gyserfilm. Banks og Denman er overbevisende som de bekymrede og skræmte forældre og Dunn får meget ud af rollen som Brandon og hjælpes også på vej af det effektive superheltekostume og den uhyggelige maske.

”Brightburn” varer blot 90 minutter og er altså hurtigt overstået. Man kunne med fordel have brugt yderligere 20 minutter på at udpensle karakteren Brandon og give ham et bedre motiv for at gå fra at være en sød og rolig dreng til at være en følelsesløs dræbermaskine. Hans motivation er ikke nødvendigvis svag, men filmen ofrer ikke lang tid på at argumentere. Der bliver trykket på speederen ganske tidligt i filmen og der gives ikke slip før det hele er overstået. ”Brightburn” halter altså på en række punkter og kunne snildt have været en bedre film. Den skal dog stadig have ros for sit unikke præmis samt et veloplagt cast. Scenografien sidder desuden lige i skabet og filmen er overraskende blodig, hvilket i undertegnedes optik er et kompliment.

Billede og lyd

Billedsiden er præsenteret i HD 1080p Widescreen (2.39:1). ”Brightburn” ser hamrendegodt ud på Blu-ray. Farverne gengives fornemt, og billedet plages hverken af gryn eller støjreduktion.

Lydsiden er præsenteret i DTS HD – Master Audio 5.1. Diskens lydspor er akkurat lige så godt som billedsiden. Både dybe og høje toner kommer klokkeklart igennem og filmen er spækket med et væld af stemningsfulde lydeffekter.

Ekstramateriale

Blu-ray-udgivelsen af ”Brightburn” indeholder en pæn mængde velproduceret ekstramateriale. Disken byder på tre features ved navn ”Creating a New Supervillain”, ”Here-Horro! – A Radical New Genre” og “Quick Burns – Vignette Social Series”, som allesammen giver et grundigt indblik i skabelsen af filmen. Til sidst indeholder udgivelsen også et kommentarspor af skaberne bag filmen.

Konklusion

”Brightburn” består lige akkurat. Med et par justeringer hist og her kunne det have været en mere effektiv film, men en række gode skuespilspræstationer samt et råt og barskt look gør den anbefalelsesværdig for fans af gysergenren. Forvent dog ikke at blive skræmt fra hvid og sans. Blu-ray-udgivelsen af filmen indeholder en hel del velproduceret ekstramateriale og den ser desuden hamrendegodt ud i HD.