Som barn i 80’erne husker jeg historierne, selvom informationsstrømmen var mere langsommelig sammenlignet med nutidens digitale nyhedsflow. Det var DRs monopol, dagspressen og rygterne i skolegården der samlede et puslespil omkring Tjernobyl – et navn der ellers aldrig havde fundet sin plads i hverken min bevidsthed eller historiebøgerne, hvis det ikke var for en af 80’ernes største menneskeskabte katastrofer. Bag et politisk jerntæppe kom sandheden kun ud i redigerede doser, men trods en modereret udenrigspolitik så var overskriften entydig: En eksplosion på et sovjetisk kernekraftværk og en atomsky blev båret af vinden mod Skandinavien. Det var hændelsen i hovedtræk, men ellers har historiens detaljer været en sparsom affære, for det sovjetiske regime skjulte sig bag en destruktiv og selvbedragerisk politisk arrogance hvor løgnen blev det vigtigste våben. 

En dygtig og disciplineret filmmager anvender en simpel vision og bygger hele sin historie på den. Des mere simpel, des mere skarpt bliver budskabet. Umiddelbart slår instruktøren Craig Mazin mig ikke som en visionær filmmager, efter sin tvivlsomme rejse i film som Scary Movie, Tømmermænd i Vegas og The Huntsman. Jeg har åbenbart skuet hårene forkert. Fjernt fra munterheden og tomme amerikanske kalorier har Mazin skabt og skrevet en af årets mest omtalte miniserier. Og med god grund, for HBOs Chernobyl er en historisk event stærkt båret af en simpel vision: Løgnens pris.

I store træk kender vi historien. Lørdag den 26. April 1986 blev himlen over Tjernobyl oplyst, og frivillige brandfolk drønede uvidende ind i den usynlige hvepserede. Serien anvender tre centrale personer til at formidle forløbet: Kemikeren Valery Legasov der trækkes ind i kommissionen som skal redegøre for hændelsen. Boris Shcherbina er hans politiske bindeled, og tæt på den eneste i lydhør person i regeringen. Ulana Khomyuk er en opdigtet kernekraft fysiker, som i serien repræsenterer det konsortium af videnskabsfolk der kæmpede for den videnskabelige sandhed under regimet.

Serien er i sig selv et øjenåbnende sandhedsserum, som minutiøst beskriver de problemstillinger undervejs i håndteringen af katastrofen – detaljer der kom som en overraskelse for mig. Eksplosionen var slemt nok, men hvordan slukker man tagbranden på et atomkraftværk, når hele området vender menneskekroppen på vrangen og atomerne skyder helikoptere ned? Hvordan rydder man taget for de radioaktive stumper som ligger spredt? Hvad gør man når branden gradvist trænger gennem undergrunden og bringer hele grundvandet i forureningsfare? Hvad gør man med de hundredvis af radioaktivt forgiftede husdyr der løber frit omkring? En serie af problemstillinger der kræver løsningsorienterede videnskabsmænd, diplomatiske politikere (en stor mangelvare) og mennesker der ofrer sig for et større formål og betaler løgnens pris. 

Omtalen taler for sig selv, for Chernobyl er selvsagt en eminent mini-serie der bruger formatet virkelig kompetent. Skal man lige justere de kritiske briller, findes et par svaghedspunkter, og det er ikke kun den overdrevne fokus på tobaksrygning, der atter hørmer af tobaksindustriens lobbyister. Rundt om den nervøse kæderygning er historien udsmykket med vestens blik på østens miljø. Tonerne er skruet ned til golde, matte farvekoder, for sådan ser kommunismen åbenbart ud: Som en kold kartoffelsuppe. Det føles som en mild forsimpling, for plottet henter primært sin alliance i videnskabens ukuelige jagt på sandheden uden at rette redningsplanken mod udlandet. Katastrofen forbliver et indenrigs anliggende og gøres til et symbol for kampen mod politisk arrogance. Et historisk manifest med et solidt greb om budskabet, og på blu-ray kan serien ses i den knivskarpe billedkvalitet som HBOs streamingkvalitet absolut ikke er kendt for.

Ekstramateriale

Chernobyl er en oplagt serie at forsyne med historisk ekstramateriale, og HBO har også en tradition for at give de fysiske udgivelser et ekstra pift. Desværre er det lidt af en skuffelse at søge ud i udgivelsens ekstramateriale. Der er making-of features, både for hvert afsnit og generelt for serien, men det ligner noget kortfattet reklame spyttet ud af HBOs værste marketingsafdeling. Ret fjernt fra den egentlig oplevelse af serien.