Crank 2 fortsætter ufortrødent, hvor etteren slap. Det kan man vælge, at tage som en anbefaling eller en advarsel. Jeg er ret vild med den første, så jeg mener det som en anbefaling. Etteren overraskede ved både at være ekstremt underholdende, fjollet og absurd, men også fordi den var ret ambitiøs. Plottet var tyndt, men effektivt, men visuelt var filmen et spændende eksperiment i, at overføre skatervideoæstetik til en narrativ fortælling. Resultatet var en adrenalinpumpende og rendyrket actionfilm, der fik det yderste ud af både historie, stil og budget.

Dem som har set den første ved, at den ender med at Chev Chelios (det hedder han!) rammer jorden efter et fald fra den forkerte side af 500 meter. High Voltage begynder kort efter han har ramt jorden, en bil stopper op og samler ham op. Det viser sig, at være den kinesiske mafia, der vil høste hans organer, men det lykkes kun at stjæle hans hjerte inden Chelios vågner op. Han hjerte er blevet erstattet af et kunstigt hjerte, der kræver konstant tilførsel af elektricitet for at fungere. Så går den vilde jagt efter det rigtige hjerte, samt diverse strømkilder.

Der er en utæmmet energi i filmen, ikke bare fordi den er klippet hurtigt, men fordi instruktørerne bobler over af idéer. Og energien smitter; det er faktisk umuligt ikke at smile, nej grine, hele vejen igennem. Tag f.eks. en scene hvor Chev iføre sit et elektrisk hundehalsbånd får at kunne give sit hjerte stød, men samtidig begynder han næsten at opføre sig som en hund. Han knurre og gør. Eller hvad med scenen, hvor han slås med en forbryder og de pludselig transformere sig til kæmpegozillaer. Kan du ikke se det for dig? Så se filmen.

Jason Statham er født til denne rolle, fordi den kombinere hans evne til at være både cool og slagsbror, samt ikke mindst hans fantastiske komiske timing. Statham er ikke en skuespiller med et kæmpe register at spille på, men det han kan, kan han bedre end stort set nogen anden. På mange måder er han en moderne inkarnation af firsernes action stjerner. Ligesom Arnold har han en accent, der gør ham til et fremmedelement i Amerika. Firsernes Arnold var et overmenneske, i Stathams film er det overmenneskelige et ironisk lag, men ikke desto mindre grundlæggende. Omkring Statham vrimler det med interessante ansigter, der alle morer sig med slumme den som karikerede stereotyper og så selvfølgelig Amy Smart. Det lykkes hende igen ud over al måde, at gøre en ellers ret irriterende karakter, både elskelig og kapabel nok til at maskere, at hendes tilstedeværelse kun er et påskud for halvnøgenhed og close-ups af hendes, i øvrigt ret velformede, bagdel. Hvornår mon nogen giver hende en rolle med lidt mere kød på?

Den første Crank var smågenial og toeren, helt på højde. Man kan indvende, at den ikke tilføre noget nyt og det ville være en helt rimelig og korrekt indvending. Men at den er ligeså god som etteren, gør den samtidig til årets hidtil mest underholdende actionfilm.
Filminformation
Originaltitel: Crank: High Voltage
Instrukører: Mark Neveldine, Brian Taylor
Medvirkende: Jason Statham, Amy Smart
Produktionsår: 2008
Spillelængde: 96 min.
Premiere: 1/7-2009
Distributør: Sony Pictures