Mænd, kvinder og ægteskabelige kriser. Råstof til en uendelig række romantiske komedier. Formen er støbt, parret er dannet og historien kan altid score mindst en målgruppe: Dem som selv ligger og bakser med kampen om at undgå  kategorien som Hr. og Fru. Danmark – men som, ganske ironisk, ikke kan finde på andet end tv-hygge fredag aften. Ind kommer “Date Night” som er endnu en af slagsen. Livsbekræftende film, på den fløde-agtige måde, for par som helst ikke vil, eller tør, udfordre deres filmsmag.


Filmen har alt det, nogle af os kan genkende: Det daglige trummerum i ægteskabets bælg. Ud af sengen, madpakker, børn i skole, arbejde, hjem igen, madlavning, putte børn og i seng. Eneste lyspunkt er date aften, indtil det også bliver trivielt. Phil Foster (Steve Carell) og Clair Foster (Tina Fey) lever ægteskabets ABC indtil de en dag får lyst til at bryde grænserne. En tur til New Yorks mest fancy og ungdommelige fiske restaurant ender med den typiske filmkliche: Forveksling – og pludselige er Phil og Clair jagtet af gangstere og korrupte politifolk, som led i en påtaget omgang parterapi.

De første femten minutter er faktisk de bedste. Her kommenterer filmen mænd og kvinders tilgang til ægteskabet og det skematiske rollespil, når man har været hinandens rekvisitter længe nok. Men derefter knækker filmen i en serie af komplet latterlige hændelser, karakterer som aldrig handler logisk og alt, alt for lange sekvenser, som ikke er sjove nok til at berettige sig spilletiden. Eneste højdepunkt er Mark Walhbergs birolle, som med et skævt blik tager pis på sin egen fysiske perfektion. Alt andet er ujævnt doseret og umodent filmhåndværk.

Steve Carell er godt i gang med at skabe karriere blandt USAs komikerkartel, og er nu så stort et navn, at han kan bruges som selvstændigt salgsargument. Tina Fey er mest kendt fra serier som “Saturday Night Live” og “30 Rock”. Sammen slår de to absolut ingen gnister på skærmen. Deres sammensætning virker så påtaget og unaturligt, at man ofte glemmer de spiller et ægtepar “Date Night” er en romantisk fodnote som, trods sine 100 minutters spilletid, føles ulidelig langtrukken.

Filmen: 2/5

Billede/Lyd:
Format: 2.35:1
Sprog: Engelsk, 5.1 DTS HD
Tekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk.

Ekstramateriale:
En række slettede scener, og forskellige featues om filmens tilblivelse, interviews og casting. Og så de obligatoriske bloopers, som ofte følger med i Steve Carells film. Forudsigeligt og uopfindsomt. Desværre er filmen så uinteressant at baggrundsmaterialet knap nok er relevant.
Endvidere medfølger der DVD udgave med digital kopi til sine egne medier. En sådan dobbelt pakkeløsning giver altid plus-point.

Konklusion:“Date Night” er ujævn udført og formår på ingen måde at skille sig ud fra sin genre. I for mange områder går handlingen i stå med sekvenser, der tabte kampen om tilskuerens latter fra første sekund. Blu-ray udgivelsen har en hæderlig omgang ekstramateriale, dog ikke opfindsomt, og en DVD udgave for større værdi. Men, selve filmen gør den overordentligt svær at anbefale.