Man må nok erkende at den moderne vampyr-genre efterhånden er blevet nedprioriteret i forhold til zombie-genren. De blodsugende væsener har ellers haft en solid revival i lang tid, med “Blade” trilogien, “30 Days og Night”, “Van Helsing” og “Twilight” som rosinen i blodpølsen. Det handler oftest om at udnytte vampyr-myten i nye opfindsomme kontekster, men alle idéer er efterhånden opbrugt. Eller er de? I vampyr-hypens, måske, sidste fase kommer “Daybreakers” som en nyt opfindsomt bidrag til myten. En typisk “hvad nu hvis” præmis: Hvad nu hvis Grev Draculas mission endegyldigt lykkedes, og alle levende væsener på Jorden var blevet vampyrer. Vampyrens Shangri La? Nej, langt fra.

Som en allegori til menneskeracens aktuelle situation, så lever fremtidens vampyr-nation i en anden form for energikrise. Blod. Menneskeblod er blevet en global mangelvarer. Vampyrens frådseri har efterladt dem i et uheldigt magtsamfund, hvor de velstillede er dem som har patent på den sidste dråbe blod, mens gadefolket må slås om resterne fra de riges bord. Ethan Hawke spillere vampyrdoktoren der prøver at opfinde en erstatning for blod – uden held. Han er drevet af samvittigheden overfor menneskeracen, der nu lever afsondret på flugt fra vampyrene, og en dag møder han menneskeracens formand, spillet af William Dafoe, som har en lille opgave til den gode doktor. I den anden ende af skalaen sidder politikeren Charles (Sam Neill) som er tilhænger af damage control og lettere fascistoide retningslinjer.

“Daybreakers” er næsten mere en politisk sci-fi thriller, end det er en gyser eller actionfilm. Selvfølgelig slipper vi ikke for blodorgier i vampyrenes kolde og stilrene univers, men filmen har interesse i at gøre os emotionelt engagerede og eftertænksomme. Desværre, må man erkende, er filmens præmis og grundlagets fortrindelige opfindsomhed mere interessant end selve handlingen. Til trods for sit friske pust i vampyrgenren, så er der for lidt samling på historien til at give os nogen mavepuster. Det er flot og stilistisk betagende, men plottet pirrede mig ganske enkelt ikke nok.

Billed & Lyd:
For det meste flotte billeder, men i den anmeldte kopi oplevede jeg momentvise billedfejl i form af lodrette striber. Det er ikke tilfredsstillende hos Blu-ray folket.
Format: 2.40:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Tekster: Dansk, finsk, norsk, svensk.

Ekstramateriale:
Intet. Desværre er Blu-ray mediet efterhånden blevet så standardiseret, at Nordisk Film ikke altid føler nogen trang for bonusmateriale.

Konklusion:
“Daybreakers” giver vampyrgenren en ny spændende og opfindsom vinkel, solidt serveret med gode æstetiske egenskaber. Desværre er historiens volume for lille og plottet er ensrettet. Blu-ray udgivelsen byder på intet ekstramateriale og den anmeldte kopi havde sporadiske billedfejl. Det er svært at hylde filmens gode grundlag med alle de modhager der kommer på tværs af filmoplevelsen.