”The pen is indeed mightier that the sword”.

Du har sikkert hørt det før. Et citat, som passer ind i forskellige situationer, men ”Den Anonyme” er en koncentration af myten om pennens magt over krig, kanoner og sværd. Den tyske katastrofefilmsinstruktør Roland Emmerich gør sig bedst i mainstreamens bekvemme biografsæde, hvor hans tekniske kompetencer sparker røv. I samarbejde med den jævnt urutinerede manuskriptforfatter, John Orloff, forsøger han sig med en royal periodefilm fra de britiske gemakker. En original og opfindsom historie båret af Emmerichs eminente sans for totalbilleder og grafiske detaljer, men desværre med en menneskelig dimension som de to filmskabere ikke vinder priser for.

”Den Anonyme” er en alternativ konspirationshistorie om Williams Shakespeares sande identitet. Filmen postulerer at Shakespeare slet ikke var forfatter, og spinder i stedet en rød tråd fra det britiske hof til dramatikkens skrå gulve. Adelsmanden Earl of Oxford opdager hvordan teatret kan dirigere opinionen hos pøblen, såvel som royale opinionsledere. En god historie med sjæl, fylde og relationer til virkeligeden kan fratage folk dømmekraften og sende masserne i en forudbestemt retning. Earl har talentet med fjerpennen, men kan ikke tage æren for sin plan, så han sender æren videre til den stræbsomme dramaforfatter, Ben Jonson. Men Bens kunstneriske selvopfattelse kan ikke adoptere ideen om at lægge navn til Earls værker, så han spiller bolden videre til en amoralsk, selvoptaget og kluntet aktør ved navn; William Shakespeare.

Historien zigzagger mellem teatrets runde bygning og de kantede, royale slotsgange, hvor et stort ensemble af kunstige relationer, forceret romantik og syntetiske personligheder svækker helhedsoplevelsen. Roland Emmerichs største svaghed bøjes i neon: Han kan ikke tilføre personerne sjæl. Oplevelsen er teknisk velkomponeret og stærkt konstrueret med barokkens billedstil og en biografværdig kulisse, men kun i sparsomme sekunder interesserer vi os for psykologien bag det storladne maleri. Mennesker er som henvist til rekvisitter.

”Anonymous” havde potentialet til at blive en rigtig ”filmen-alle-taler-om”. Historien er original, konspirationen er tankevækkende, med relationer til nutidens mediemagt, og produktionsværdien savner intet. Desværre har Emmerich ikke fået fuldt udbytte af manuskriptets gode præmis, men i stedet kastet energien efter teknikken. I slutningen lægger filmen sig fladt som et uforløst potentiale. Man kan ærgre sig, når idéens kernehus er så strålende, at klapbrættet ikke blev overladt en instruktør med større menneskelig volumen, og som kunne stramme tøjlerne i historien. I stedet er ”Den Anonyme” degraderet til en meget omkostningsfuld og meget flot direct-to-dvd udgivelse.

Billede & Lyd:

Format: 2.35:1
Lyd: DTS-HD 5.1
Tekster: Dansk, svensk, finsk, norsk, engelsk, arabisk, fransk, hollandsk, koreansk, portugisisk, thai, tyrkist, tysk.
Sprog: Engelsk, fransk, portugisisk, tysk, thai.

Ekstramateriale:

Blu-ray udgivelsen byder på et kommentarspor med instruktøren, en standard kollektion af slettede/udvidede scener, samt en føljeton af featurettes, der beskriver filmen med forskellige vinkler: Effekter, karakterer og den historiske konspirationsteori. Dog er vi aldrig mere end en armslængde fra filmens tilblivelse, og alt ligner en omgang promoveringsmateriale af ”Den Anonyme”. For utilsigtede fans er der mulighed for at installere filmens plakat som tema på PlayStation 3.