Amerikanske animationsfilm er efterhånden mere metervare end en mangelvare, hvor det sjældent byder på meget mere end tomme kalorier. Dog hører børnebogsfilmatiseringen af ”Det Regner Med Frikadeller” til blandt de absolut mere velsmagende indslag. Og helst i 3D, da der i den grad spilles på alle mest brugte virkemidler. Men hvad gør det, når det ret faktisk fungerer.

Den nørdede amatørvidenskabsmand Flint forsøger at løse Jordens hungersnødsproblemer på den mest utænkelige måde, nemlig ved at omdanne vand til mad. Eksperimentet virker, overraskende nok, da han ved et tilfælde sender en maskine op i atmosfæren, hvilket betyder at det dagligt regner med bøffer og hotdogs. Men når naturens gang ændres, går det – naturligvis – galt.
Den nye bølge indenfor animationsfilm er så absolut 3D, hvilket om et par år uden tvivl vil syntes en smule plat og påtaget. Men ligemeget hvor klichétunge alle de her børnefilm med et pift end virker er der vitterligt noget om snakken, når underholdningen skal spidses an, særligt for de yngste i familien. Og holdes det indre barn vågen til ”Det Regner Med Frikadeller”, kan man ikke andet end lade sig rive med og begejstres af vanvittigt kulørte påfund.

”Det Regner Med Frikadeller” er så absolut en lækkerbisken af format for børn, med den særlige pærevælding af spaghetti-tornadoer og regnbueis-landskaber, der ikke kan andet end fortrylle. Såfrem man er i humor til den afgjort barnlige tone. Og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed at historien er som taget ud af en godnathistorie, der holdes op af en perlerække af sjove påfund.
Som i enhver anden let fortalt børnebog, forbliver karaktergalleriet så tyndt som tændstikmænd på suppekur. De danske stemmer synes også en smule hysteriske, mod en noget mere velfungerende originaludgave med bl.a. selveste Bruce Campell på stemmerollelisten. Det høje tempo og gakkede opfindsomheder til trods, synes visse elementer som unødig fyld, i en ellers overraskende veldrejet og underholdende lille 3D eksplosion. Også selvom det tydeligvis øko-fikseret fokus er trættende, når den løftede pegefinger igen banker på.

Øko-bevidsthed er absolut kommet for at blive indenfor film, ingen tvivl om det. Selvom det nu er ved at være temmeligt trættende at blive tæsket stolpe op og ned af frelste budskaber om vor kære grønne planet, synes ”Det Regner Med Frikadeller” at være et af de mere friske indslag. Der balanceres tilpas mellem det barnligt underholdende og rablende sindssyge, tilsat et gran ”red verden” morale. Blandt vinterens mest fjollede indslag –  på den gode måde.