Filmen starter i 1988, hvor nogle kvinder i et sommerhus taler om hemmelige dokumenter, straks efter rammes huset af en eksplosiv brand, hvor Thomas kæreste omkommer. Fra denne bratte og lidt forvirrende start kommer vi op til nutiden. Thomas spiller nu dukketeater for børn, hans 14-årige datter synes det er lidt pinligt, og hans kone er ved at forlade ham. Hans søster (Sonja Richter) vil have ham til et vigtigt møde i Malmø, men da han kommer derover, er hun forsvundet.
                
Hendes veninde (Maria Bonnevie) bliver så hans hjælper i forsøget på at opklare, hvad der er sket med søsteren, og de kommer på sporet af rigtig giftige sager, som Thomas far åbenbart har været blandet ind i for mange år siden. Skygningen og overvågningen af Thomas bliver skærpet, og han begynder at lide af velbegrundet paranoia, da han lægger sig ud med faderens gamle ven Lange-Erichsen, der nu skal være chef for de forenede efterretningstjenester.
Det bliver efterhånden meget spændende, man sidder på kanten af stolen med hjertet klaprende i takt til underlægningsmusikken, for der er ikke det ufine og dødelige trick, som den hemmelige Tyrfing-gruppe ikke vil bruge for at stoppe Thomas i at få flere oplysninger om det, ingen burde vide. 
                
Filmen er klart skrevet i protest mod den skærpede terrorlovgivning og den øgede overvågning, vi er udsat for, og det vil nok afhænge af ens politiske holdning om man synes, at den er vildt usandsynlig eller troværdig. Den bruger elementer fra virkeligheden, f.eks. de CIA-støttede grupper, der f.eks. blev oprettet i Italien for at forhindre kommunistisk magtovertagelse, og den låner flittigt fra andre paranoia-film. Thomas mor (Ghita Nørby) siger f.eks. "I kunne ikke have klaret sandheden" – eller "You can´t handle the truth" som Jack Nicholson sagde til Tom Cruise i Et spørgsmål om ære, 1992. Resultatet er i al fald en thriller, der er meget velspillet og meget spændende efterhånden som Thomas virkelig må kæmpe for sit eget og sin bortførte datters liv.
                
Hun spilles af den erfarne børneskuespiller Sarah Juel Werner, der har udstråling som de glimrende professionelle skuespillere Sonja Richter og Maria Bonnevie. Anders W. Berthelsen er også her troværdig som den uerfarne spiller i det sinistre spil, hvor Henning Jensen atter er en skurk med stort S under dække af at ville gøre alt for fædrelandet. Morten Søborg står for godt fotografisk arbejde, og bortset fra startscenerne kan man høre replikkerne.. Det er blevet noget så sjældent som en vellykket dansk thriller, som får fire store klaprende klaptræer!