Jay Roach er en rutineret komedie-instruktør, der bl.a. har stået bag ”Austin Powers”- og ”Meet the Parents”-filmene. Roachs film har som regler været ren underholdning uden dybere mening, men i ”Dinner for Schmucks” forsøger han sig med en film, der selvom den har sin del af slapstick-humor, også er et mere et mere seriøst komedie-drama.

Hovedrollen, Tim, spilles af altid sympatiske Paul Rudd, der efterhånden virker typecastet i rollen som rar, men lidt overset blød mand. Tim skal finde et ’ekstraordinært’ menneske at invitere med til et middagsselskab for at imponere sin chef, og løsningen for Tim kommer, da han løber ind i den excentriske Barry, spillet af Steven Carell, hvis store hobby er at udstoppe døde mus og bruge dem til at gengive klassiske kunstværker.

Rollen som Barry er skræddersyet til Steven Carell, så han kan få lov at udholde hele hans komiske talent, men det bliver aldrig rigtigt sjovt, da filmens optrin som hovedregel er for konstruerede og forudsigelige til at fungere. Der er en grænse for, hvor mange jokes det kan bære, at Barry er småt begavet, men sådanne begrænsninger finder man ikke i ”Dinner for Schmucks”, der gladelig gentager den samme joke igen og igen.

Der er dog også sjove øjeblikke i filmen, og bl.a. allestedværende Zach Galifianakis i rollen som meget enfoldig skatteekspert er bestemt ikke uden humor. Momentvis sjove scener kan dog ikke skjule, at filmen er for lang og mangler tempo, og da det hele historien bliver summeret op til et moraliserende budskab om, at vi skal være gode ved hinanden, er den ubehagelig bismag ved ”Dinner for Schmucks” efterhånden svær at ignorere.

Film: 2/6

Lyd & Billede
Transferet til ”Dinner for Schmucks” er i bedste kvalitet men klar og naturtro farvegengivelse. DTS-HD Master-lydsporet har heller ingen problemer med at følge med, for filmen er hovedsagelig dialogbaseret uden de store spektakulære lydeffekter.
Lydformat: DTS-HD Master 5.1: Engelsk
Billedformat: 2.35:1 Anamorphic Widescreen

Ekstramateriale
Der er en del ekstramateriale at finde på discen, om end det ikke alt sammen er lige godt. “The Biggest Schmuck in the World” er en 15 minutter lang ’making of’, hvor de medvirkende efter tur roser hinanden til op over skyerne uden overhovedet at fortælle noget faktuelt om produktionen af filmen. Langt mere interessant er “The Men Behind the Mouseterpieces”, hvor de tre brødre, der har lavet Barrys ”muse-kunst” fortæller om deres arbejdsproces. “Paul and Steve: The Decision” er et lille kort, men absolut morsomt indslag fra ESPN. Det bliver efterfulgt af 9 minutter ganske underholdende slettede scener, ligesom der er blevet plads til de obligatoriske ”sjove fraklip”.

Konklusion
Både ekstramateriale såvel som den tekniske side af udgivelsen er absolut godkendt, men det kan ikke kompensere for, at ”Dinner for Schmucks” er en rigelig langtrukken komedie med kun momentvis sjove øjeblikke.