I komedie serien Anger Management følger man Charlie Sheen i rollen som Charlie Goodson – en tidligere baseball stjerne der efter en selvforskyldt skade nu arbejder som terapeut i vredeshåndtering.
Charlie arbejder både med faste patienter i hans eget hjem samt fængselsindsatte imens han selv går til sin egen terapeut (Selma Blair) som han desuden har et forhold til. I hans liv har han også sin datter Sam (Daniela Bobadilla) og sin ekskone Jennifer (Shawnee Smith) som tit lige kigger forbi og laver rav i den.
Der er ikke meget bid i Anger Management, dvd’en kan sættes på når man skal have tiden til at gå og der absolut ikke er andet at se. Humoren bliver en anelse for plat, men sæsonens 10 afsnit á 20 min indeholder da få sjove scener man kan grine med på.

am2

Efter at have set første sæson er det svært at forstå at de fik en kontrakt på at lave 90 afsnit mere. Der er nogle meget talentfulde skuespillere med, men desværre er manuskriftet og historien ikke god nok. Ud over seriens egne skuespillere kan man nyde synet af gæstestjerner som Brian Austin Green, Martin Sheen og Denise Richards som alle gør en god optræden.

am3

Billede & Lyd:
Format: 16:9 / 1.78:1
Lyd: 5.1 DD
Sprog: Engelsk
Undertekster: Engelsk (for døve og hørehæmmet), fransk, dansk, hollandsk, finsk, norsk, svensk.

Ekstramateriale:
Første disk:
Anger Mismanagement (fraklip fra hele sæsonen så se den ikke før du har set alle afsnit hvis ikke du vil have afsløret noget).

Anden disk:
Charlie’s baby (skuespillerne fortæller om hvordan serien blev til)
Behind the couch: Meet Charlie’s patients. (Man møder Lacey (Noureen DeWulf), Patrick (Michael Arden), Nolan (Derek Richardson) og Ed (Barry Corbin) der fortæller om sig selv, deres roller og hinanden).