Hvordan hulen skal man dog give en film som Aquamarine en retfærdig bedømmelse? Målgruppen, tweens af hunkøn, vil labbe det her i sig med fornøjelse, men for resten af befolkningen er de filmiske kvaliteter mildt sagt svære at få øje på.

Lyder historien lettere forvrøvlet? Det er den så afgjort også, og så bliver resultatet ikke bedre af, at den totalt charmeforladte og anstrengende Sara Paxton tilsyneladende har overordentligt svært ved at tage rollen som tvangsægteskabstruet havfrue seriøst. Ud over endeløse bunker af – bogstaveligt talt – vandede vittigheder og et meget lidt overbevisende kostume er der ikke meget havfrue over den unge dame. Meget belejligt har Aqua kun havfruehale om natten eller ved kontakt med vand, så det meste af tiden fremstår hun bare som en almindelig pige, der tilfældigvis intet ved om almindelig opførsel eller scoringsforsøg. I de to hovedroller er Joanna Levesque og Emma Roberts ganske søde og charmerende uden at gøre større indtryk. Alle tre piger har musikkarrierer af varierende succes, og det kan da vel tænkes, at genkendelsesfaktoren har været kvalitetsstempel nok til at blive udvalgt til filmen.


Hvad der ville have fungeret bedre som en uforpligtende 1-times tv-film er her pumpet op med ekstra 45 minutter til spillefilmslængde. De ekstra minutter er tydelige at få øje på: rundhåndede doser musikvideo-sekvenser samt en stribe ligegyldige bipersoner og sidehistorier, der får det samlede tempo til at krybe af sted.

Alle præ-teen-genrens faste ingredienser er her ellers: Shoppingture, ugebladslæsning, venindefnidder, den obligatoriske dumme kælling (der naturligvis får sin bekomst til sidst) – og naturligvis den uopnåelige ungersvend med bar overkrop og et hjerte af guld. Det kunne der sagtens komme en udmærket fortælling ud af, og det ville nok have pyntet på det samlede indtryk, hvis man havde hældt havfrue-vrøvlet ud med badevandet og fundet på et mere overbevisende koncept.


Et stykke hen ad vejen er Aquamarine en sød oplevelse med sin gammeldags opbyggelige historie om kærlighed og venskab. Der er et skær af tidligere tiders uskyld over helheden, ikke mindst i scenerne med Raymond, der er så høflig og ærbar, at han ville falde totalt igennem ude i den virkelige verden. Opbyggeligheden har det dog med at tage overhånd, som når Hailey lærer om vigtigheden af at tænke på sin mors karriere frem for sig selv, og den kvalme moral dukker jævnligt faretruende tæt op til overfladen.

Filmen ender som et usikkert sammenrend af Den Lille Havfrue, Askepot og Splash, men målgruppen, de 10-13 årige piger, vil hygge sig fint i de tre tøsers selskab. De øvrige tilskuere, inkl. medbragte forældre, vil finde tiden meget lang. Vi ender på to klaptræer, men piger i den rette alder kan roligt lægge en ekstra karakter til.


Lyd & Billede
Størsteparten af filmen foregår i strandkanten i fuldt sollys, og billedgengivelsen er absolut nydelig, og virker aldrig overeksponeret eller uskarp.

Lydsporet er knap så imponerende og man kan tydeligt høre, at replikkerne er optaget i et studie og derefter tilføjet filmen. Således er der ikke rigtig nogen sammenhæng mellem niveauet af dialogen og baggrundsstøjen, men dette har nu ingen praktisk betydning for oplevelsen af filmen.

Lydformat: Dolby Digital 5.1, 2.0: Engelsk

Billedformat: 1.85:1 Anamorphic Widescreen


Ekstramateriale
Ekstramaterialet appellerer ligesom filmen også primært til yngre teenagepiger:

? Introduktion af instruktør Elisabeth Allen: Som titlen antyder en lille velkomst fra instruktøren.

? Seks slettede scener: En prutte-joke, tre 20-sekunder lange fraklip og lidt tøsefnisen er rundt regnet indholdet af scenerne.

? Awesome auditions: Nogle få minutters optagelser fra de unge skuespilleres auditions.

? Kickin? it on set: Fem minutter med fraklip fra optagelserne.

Alt i alt er ekstramaterialet ligesom filmen bedre end man kunne frygte, men samtidigt også lidt ligegyldigt De to tretten-årige piger Claire (Emma Roberts) og Halley (Joanna JoJo Levesque) er hinandens bedste veninder og bor ved et lille badested i Florida. Pigerne står dog over for en trist fremtid, idet Halley et par dage senere skal flytte med sin mor til Australien. Der bliver dog hurtigt noget nyt at tænke over, da de i deres swimmingpool finder en vaskeægte havfrue ved navn Aquamarine (Sara Paxton), der er skyllet i land under et voldsomt uvejr. Den smukke, blå-blonde 18 år gamle havfrue er stukket af hjemmefra for at undgå tvangsægteskab med den havmand, som hendes far har udset til hende. Hvis hun kan bevise for sin far, at ægte kærlighed ikke er en myte men rent faktisk findes, får hun lov til at slippe for sin havmand. Faderen har kun givet hende tre dage, men de to piger overvinder sig selv og går i gang med at hjælpe Aqua med at finde kærligheden.