At Danmark for øjeblikket er Skandinaviens førende når det kommer til film og tv er vel en relativ ukontroversiel påstand. Sådan er det imidlertid ikke helt, når det kommer til kriminalgenren. På verdensplan er der to store nationer som bare kan det dér med at skrue kriminalhistorier sammen; England er den ene, mens Skandinaviens ukronede konge i den sammenhæng må siges at være Sverige. Derfor er det selvfølgelig opsigtsvækkende, når ikke bare én men seks film kommer på gaden, og det gør de i form af den nye Martin Beck?box. Mange vil være bekendt med Martin Beck, om ikke andet så fra de udmærkede film med Peter Haber som TV2 har sendt de senere år. Det er imidlertid ikke denne inkarnation af Martin Beck der er tale om i samlingen, men i stedet den klassiske fra starten af halvfemserne, med Gösta Ekman som Beck og den fantastiske Rolf Lassgård

pic

Det første der slår én når man ser disse gamle film, er hvor meget billedsproget og verden har ændret sig på bare femten år. Den naturlige sammenligning mellem gamle og nye Beck tegner et billede af den gamle som mere melankolsk og nostalgisk, stemninger som egentlig klæder hovedpersonen og hans let apatiske tilgang til verden. Forbryderne fremstår som så meget mere forkvaklede og stakkels, specielt i filmene Roseanna og Manden på balkonen, i højere grad er de et produkt af et samfund der ikke længere giver mening. I den sammenhæng er de moderne Beck?film mere et udtryk for den amerikanske thriller end den engelske krimi, hvilket svenskerne også er gode til, og den gamle Beck bliver egentlig ganske godt suppleret af den nye. Nu er det selvfølgelig ikke den nye Beck som er på spil, men sammenligningen er næsten umulig at komme uden om.

pic

Hvem er han så, denne gamle Martin Beck, og hvem er det han omgiver sig med? Gösta Ekman spiller personen med stor skrøbelighed, en person som til enhver tid vil blive undervurderet af de mennesker han træffer i embeds medfør, nemlig som kriminalinspektør i den svenske pendant til det hedengangne rejsehold. Han omgives af den effektive men temmelig medtagne Lennart Kollberg (Kjell Bergquist) og den hårde nyser af en panser, Gunvald Larsson, som gerne opererer uden for lovens rammer. Spillet er fremragende, selv om filmene ikke er de mest homogene, hverken når det kommer til opbygningen af historierne eller seværdigheden. Således er den første, Brandbilen som forsvandt, temmelig lemfældig bygget op, og det hjælper meget hvis man kender til bøgerne. Roseanna er derimod ganske omhyggeligt konstrueret, til tider næsten slæbende, men så meget mere stemningsfuld. Førstnævnte er absolut boksens svageste film, mens Roseanna klart er en oplevelse værd. En praktisk anke på udgivelsen er, at nummereringen af filmene synes ganske tilfældig, og denne anmelder havde i hvert fald en del problemer med at hitte rede i filmenes kronologiske orden. Det har stor betydning, da de centrale politimænds tilknytning skifter en del mellem filmene. Men alt i alt er filmene absolut værd at se, for dem der har en svaghed for en god krimi. Prisen på omkring sekshundrede kroner synes imidlertid noget pebret, når man tager seriens lidt slidte look og det manglende ekstramateriale i betragtning, og det trækker selvsagt et klaptræ eller to ned.

pic

Lyd & Billede
Teknisk lader serien noget tilbage at ønske; lyden synes i visse tilfælde at være fra en ganske slidt master, med mindre den voldsomme vibrato man kan opleve på den ellers meget stemningsfulde lydside ligefrem er tilsigtet. Ligeledes synes billedet nogen gange en smule uskarpt, men værre ser filmens fortekster ud; de er tydeligvis et produkt af computeralderens barndom, og den hæslige, forvaskede gule farve som har svært ved at holde sig inden for linjerne, kunne godt have trængt til en modernisering. Alt i alt er det dog ikke noget man lægger meget mærke til, specielt fordi det typisk ikke er den tekniske kvalitet der er væsentlig når det kommer til kriminalgenren, tag bare nyudgivelsen af Inspector Morse som et godt eksempel.

Ekstramateriale
Ekstramaterialet glimrer ved sit katagoriske fravær. Vi bliver spist af med kapitelvalg, tekster på dansk eller svensk og to lydspor, nemlig klassisk 2.0 stereo og Dolby Digital 5.1, som ikke bidrager med det store. Kriminalinspektør Martin Beck og hans tro håndlangere Lennart Kollberg og Gunvald Larsson må springe til, når det traditionelle Sverige møder halvfemsernes individualisme og kynisme.