Der er langt mellem dukkefilm for voksne, hvilket selvfølgelig ikke er så underligt. Den danske Strings var et ambitiøst forsøg på at tilføre genren et komplekst og voksent lag, mens South Park-folkenes Team America: World Police var en ætsende satire over den amerikanske action-heltefilm som Bay/Bruckheimer laver dem. Disaster! lægger sig op ad Team America, men denne gang er det katastrofefilmen Armageddon, der bliver brugt som skabelon. Vi introduceres til vores helte igennem en række meget underholdende flashbacks, og så ruller vi ellers derudaf i bedste Armageddon-stil. Det virker nok bedst hvis man har set netop den film, men der er også referencer til en masse andre film, og det er alt sammen ret sjovt.

Men hvis man troede at South Park-folkene var langt ude, kan man godt tro om igen. Instruktøren Roy Wood, der har en baggrund på MAD-TV og på MTVs små dukkefilm Celebrity Death Match har tilsyneladende sat sig for at lave den mest ulækre og provokerende dukkefilm nogensinde. Og det er vist nok lykkedes. Dog er Peter Jackson?s eminente Meet the Feebles stadig en værdig konkurrent. Humoren er barnagtig grov, og der lånes flittigt fra bl.a. Peter Jackson?s tidlige splatter-film samt Høj Pistolføring-filmene.

Det er dog svært at blive stødt over Disaster! netop fordi humoren er så infantil. Alt i filmen, og jeg mener alt, har overtoner af enten fækalie-humor eller sex, så er man advaret. South Park og Team America forsøgte jo ofte at provokere og overtræde grænser ved at blande både politik og religion ind i deres film. Men udover at gøre grin med politisk korrekthed ved at give både handicappede samt dukker af alle racer med grovfilen, forbliver det i Disaster! ved sex, prutter og splattervold. Så som satire er det en tandløs film. Om man vil finde filmen sjov, afhænger selvfølgelig af ens humor. Jeg morede mig højlydt, men hvis man ikke bryder sig om pubertær pruttehumor, bør man gå i en lang bue udenom Disaster!

Rent teknisk er det en interessant størrelse. Umiddelbart ligner det en billig gang amatørgejl, men det er fordi dukkerne er bevidst grimme. For rent teknisk er det faktisk en flot film med både sjove og imponerende special effects. Når man først har vænnet sig til det gakkede dukke-univers er det svært ikke at overgive sig til Disaster! Men selvom det er en dukkefilm, er det nok ikke lige en, der skal stå i børnehøjde. Disaster! ligner en oplagt kultfilm, og det er bestemt ikke sidste gang jeg ser den.

Billede og lyd

Man skal selvfølgelig lige vænne sig til filmens look, men billedet står klart og skarpt, og lydsiden er godt udnyttet og står tydeligt i højtalerne.

Billede: 16:9 Anamorphic Widescreen 1.85:1

Lyd: Dolby Digital 5.1: Engelsk

Ekstramateriale

? Biograftrailer for filmen
? En rodet men alligevel interessant making of. Det ser sort ud: En kæmpe asteroide har kurs direkte mod jorden. Den (latin) amerikanske præsident toner frem på skærmen for at berolige sit folk: han har bygget underjordiske huler i Californien, og han er villig til at lukke lækre og lette kvinder ind. Han beretter i øvrigt, at asteroiden har fået navnet Sean Connery. I rumfartsorganisationen ASSA arbejdes der på højtryk for at finde en løsning, der kan redde planeten. General Dallas Washington indkalder vulkanspecialist og macho-helt Harry Bottoms, som samler sit hold af eksperter bestående af: hans datter og kystvagt Sandy Mellons, tornadojæger V.D. Johnson (der har en hemmelig affære med Sandy) samt borebisse og pornostjerne Donkey Dixon. Efter en udmattende dag med træning, bliver holdet sendt på en raket med direkte kurs mod asteroiden. Men ikke alt forløber efter planen, og de må lave et nødstop på den franske rumstation Le Grand Fromage, hvor den ostespisende, laktoseintolerante og storpruttende astronaut Jean-Paul Bidet byder dem velkommen. Kampen om at redde jorden kommer til at kræve alle mandskabets færdigheder såsom råstyrke, sex, prutter, heltemod samt en stor pink dildo.