Der var dømt nådeløshed, foragt og skældsord fra A-Z da Epic Movie havde premiere i danske biografer. Anmelderne vendte sig i biografsædet, flygtede hjem til kontoret og opfandt de mest negative fraser til at beskrive filmens komplet manglende kvalitetsniveau. Undertegnede er ikke uenig – fra første til sidste minut er Epic Movie overlagt sanseligt voldtægt. Den største udfordring foreligger såfremt man prøver at forstå filmen, måske som et symbol for en overfladisk og hjernedød populærkultur.

Historien er underordnet. De fire hovedpersoner som sendes gennem landet Gnarnia (med stumt ?g? af hensyn til juridiske årsager) er blot en undskyldning for at affyre og iscenesætte en række usammenhængende og platte komiske situationer. Nogle mere indforståede end andre. Hvis man har tilbragt rigeligt med tid i biograferne og foran MTV kan man opsnappe en del af galskaben. Hvis ikke, er man ikke blot forarget over den klodsede humor ? man er komplet uforstående. Epic Movie udkommer på DVD i en speciel ?unrated? udgave ? en term der efterhånden er ved at køre i selvsving i DVD-markedet (og oftest er det en rød advarselslampe). Udgivelsen indeholder derfor et par ekstra smudsige scener, blandt andet noget så grænseoverskridende som en nøgen kvinde!

Epic Movie er et miskmask af en collage som referer dels til nutidens mest populære mainstreamfilm og dels musikkanalernes produktion af overgearede reality-programmer. Fra Superman Returns, Borat og Pirates of the Caribbean til MTV Cribs, Pimp My Ride og You?ve been Punk?ed. Normalt er jeg med på en god Spoof-komedie der forstår at lege med sin genre og metabevidsthed. Selv tisse-prut jokes kan være sjove hvis det blot er dosseret rigtigt, men Epic Movie forsøger at kvæle sit publikum med tredive jokes i minuttet ? ja, selv den obligatoriske sprinkler-ørle-scene er inkluderet. De kører endda fallit med oldtids-joken hvor ?beaver? bruges som synonym for kvindens nedre regioner. Er det stadig sjovt!? Jeg har altid ment at komik kræver sin gentleman, men de nihilistiske instruktører Jason Friedberg og Aaron Seltzer har overset det mest fundamentale spørgsmål: Hvad er sjovt?

Det er ikke sjovt, det er bare trættende. På listen af ungdomsappellerende moderne spoof-film, som Not Another Teenage Movie og Scary Movie 1 til 100, indtager Epic Movie føringen som det mest tyknakkede makværk. Tilbage står man og ærgrer sig over at nutidens teenagere lader sig affinde med denne slags filmiske katastrofer. Tænkt at der rent faktisk findes et marked for den slags film. Heldigvis er Epic Movie så mainstream-kategoriseret at den ikke har noget kult-potentiale, så lad den blot fremstå som en advarsel og en opfordring: En advarsel for publikum imod at spilde tid på den, og en opfordring til filmbranchen om ikke at synke så lavt igen.

Lyd og billede:
1.85:1.
5.1. DTS
Tekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk.
Lydspor: Instruktørernes kommentarer.

Ekstramateriale:
Et overflødighedshorn af tumpede indslag. Der er meget af det, men det er mindst ligeså usjovt som filmen.

? Breaking Wing: An epic joruney into the sounds of an Epic Movie
? How Gratious
? Everyone Loves Beaver: Epic Hook-Ups
? Making the Video: Lazy Pirate Day
? Outtakes
? Alternate ending
? Epic Porn ? What would your porno movie be called?
? What makes Also so irresistable?
? Hot or Not: Characters turn on?s and turn off?s
? Fox Movie Channel presents: Making a Spoof
? Fox Movie Channel presents: In Character with Fred Willard
Da fire forstyrrede møgunger (fra fire forskellige film) fanges i en bizar chokoladefabrik, lykkes det dem at undslippe til en falsk parallelverden af kunstsne og virkelig magi, men for at overleve må de samarbejde med pirater, troldmænd og endda en klog, men småliderlig løve, for at nedkæmpe den onde, hvide møgkælling af en heks.