Asiatiske gyserfilm er i disse år ved at nå ud til et bredere dansk publikum. Mest kendt er Ringu, bedst kendt fra den middelmådige amerikanske genindspilning The Ring. Denne har dog været med til at vække interessen for originalen, og derigennem også andre film fra øst.

Blandt de nye asiatiske skrækfilm der finder vej til Danmark, er man Pang brødrenes Hong Kong-gys The Eye (Jian gui). Ved biograflanceringen opfordrede plakaten publikum til at se den før Hollywood genindspiller den, en opfordring der nu er givet videre.

Pic

Asiatisk film kan ofte være en anelse svært tilgængelig ? der vil altid være kulturelle referencer man som europæer ikke vil få fat på. Dette er sikkert også tilfældet i The Eye, men ud over en svagt usædvanlig fortællestil, er det ikke noget man bider mærke i. Filmen er anderledes, men kun fordi man for en gangs skyld oplever øjeblikke af rædsel ? noget der ikke ses i det store flertal af gysere. Flere gange rammer den så godt plet at man ufrivilligt glemmer at trække vejret.

Pic

Det er ikke sådan at man sidder bævende igennem hele filmen. Den udfolder sig ganske langsomt ? gennem hovedpersonen Muns nyligt genvundne syn sniger rædselen sig langsomt ind i tilskuerens synsfelt. Først som skygger ude i det fjerne, siden som fuldblods rædsel der er alt, alt for tæt på.

Jo tættere rædselen kommer på Mun, jo mere presserende bliver det for hende at finde ud af hvad der sker med hende ? om ikke andet for at bevare hendes mentale helbred intakt. Hun opdager langsomt at skyggerne er en refleksion af de dødes verden. Høje ansigtsløse skikkelser der følger de døde til det hinsides. Og så er der de andre ? de der af den ene eller anden grund hænger fast i denne verden. Folk der har begået selvmord, eller bare ikke kan forstå hvad der er sket med dem. Det går op for Mun, at for at komme til bunds i sagen, må hun finde ud af hvor hendes nye hornhinder stammer fra?

Pic

Historien er der ikke meget nyt at hente i. Vi har set det før, i det mindste som en blanding af Body Parts og Den Sjette Sans. Heller ikke effekterne er på overfladen revolutionerende. Men effekterne er vidunderligt underspillede, hvilket betyder at de sniger sig ind på tilskueren, med langt større effekt end de mere udbredte in-your-face skrækscener de fleste film i genren byder på.

Pic

Visuelt er filmen også godt fortalt. Man ser mere og mere i takt med at Muns syn bliver bedre og bedre. Dertil kommer at de egentlige billeder også er helt i top, og understøtter historen på fin vis. Derimod er lydsiden svingende ? effekter og tale er der ikke en finger at sætte på, men musikken svinger fra skrækindjagende god til ganske simpelt skrækkelig, på den poppede asiatiske måde.

Alt i alt er filmen et forfriskende pust i en genre, der alt for ofte skæmmes af formulariske gys. Fans af genren vil finde stor nydelse i den, men andre kan såmænd også være med. Det er ikke en klassiker, men det er helt sikkert en der også i fremtiden vil finde vej fra DVD-hylden til afspilleren.

Billede og lyd

Filmen ser ud og lyder som den skal, og med Anamorphic Widescreen og de forskellige lydformater, burde alles behov være dækket.

Lydformat: Dolby Digital 2.0 (Stereo): Cantonesisk
Dolby Digital 5.1: Cantonesisk
DTS 5.1: Cantonesisk

Billedeformat: Anamorphic Widescreen 1.85:1

Ekstra features

Er absolut over gennemsnittet, uden at det dog bliver ekstravagant. De to featurettes er absolut seværdige, og væsentligt mindre slimede end hvad man er vant til fra de fleste amerikanske udgivelser.

Biografier
Trailers
Udtalelse fra instruktørerne
2 featurettes En hornhindetransplantation forvandler hendes permanente blinde nattemørke til en mirakuløs farvestrålende verden. Men når hun ser sig omkring, ser hun mere end vi andre.

Dybt rystet opdager hun, at de truende skikkelser og situationer hun ser, er varsler om død og ulykke. En uhyggelig evne overført fra den tidligere ejer af hendes øjne ? en evne hun ikke overlevede?