Den første film om katten Garfield var ikke ligefrem noget mesterværk, men den blev alligevel en ganske solid succes, og derfor var det heller ikke nogen overraskelse, da en 2?er så dagens lys. I denne anden omgang er handlingen blevet henlagt til London, men ellers er der ikke meget nyt under solen. Det er stadigt Garfields passion for lasagne, der danner grundlag for filmens jokes, der vel bedst kan betegnes som harmløse.

Ligesom i den første film, så har man haft sine problemer med at omsætte tegneserieklummen til en sammenhængende spillefilm. I stedet bliver vi spist af med en vrøvlehistorie om en engelsk kat, der arver et helt slot, og endnu et kapitel i den ikke videre interessante love story mellem Jon Arbuckle og Liz Wilson spillet af Breckin Meyer og Jennifer Huge Tits, øh Love Hewitt.


Som denne eneste figur i filmen så er Garfield ikke spillet af en rigtig kat (jeg skal ikke kunne sige, om der rent faktisk findes orange katte?), men erstattet af en tegneserieagtig animation. Det fungerer efter min mening ikke rigtigt optimalt, da Garfield kommer til at virke som et fremmedelement i filmen i modsætning til tegneserien, hvor han var en figur som alle andre. En kontrast der kun bliver større af, at Futte samtidig bliver portrætteret af en rigtig hund, og i øvrigt er blevet reduceret til en ubetydelig bifigur.

Der sker for lidt i filmen, og mest af alt savner man den sarkastiske humor, som Garfield-tegneserien er så fuld af. Faktisk så minder Garfield 2 lidt om en småfed huskat. Den er måske sjov at se på, men den er for tam og doven til at holde interessen fanget i længen.


Lyd & Billede
Der er både dansk og engelsk tale på DVD?en, og det ene lydspor er ikke nævneværdigt bedre end det andet, så man må selv afgøre, om man er mest til Tommy Kenter eller Bill Murray. De danske stemmer gør det ganske udmærket, og selvom Bill Murray er en glimrende skuespiller, så virker han en smule uengageret. Billedkvalitet kan man intet udsætte på, og filmen tager så lige så flot ud, som man kunne forvente.

Lydformat: Dolby Digital 5.1: Engelsk, Dansk

Billedformat: 16:9 Anamorphic Widescreen


Ekstramateriale
Der er på DVD?en følgende ekstramateriale:

? The nine live of Garfield

? Working with hot dogs and cool kitties

? Three drawing with Jim Davis segments

? Pen and ink: Creatin a Garfield comic strip

? Exclusive Garfield Comic strip

? On the town with Garfield

? Music Video: Come and get It

? Games

Ekstramaterialet ser ret omfattende ud, men de fleste segmenter er kun nogle få minutter lange, og derfor indeholder anmeldelsen heller ingen slavisk gennemgang af dem alle sammen. ?The nine live of Garfield? ser på filmens special effects, mens ?Working with hot dogs and cool kitties? fortæller om alle udfordringerne ved at optage en film med virkelige dyr. De ubetinget mest interessante indslag er programmerne om Jim Davis og skabelsen af Garfield-tegneserien, hvor man får en lille idé om, hvordan serien bliver lavet. Resten af ekstramaterialet har mest af alt karakter af reklamemateriale.

Verdens fedeste, mest dovne, lasagneguffende kat er tilbage og denne gang går turen til England. Den stolte nation oplever en helt anden slags G-dag, da Garfield lander med sine venner, Jon og Futte. I London møder han den fornemme, aristo-kattiske og fuldkommen identiske ligekat, Prince, der netop har arvet et gigastort slot. Garfield og Prince bytter identitet og sjovt nok er livet på slottet – med tjenestefolk og alt det der – lige noget, der passer den stribede syvsover. Men der er alligevel et lille problem, for den onde Lord Dargis har en farlig plan om at udrydde den kat, han hader. Og den kat ligner Garfield til forveksling.