The Hours er en mærkelig størrelse; filmen bruger Virginia Woolfs, en af de centrale modernistiske
forfattere, liv og gerning som baggrund for hvad der basalt set er en postmoderne fortælling. Woolf
var sammen med ireren James Joyce en af de helt store eksponenter for en narrativ teknik kaldet
stream of consciousness, en teknik hvor en figurs tanker og følelser bliver afsløret imens de udvikler
sig, eller alternativt hvor forfatteren kan skifte mellem figurers tanker og gøremål uden at afsløre
det for læseren.

Pic


Hvor går fortællingen så hen og bliver postmoderne? Ganske simpelt ved at gå et skridt længere fortælle
Woolfs historie blandet op med fortællingen om to kvinder hvis liv er blandet op med både Woolf selv
og med hendes roman, Mrs. Dalloway?begge dele afspejles i rigt mål både Laura Browns og Clarissa Vaughns liv.

Pic


The Hours ser umiddelbart ud til at være et klart hit: filmen er proppet med overvejende dygtige skuespillere,
historien er velskrevet og for det meste tight, scenografien er fortræffelig og baggrunden for historien
er interessant. Alligevel ligger melodramaet hele tiden og lurer lige under overfladen og som hajen i Dødens
Gab frygter man hele tiden at det skal bryde igennem overfladen og med vold og magt trække en eller flere af
de centrale skuespillere med sig i dybet. Det er synd.

Pic


BILLEDE OG LYD

Både billede og lyd er som de skal være, uden man dog falder i svime over det. Når det er sagt, så er det
heller ikke en film der kræver det ypperste her, men som arbejder med historien i stedet. Den egner sig lige
så godt til tv-skærmen som til biograflærredet.


EKSTRA FEATURES

Der er kræset godt om ekstra features?her er der intet at udsætte på udgivelsen. Der bliver givet god baggrund
til både filmen, Virginia Woolf og skuespillerne. Hvis man skulle ønske sig mere, ville det være noget mere om
de litterære genrer filmen berører.


Instruktørens og forfatterens kommentarer, produktionsnoter, Virginia Woolf og hendes tid, filmens musik, tre
kvinder, filmskaberens introduktion, portræt af Julianne Moore, bag om filmen, trailer og om skuespillerne.

LYD

Dolby Digital 5.0

BILLEDE

1.85: Anamorphic Tre forskellige kvinder i tre forskellige tidsperioder. Forfatterinden Virginia Woolf kæmper i 1920erne med romanen Mrs. Dalloway. I 1949 læser den gravide Laura Brown Woolfs bog mens hun er ved at arrangere sin mands fødselsdag. I nutidens New York skal Clarissa Vaughn, af venner kaldet Mrs. Dalloway, holde fest for sin AIDS-syge ven Richard.