Den irske instruktør Jim Sheridan, mest kendt for filmene In the Name of the Father (1993) og My Left Foot (1989) har med sin femte film vendt blikket mod sig selv. Den delvist selvbiografiske In America (2002) skildrer en irsk familie med ualmindeligt meget sorg i bagagen og deres forsøg på at starte et nyt Liv i New York.

Pic

Da en irsk familie, bestående af to voksne og to døtre, krydser grænsen mellem Canada og USA, spørger en grænsevagt hvor mange børn de har. Svaret falder prompte, ?tre?. Familiens søn er afgået ved døden, men specielt faren har ikke kunnet give slip.

De er draget til USA for at få en ny chance, økonomisk og følelsesmæssigt. Og til at starte med tegner det sig da også lyst. Men faren, der er skuespiller, er ude af stand til at føle oven på sønnens død. Han er end ikke i stand til at spille skuespil over for de overlevende børn. For at komme videre, må familien give slip på den døde søn.

Pic

Forløsningen kommer fra to sider. Familiens sorte underbo Mateo i deres rotterede af en bygning, er dødeligt syg, og har lukket verden ude, men de to døtre bringer ham med ind i familien som en alternativ faderfigur ? han kan give dem noget som deres følelsesmæssigt døde far ikke kan. Dette giver naturligvis anledning til jalousi, men da faren finder ud af at Mateo kun har gode hensigter og er dødeligt syg, løsner han op. Samtidig bliver moren gravid. På trods af at graviditeten gør hende mere og mere syg, bliver graviditeten startskuddet til familiens nye start.

Pic

Filmens univers er baseret på tro. Faren har vendt gud og livet ryggen, og må genfinde sin tro, i det mindste på livet, for at vende tilbage til sin familie. Mateo og graviditeten er hans helbredelse. Samtidig er der en nærmest magisk forbindelse mellem Mateo og det ufødte barn. Han tilegner nærmest sin død til barnets overlevelse, og han lever gennem sit offer videre igennem barnet.

Filmen er mildest talt rørende og smuk. Til tider nærmer det sig det tårepersende, og ind imellem kommer den også tæt på det klichefyldte med den uselviske sorte mand der ofrer sig. Men dette betyder uendeligt lidt for filmen som helhed. In America bevæger tilskueren, og den gør det godt.

Pic

Skuespillet er fra alle sider nuanceret og godt ? man føler figurernes glæder og sorger, og man lader sig gladelig trække med ind i dem. Samtidigt er filmen utroligt godt fortalt visuelt. New York er i forvejen en fantastisk kulisse for film, men her bliver byen brugt ualmindeligt poetisk, og som en forrygende støtte for en, bortset fra et par små irritationsmomenter, utroligt charmerende film.

Billede og Lyd

Lydformat: Dolby Digital 5.1

Billedformat: 16:9 (1.85:1)


Ekstramateriale

Instruktørens kommentarer:
Her får man mulighed for ikke kun at nå til en større forståelse for filmen, men også for den personlige historie. Engagerende.

Fraklippede scener:
Er ok, og med mulighed for kommentarer.

Featurette:
Er faktisk ganske udmærket, og viser blandt andet også klip med Sheridans to døtre, der er medforfattere på filmen. Universalt healende begreber som tro, håb – og måske endda lidt magi ? danner baggrund for den irske forfatter/instruktør Jim Sheridans inspirerende og delvist selvbiografiske feel-good story om en nutidig irsk familie på deres livs eventyr i New York. Historien fortælles fra børnene Christy og Ariels synsvinkel og de oplever både sjove og gribende ting mens historien spinder sig omkring emner som erindring, gamle hemmeligheder, kærlighed, tab og det, at begynde på en frisk. Men hele familien må samlet konfrontere deres fortids fælles sorger, inden de kan tage fat på deres nye fremtid i det store land?