Man har på fornemmelsen at hvis blot instruktion, manuskript, skuespiller, dialog og generel humor havde været på plads, så havde Johnson Family Vacation været en morsom film, men intet af dette er som det skal være. Johnson-familiens forsøg på at nå frem til en familiesammenkomst tager indtil videre prisen som mest humorforladte komedie i 2005.

Pic

Filmen er et miskmask af dårlige jokes, og kan kun yderst sjældent få tilskuerens mundvige til at trække i en opadgående bane. Handlingen er hvad det er ? uopfindsom, men kan være ganske morsom, hvis den bliver lagt i hænderne på de rette folk ? noget som skete flere gange op gennem sen-firserne og de tidlige halvfemsere. De humoristiske indslag kunne også være gode, men problemet er at den afro-amerikanske komik bliver utåleliggjort af det faktum at filmen basalt set er en familiekomedie. Balancen mellem Friday, Fars Fede Ferie og en tilfældig film med Olsen-tvillingerne burde få enhver med en IK over 30 til at tage sig til hovedet.

Pic

Der kunne skrives meget og længe om alle de utålelige, såkaldt morsomme indslag, så i stedet kommer her en liste over de få øjeblikke der næsten kunne få en til at smile:

– Da den ældste datter, spillet af Solange Knowles, udtaler at hendes navle er meget pænere end Beyoncés

– Sønnen, som efter at faren har bandlyst al musik af folk som er blevet skudt, smider cd?er med Marvin Gaye og Sam Cooke ud af vinduet

– Enkelte øjeblikke med Shannon Elizabeth ? men også her er der flere dårlige øjeblikke end gode

Pic

Alt i alt er der meget lidt at hente denne film, og man undres over at den overhovedet er kommet på dvd. Selvom den sikkert ikke bliver årets værste udgivelse, så er det dog en af de film man ikke skal bruge sine penge på.

Billede og Lyd
Billede og lyd er en gennemsnitlig præstation ? hvad man kan forvente ? og derved det bedste ved denne udgivelse.

Lyd: Dolby Digital 5.1
Billede: 16:9 (2.35:1)

Ekstramateriale:
Her er der intet at komme efter, ikke engang en trailer, noget som vidner om at ikke engang udgiveren har nogle forventninger til denne film. Man kan så sige at manglen på ekstramateriale gør at man ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt på denne stinker.
Cedric the Entertainer spiller hovedrollen i denne komedie om en samspilsramt familie, der forsøger at overleve de mest utrolige udfordringer (inklusive hinandens selskab) på en rejse tværs over USA til den årlige familiesammenkomst. Undervejs må de bl.a. kæmpe mod en lettere psycho-lastbilchauffør, samle en voodoo-blaffer op og opleve ?farerne? ved at benytte det store karbad på et fremmed hotel. Med i bagagen er Vanessa Williams, Bow Vow, Shannon Elizabeth og Steve Harvey.