Kultinstruktørerne Joel og Ethan Coen sprang for et par film siden ud som vaskeægte crowd-pleasers. O Brother, Where Art Thou? og Intolerable Cruelty, begge med George Clooney, indtjente millioner, og mange af de loyale fans begyndte at rynke på næsen. Det vil de sandsynligvis også gøre i forbindelse med brødrenes seneste film, The Ladykillers. Det er igen en letbenet komedie, dog med væsentlig tyngde i form af Tom Hanks og Irma P. Hall. Filmen er baseret på den britiske komedie af samme navn fra 1966, som havde Alec Guiness i hovedrollen. Plottet er dog ændret markant og handlingen flyttet fra England til Mississippi.

Pic

Irma P. Hall vandt Juryens pris i Cannes for sin komiske rolle som den dybt religiøse enke Marva Munson, der raser over ungdommens ?hippeti-hop? musik og tilbeder sin afdøde mand, hvis portræt skuler fra væggen. Tom Hanks er kostelig i rollen som Goldthwait Higginson Dorr, Ph.D., komplet med overbid, klædt i hvid kappe og stok. Dorr er en storsnakkende anakronisme, der konstant citerer Edgar Allan Poe digte, og som stille og roligt får charmeret sig ind på både Marva og hendes nysgerrige veninder.

Pic

The Ladykillers er således en kupkomedie, som vi kender det fra Olsen Banden og senest den desværre oversete Welcome to Collinwood. Den er fuld af skæve indfald og genial situationskomik. Som helhed er der dog flere aspekter der skurrer i øjnene. Mange af lejesvendene er simpelthen både utroværdige og umorsomme. Især Marlon Wayans falder igennem som street-smart homeboy i det ellers tidløse miljø. Og gruppens torskedumme muskelbundt er pinligt overspillet og utroværdig. Her er en del pruttehumor, som centrerer sig om sprængstofeksperten Garth Pancakes, der lider af irritabelt tarm-syndrom. Og så er der en del galgenhumor, der betyder et ret højt body count i en ellers let komedie.

Pic

Det er Hanks og Hall, der bærer filmen, så selv om den sine steder halter, bliver man stadig belønnet med mange gode grin. Og som altid med Coen-brødrene, er der kræset for det visuelle, og man præsenteres for guddommeligt smukke billeder. Coen-brødrene har igen allieret sig med T. Bone Burnett, som producerede det prisvindende og millionsælgende soundtrack til O Brother, Where Art Thou? Dengang var det amerikansk roots og bluegrass musik, der blev støvet af. I The Ladykillers er det gospelgenren, der får en gevaldig revival. Det er kort sagt en nydelse at lægge øre til musikken, der dog ikke er integreret på samme måde som i O Brother.
Der er langt til mesterværker som Fargo og The Man Who Wasn?t There, men som et let komedie leverer The Ladykillers varen.

Pic

Billede og lyd
Billedet er skarpt og klart, selvom meget af filmen foregår i kælderens mørke. Lyden er optimal, både hvad angår musikken og diverse detonationer.

Billede
Widescreen 1.85:1

Lyd
Dolby Digital 5.1: Engelsk, fransk, spansk, portugisisk

Ekstramateriale
Det er en skrabet gang ekstramateriale der er at finde på dvden: Udover en interessant feature om Danny Farrington, som har lavet alle filmens instrumenter, samt to komplette sange fra gospelkoret The Abbot Kinney Lighthouse Choir, er der kun en stribe af de efterhånden obligatoriske bloopers, som alle er fra den samme scene med Marlon Wayans og Irma P. Hall. Ingen kommentarspor, ingen making-of? skuffende! Den storskrydende gentleman-tyv Professor Goldthwait Higginson Dorr (Tom Hanks) har en plan? Han har samlet en bande kiksede lejesvende, som poserer som renæssance-musikere og lejer sig ind hos Mrs. Munson, en gammel sort enke. Fra hendes hus har de tænkt sig at grave en tunnel til det nærliggende kasinos svulmende bankboks. Men da Mrs. Munson tager dem på fersk gerning og truer med at afsløre alt, må banden trække lod om, hvem der skal fjerne det lille problem…