Pic

Mickybo and Me er havnet på dvd?hylderne uden nogle fanfarer eller et stort reklameapparat i ryggen. Men det skal man ikke lade sig narre af. Det er en både stærk, morsom, og hjerteskærende film, der meget fint beskriver to drenges fantasiverden, samt den blodige alvor, der har tvunget dem ind i fantasien. I de altdominerende hovedroller ses to ukendte knægte, som blev fundet blandt mere end 900 drenge. De er diametrale modsætninger, hvilket selvfølgelig også understreger deres forbudte venskab. John Joe McNeill er fræk og særdeles øretæveindbydende, og man ved bare, at han vokser op til at blive en lømmel af værste skuffe. Men som 9?årig har han stadig en uspoleret charme. Nial Wright er mere anonym som den pæne dreng, men det er godt at se ham slå sig løs en gang imellem. I periferien ses de voksen: den altid gode Julie Walters (Billy Elliot) lov til at spille med registret som Mickybo?s halvskøre mor, og det nordirske fyrtårn Ciarán Hinds (The Sum of All Fears) som Jonjos svigtende far.

Pic

Indbygget i filmens genre (drenge?venskab, memoir) er risikoen for overdrevet sentimentalitet, som vi især kender det fra Hollywood. Visse steder tænker man med glæde på Rob Reiner?s fine Stephen King?filmatisering Sammenhold (Stand By Me), men hvor den film til sidst fortabte sig i erindringens nostalgiske tåger, giver den nordirske baggrund en rå tone til Mickybo and Me, der kun gør den mere vedkommende. Men der er som sagt masser af humor, og krydsningen af Western?genren (både deciderede klip fra Butch Cassidy and the Sundance Kid samt Western?musik) med de to knægte i det nordirske landskab er uhyre vellykket. Filmens soundtrack skal i det hele tages fremhæves ? det er fremragende.

Pic

Med Mickybo and Me har den debuterende instruktør Terry Loane signeret en smuk og vigtig film. Paul Greengrass? uafrystelige Bloody Sunday (2002)tegnede ét billede af den nordirske konflikt. Her var det krigen og blodet der blev fremhævet. Men Mickybo and Me fortæller en ligeså vigtig historie: den om helt almindelige mennesker, der dag ind og dag ud i årevis levede med borgerkrigen lige uden for døren. For Jonjo er krigen ikke usædvanlig. Men at hans far har en affære ryster hans verden og bidrager til hans eskapisme i form af drengenes cowboy?leg, der bevæger sig fra uskyldige drengestreger til mere alvorlige sager.

Pic

Filmens arketypiske fortælling kunne til en hvis grad være fra en hvilken som helst barndom. Den beskriver to drenges sidste stund som børn, inden de mister deres uskyld og bliver inddraget i den komplicerede voksenverden. Men fordi rammen er Belfast har de voksnes verden en mere ekstrem karakter og konsekvens, hvilket bliver understreget med chokerende kraft sidst i filmen. Indtil da synger Mickybo and Me som en sidste hyldest til drengestreger og fantasiens kraft. Se den.

Billede og lyd

Billedsiden er generelt god; både de smukke landskabsbilleder og de mere grove byscenarier taget sig fint ud. Lydsiden står klart frem, så de mange sange og drengenes herlige dialog kan nydes fuldt ud.

Billede: 16:9 Anamorphic Widescreen

Lyd: Dolby Digital 5.1: Engelsk, Italiensk, Spansk, Tysk

Ekstramateriale

Desværre er der ikke specielt meget bonusmateriale på dvden, men de få ting er til gengæld alle interessante:

? Featurette: En kort men informativ featurette, der ser på udvælgelsen af drengene, forskellen mellem teater og film og de voksne skuespillere.
? 9 interessante slettede scener med introduktion af instruktør Terry Loane.
? Stunt workshop: En meget kort men underholdende featurette om nogle af de stunts, drengene selv lavede på filmen. Mickybo and Me, der bygger på Owen McCaffertys roste teaterstykke, foregår i 1970erne i et delt Belfast ,hvor bomber og tilfældige nedskydninger er daglig kost. I denne kaotiske hverdag møder den velfriserede protestant?dreng Jonjo (Niall Wright) ved et tilfælde katolik?roden Mickybo (John Joe McNeill), og de to danner et venskab på tværs af Belfasts blodige barrierer. Da de to knægte ser Butch Cassidy and the Sundance Kid i biografen, danner de en bande, bliver blodsbrødre, og flygter ind i en fantasiverden, hvor de er Butch og Sundance. De bliver deres egne helte og opbygger modet til at løbe hjemmefra for at rejse til Australiens afsvedne vildmark. Snart er de efterlyste og har politiet i hælene, akkurat som deres Western?helte.