Det er nok misvisende, at kalde Offscreen for den danske version af Blair Witch Project, men ikke desto mindre er lighederne mellem de to film slående. Begge film er optaget af skuespillerne selv, og angiveligt baseret på optagelser efterladt af figurerne i filmen, der ydermere blot har overtaget skuespillernes egne navne. Men lighederne til trods så er Offscreen en film uden monstre ? hvis man da ellers ser bort fra, hvad der gemmer sig i Nicolas Bros underbevidsthed.

Det er Christoffer Boe, der er projektets bagmand, der er blevet til over en periode på et år, hvor Nicolas Bro har haft et kamera hjemme hos sig selv, og løbende har optaget nye scener til filmen. Ligesom Lars Von Trier og Jørgen Leth i De Fem Benspænd, så mødes Bro og Boe som en del af filmen flere gange undervejs i forløbet, og diskuterer projektets status.


Møderne er med til at udviske filmens hårfine grænse mellem virkelighed og fiktion, men selvom Nicolas Bro spiller Nicolas Bro, så er det stadig kun en fiktiv rolle. Det er ikke den virkelige Nicolas Bro, vi i filmen får at se, men man må virkelig tage hatten af for den enorme spændvidde han demonstrerer. På overbevisende vis svinger han fra det sårbare, over det sygelige til det helt psykotiske, og det er om nogen ham, der bærer filmen.

Selve handlingen i Offscreen tager sin begyndelse på et tidspunkt i Bros liv, hvor forholdet til kæresten Lene er på vej mod slutningen. Bro nægter imidlertid at indse dette, og vil med kameraet indfange Lene og hans kærlighed, for som han siger ?kameraet lyver ikke?. Lene er ? ligesom resten af Bros omgangskreds ? imidlertid ikke spor begejstret for at være blevet del af filmprojektet, og langsomt bliver Bro mere og mere isoleret.


Den i forvejen konstruerede virkelighed i Offscreen får et ekstra lag, da Bro inviterer Trine Dyrholm til at spille hans kæreste Lene. Det giver anledning til nogle af filmens mest humoristiske scener, hvor Dyrholm demonstrerer et forbavsende stort komisk talent. Da hun skal genindspille scenen, hvor Lene forlader Bro, kommer hun til at improvisere og bruge ordet ?sindssyg?, hvilket Bro absolut ikke bryder sig om ? selvom det i virkeligheden er meget rammende.

Men netop ideen om hvorvidt Bro måske i virkeligheden er sindssyg, kommer desværre i sidste ende til at skyde filmen i foden. Hvor den første time er et fascinerende indblik i et menneske, der fuldstændigt nægter at se sandheden i øjnene, så udvikler den sidste halve time sig til en triviel splatterfilm, hvor forsøget på at chokere fuldstændigt tager overhånd. Det er en lidt flad slutning på en interessant historie, men indtil da er Offscreen ubetinget en af de bedste og mest nyskabende danske film i lang tid.


Lyd & Billede
Det er i sig selv lidt overraskende at æstetikeren Boe er manden bag Offscreen. Væk er de velkomponerede ?beauty shots? fra Allegro, og de er i stedet erstattet af Bros håndholdte kamera. Kvaliteten svinger fra god, over pixeleret til meget grumset ? ganske som man kunne forvente af et digitalt videokamera. Lydsporet er heller ikke den store tekniske oplevelse, men det er i det mindste til at høre, hvad der bliver sagt.

Lydformat: Dolby Digital 5.1: Dansk

Billedformat: 1.85:1 Anamorphic Widescreen


Ekstramateriale
Ekstramaterialet består ud over diverse trailers, en anti-pirat-reklame med Nicolas Bro (som man meget irriterende ikke kan for lov at hoppe hen over) kun af et kommentarspor med Mor Boe og mor Bro. Bortset fra Wulffmorgenthaler så har jeg ikke tidligere set en film, hvor det er mødrene til henholdsvis hovedrolleindehaver og instruktør, der kommenterer filmen. Det er måske nok en meget sjov idé, men de to har ikke så forfærdeligt meget relevant at sige, og i betragtning af, at Offscreen er så speciel en film, så ville jeg unægtelig hellere havde haft et kommentarspor med de to sønner inkluderet på DVD?en.
Nicolas Bro (spillet af Nicolas Bro!) har problemer i ægteskabet. Hustruen Lene (Lene Maria Christensen) er træt af deres forhold og i stedet for at tage tyren ved hornene, beslutter Bro at redde ægteskabet ved at lave en kærlighedsfilm med ham selv og Lene i hovedrollerne – som dem selv! Vennen Christoffer Boe (Christoffer Boe) låner Nicolas et kamera og råder ham til at filme løs – en opfordring Nicolas tager alt for bogstaveligt. Nicolas driver vennerne til vanvid med sit altid tændte kamera, og Lene ender med at flytte til en hemmelig adresse i Berlin. Opslugt af tanken om at få Lene tilbage ? og ikke mindst filme hele processen ? beslutter Nicolas at rejse efter hende for at genfinde deres kærlighed. Det bliver en rejse, som får Nicolas til gradvis at gå i opløsning i sit stadig mere desperate forsøg på at indfange sit liv på film.