Dette er en film man enten elsker eller hader. Manuskriptforfatteren Charlie Kaufman, der
også skrev Being John Malkovich, har skrevet denne syrede film der handler om Charlie Kaufman
der er en manuskriptforfatter der ikke kan få et manuskript til at hænge sammen. Heldigvis
er det ikke ham selv der spiller sig selv (hvilket ville have gjort det komplet forvirrende).
Den ære er tilfaldet Nicholas Cage, der leverer sin bedste præstation i mange år.

Pic


Det tager lang tid for filmen at bevæge sig i nogen egentlig retning, og det er også meningen.
I stedet får man et godt indblik i sindet på en manuskriptforfatter der er i overgangsalderen,
og det er ikke noget kønt syn. Kaufman har fra starten besluttet sig for at der i hans dramatisering
af bogen ikke skal være nogen kærlighedshistorie mellem Laroche og Orlean, ligesom der ikke
skal være nogen biljagter eller andre karakteristiske Hollywood-ingredienser. I stedet vil han
skrive en simpel film, der bryder med hvad han tidligere har skrevet, og er trofast mod det
oprindelige oplæg. Derved spænder han ben for sig selv, da der ikke kan komme en interessant film ud af bogen.

Pic


Filmen er lavet med et ordentligt glimt i øjet, og gør alle de ting som den selv påstår at den
ikke vil gøre. Til tider må man måbe over den måde Kaufman udstiller sig i denne film, eller
rettere den måde man tror han udstiller sig selv. For man er et langt stykke af vejen overbevist
om at filmen er dybt selvbiografisk, men man kan alligevel ikke være sikker. Tilskueren bliver
ført rundt i det intenst syrede univers, der kunne være blevet taget ud af en Hunter S. Thompson-bog.
Efterhånden bliver filmen mere og mere indlysende usandsynlig, specielt når den kammer helt over og
gør alle de ting den ikke må gøre. Morsomt er det bestemt også, når Kaufman i løbet af filmen finder
på alle de klip, man allerede har set tidligere i filmen?her kan man tale om et værk der refererer til sig selv.

Pic


Skuespillet er godt. Som sagt ser man det bedste længe fra Cages side, og Streep leverer også en solid
præstation. Ligeledes er Chris Cooper i topform, og man kan glæde sig over at se Maggie Gyllenhaal i
en birolle?hende kan man se mere af i Secretary og Donnie Darko.

Hvor meget af filmen der er til at stole på skal ikke afsløres her. Til gengæld skal det på det varmeste
anbefales at se denne umiddelbart utroværdige film. Efter man har set den kan man jo altid google Charlie
Kaufman, og finde ud af præcist hvad det er manden har gang i.

EKSTRA FEATUERES:
Desværre er det ualmindeligt tyndt hvad man får. Her er der tale om en film, hvor man med sikkerhed ville
have set bag-om-filmen featurette?en, men alt hvad man får er links til Sandrew Metronomes skandinaviske
hjemmesider, samt en trailer. Den stor-neurotiske manuskriptforfatter Charlie Kaufman (Nicholas Cage) får til opgave at skrive manuskriptet til bogen Orkide-tyven, en biografisk bog om planteeksperten John Laroche (Chris Cooper), der sammen med tre Seminole-indianere stjæler en sjælden orkide. Bogen er baseret på forfatterinden Susan Orleans (Meryl Streep) samtaler med Laroche gennem længere tid. Kaufman får skriveblokering, for der er i bund og grund igen handling i bogen, og den noget sørgelige Kaufman vil bare skrive noget smukt om blomster. Efterhånden drager han sig selv mere og mere ind i manuskriptet, og filmen kommer langsomt til at handle om alt andet end bogen.