Er der ikke snart en eller anden instans, der kan træde ind og forbyde betegnelsen ?romantisk komedie? om film, der ikke opfylder kravene? Som det kan læses af handlingsreferatet, er Raising Helen ikke umiddelbart en oplagt komedie. Der er da også en underlig energi i den første halve time af filmen: Den har lynende travlt med at etablere Helens søsters trygge familieliv sat overfor Helens vilde singleliv. Da så tragedien indtræffer et kvarter inde i filmen, er der bestemt ikke noget at grine af. Tre børn har mistet deres forældre. Derfor får man en lidt mærkelig smag i munden, da filmen pludselig skifter til et humoristisk og mere fjollet gear. Det er tydeligt, at man ikke har vidst, hvordan man skulle håndtere dette. For af og til falder filmen tilbage i et trist spor, som om man er kommet i tanke om, at børnene vel stadig er kede af det efter et par uger. Og ja, det må man gå ud fra, at de er.

Pic

Ellers er der dømt let og uskadelig underholdning, som dog hurtigt bliver søvndyssende, fordi det hele er set så mange gange før. Nogen egentlig komedie bliver filmen aldrig. Dertil er den simpelthen ikke sjov nok, og den forsøger faktisk heller ikke. Den vil bare gerne være sød. Og hvad den romantiske del angår, så er den historie ikke tegnet specielt godt op. John Corbett, som spillede lækker fyr i ?Sex and the City? og My Big Fat Greek Wedding introduceres som love interest, men så bliver han lidt glemt igen indtil til sidst i filmen.

Pic

Det, der holder Raising Helen oppe er Kate Hudson, som er og bliver charmerende. Det er dog en skam at hun efter gennembruddet i Almost Famous har stillet sig tilfreds med roller i romantiske komedier ? en ny Meg Ryan eller Julia Roberts. Hun har mere at byde på. I rollen som Helens chef på modelbureauet ses Helen Mirren, en af Englands dygtigste karakterskuespillere. Her står den på stereotypisk ældre karrierekvinde, og selv Mirren formår ikke at skabe en ægte person frem af skabelonen.

Pic

Instruktør Garry Marshall er ikke just en subtil herre. Det var ham, der drejede Pretty Woman samt de tarvelige efterligninger Runaway Bride og Prinsesse eller ej (han står også bag den kommende Prinsesse eller ej 2). Han kan åbenbart kun fortælle én historie, og det er skam også i orden. Men det kan jo gøres på en mere spændende og udfordrende måde. Nuvel, Marshalls mål er tydeligvis at ramme et bredt familiepublikum med en sød og uskadelig film, og det må man sige er lykkedes. Men nogen romantisk komedie er det altså stadig ikke.

Pic

Billede og lyd:
Som oftest i film af denne genre er billedsiden en farvestrålende affære, og det er også tilfældet her. Men i flere passager bleger billedet, som var det blevet overbelyst. Lyden er acceptabel.

Billede:
Widescreen 1.85:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1: Engelsk, spansk

Ekstramateriale:
Ligesom filmen er ekstramaterialet et jævnt gennemsnitprodukt:
– Et hyggeligt anekdotepræget kommentarspor med en overgearet instruktør Garry Marshall og tre manuskriptforfattere. Tekstet på dansk.
– Små 5 minutters rodede og forcerede fraklip.
– 6 slettede scener, introduceret og afsluttet af en plaprende Garry Marshall. Tilsyneladende er hver eneste slettede scene resultat af et testpublikums negative feedback og altså ikke instruktørens egen fornemmelse. Det siger en del.
– Musikvideo: Liz Phair: ?Extraordinary? Helen Harris (Kate Hudson) lever det søde singleliv, komplet med succesrigt job på New Yorks hotteste modelbureau og lange nætter på Manhattans mest trendy klubber. Men da Helens ene søster og svoger omkommer, står hun pludselig med forældremyndigheden over tre børn. Det siger sig selv at jet-set livet ikke passer sammen med den nye rolle som mor til tre. Helen må træffe nogle svære valg, inklusiv et bittert opgør med sin anden søster (Joan Cusack), men det hjælper, at hun får støtte af børnenes nye skoleleder, den hotte single-præst Dan (John Corbett).