Det er befriende endelig at se en ny gyser, som tør tage sig tid med sin historie og som ikke føler sig afhængig af de overflødige chokeffekter eller den forstyrrende tortur-fetich, som præger de støjende nyere film som SAW, Hostel og The Hills Have Eyes. Wind Chill er instrueret af Gregory Jacobs, der har arbejdet på mange af Steven Soderbergh og George Clooneys film. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at de to herrer har produceret. Og ligesom det er tilfældet med Soderberghs film, så er Wind Chill lækkert filmet, og den emmer af dyster stemning lige fra det første frostbidte billede. Den første halve time af filmen går med at lære de to unavngivne studerende at kende i bilen inden det hele går galt. Britiske Emily Blunt (bedt kendt fra The Devil Wears Prada) har fundet den amerikanske accent frem og gør det rigtigt godt som sur og snerpet mokke, der ikke værdiger sin chauffør et blik. Han bliver spillet af Ashton Holmes (sønnen i A History of Violence), og der er noget uldent ved ham, hvilket snart går op for pigen.

Filmens styrke ligger klart i dens simple ide og udførelse: To mennesker fanget i en bil på en tilsneet øde landevej om natten mens det spøger udenfor. Det kræver sit af de to unge skuespillere, men det klarer opgaven imponerende. Og som allerede nævnt bliver der sjældent tyet til billige tricks for at skræmme. I det hele taget er det mere den uhyggelige og desperate stemning, der er pointen, i stedet for de hop i sædet, som de fleste gyserfilm går efter. Filmens største svaghed er nok manuskriptet, som godt kunne trænge til en opstramning. Det er lidt for løst i det, og stritter i lidt for mange retninger. Og så er hele den Stephen King-inspirerede historie ikke forløst helt optimalt. Og selvom dialogen er virkelighedstro, så kunne den også godt piftes lidt op, sådan for underholdningens skyld.

Er man stor fan af de nye splatter- og torturfilm vil man uden tvivl finde Wind Chill både langsom og kedelig. Det siger også en del om tidens smag, at filmen blev stort set ignoreret i USA og kommer direkte på DVD herhjemme. Men længes man efter lidt mere psykologiske gys, kan Wind Chill koldt anbefales. Husk uldsokkerne.

Billede og lyd
Billede: 16:9 anamorphic widescreen
Lyd: Dolby Digital 5.1

Ekstramateriale
I filmens minimalistiske ånd er der tale om en skrabet standardmateriale:
? Kommentarspor af instruktør Gregory Jacobs og de to manuskriptforfattere Steven Katz og Joe Gangemi. Efter en noget tøvende start er det faktisk spændende nok at lytte med på, og de tre herrer når rundt om både historien bag, skuespil, locations samt de mere tekniske aspekter.
? The Making of Wind Chill (17 min): Et interessant kig bag filmen, der bl.a. viser hvilket besvær det voldte at filme i minusgrader uden for lov og ret.
? Trailers
? På trods af at coveret lover slettede scener, var der dog ingen at finde på screeneren. En universitetsstuderende, der skal hjem til Delaware til jul får kørelejlighed af en kendt medstuderende. Netop som det går op for hende, at han ved lidt for meget om hende, tager han en genvej via en ubefærdet landevej. De kører ind i en voldsom snestorm, og en mystisk bil skubber dem i grøften. Nu er de fanget i snestormen men indser hurtigt, at kulden er deres mindste problem. Den øde landevej viser sig nemlig at have været skueplads for frygtelige begivenheder i 1950erne? og i den iskolde nat vender fortiden tilbage til de to skræmte fanget i bilen.